Claus Steensen Bille til Allinde, Lyngsgaard, Raabelöv & Vanaas
1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.
<br />
Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.
<br />
Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.
<br />
1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
<br />
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.
<br />
Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
<br />
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.
<br />
F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.
Lisebet Jensdatter Ulfstand til Glimminge & Lyngby
DAA 1896 s 439
Til Raabelev, Vandaas, Næsbyholm (Vemmhøg h) - f. 14. nov.1525 paa Vandaas, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø Kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen med broderen Jens og Christian Mortensen Morsing, opholdt sig navnligt i Frankrig, men ogsaa i England , Skotland og Tyskland.
<br />
Tjente derefter 5 aar i kancelliet og brugtes et par gange i udenlandske sendelser, 1556 -87 forlenet m. Vesterstad 1560- 62 Grimmelstrup og Karleby 1562 - 78 m . Fønje 1564- 67 m. Sandby len.
<br />
1560 Skibschef, men tjente i syvaarskrigen som fenrik ved den skaanske fane , 1565 lensmand paa Herrisvad Kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skaane.
<br />
Var landsdommer og fremskridtsvenlig, idet han anlagde glasmageri og en papirmølle. Han støttede sin søstersøn Tyge Brahe.
Til Brolykke, nævnes 1503, fik 1520 mod sin Frue Livsbrev paa Krønge Birk, var s. A. og endnu 1532 Forstander for St. Clare Kloster i Roskilde, som Enken beholdt til 1545, beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen, skulde 1528 ledsage Kongen ud af Riget, deltog 1529 i Skiftet paa Bønnet efter Hr. Oluf Holgersen (Ulfstand), var 1534 Sendebud fra den fynske Adel til Adelen i Sjælland og Skaane, deltog s. A. i Hyldingen i Hjallese Kirke, nævnes 1536 i Recessen, skønt han vistnok da alt var død paa Brolykke.
Broløkke nævnes første gang i 1325 og er nu en avlsgård under Hverringe Gods. Gården ligger i Viby Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune. Hovedbygningen er opført i 1898 efter en brand i avlsbygningerne.
Wikipedia
Christense Jensdatter Ulfstand
Fik i juli 1535 fornyet Livsbrev paa Krønge Birk, 1539 solgte sin Part i Løitved (Villands H.) til sin Broder Gert og 1540 sin Part i Lyngbygaard og Ørup til sin Broder Gregers, død 1544 i St. Clare Kloster, men nævnes levende endnu 1545 !
Eiler Krafse til Assendrup, Basnæs & Egholm
BESIDDELSER: EGholm og Assendrup
<br />
dræbte 1581 af våde sin frues søstersøn Thyge Brahe og måtte derfor rømme lan d e t . D ø d 4 s e p 1 599 i Rostock, idet alle forsøg på et mindeligt forlig med den dræbt e s sl æg t st ra ndede.
BESIDDELSER: Egholm
BESIDDELSER: Svanholm
BESIDDELSER: Øster Vallø
Nämnd första gången 1247. Lagman i Östegötland till sin död 1263.