Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Peder Munk

DAA 1905 s 294 + 297


Johannes Poulsen

DAA 1905 s 293-94


Poul Jonsen

DAA 1905 s 293


Jon .....

DAA 1905 s 293


Broder Brodersen Brorson

Ifølge Jesper Wind:
Student Ribe 1712, cand.theol. København i 1714 med bedst e karakter, studerede i Kiel 1715-16, huslærer hos biskop T hura i Ribe 1717, biskop Thura beskikkede ham i 1719 uden a nsøgning som rektor i Lemvig, hvor ham forestod rektorembed et med megen berømmelse indtil 1722, da han blev kaldet ti l kapellan med efterfølgelsesret i Mjolden af Trøjborgs eje r, ordineret ved påsketid 1722 af biskop Thura, sognepræs t i Mjolden 1725, sognepræst ved ........ kirke i Ribe og s amtidig stiftsprovst 1736, biskop over Ålborg stift fra d . 26. juli 1737 (bispeviet d. 29. august 1737 af biskop Thu ra) til sin død.
Biografi tilføres senere udfra J.P. Stenholm: Bidrag til Å lborg bispedømmes historie, Ålborg 1904, side 145-160 (me d portræt).
Der var 8 børn i ægteskabet.
Ifølge Nis-Edwin List-Petersen:
Præst i Mjolden 1725-1736. Et år stiftsprovst i Ribe, 173 7 Biskop i Ålborg, Student in Kopenhagen 1712, Candidat 17 14, Stdent in Kiel 1715, Hauslehrer bei Bischof Thura in Ri pen, Rektor in Lemvig 1719, Caplan in Medolden 1722, Pasto r 1725, Pastor und Stiftspropst in Ripen 1736, Bischof in A alborg 1737-78 Dr. theol. 1760.

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Antoinette Margrethe Riese

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Ole Nicolai Brorson

Sognepræst i Understed og Krup i Vendsyssel fra 1759 til sin død. I
maj 1766 omtales han som "denne gode salige Mand, der altid havde et
faderligt hjerte til os". Hans svigermoder må være en slægtning, pt.
er relationen ukendt.


Otto Daniel Clausen

Gårdmand i Bosholm i Brede sogn, herredsfoged i Lø herred.

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Anne Thomasdatter Andersen

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Elsif Olufsdatter Saltensee

DAA 1914 s 395


Peder Grubbe

Grubbe er vidt udbredt og mægtig, navnlig til Sjælland knyttet adelsæt, af hvilken en linje endnu blomstrer i Tyskland. Så tidligt som 1127 skal der have levet en Gunde Grubbe; slægtens ældste led lader sig i øvrigt kun opstille med besvær. Våbnet, kendt allerede i 13. århundrede, viser to og en halv, senere tre fra venstre skjoldrand udgående røde spidser i sølv felt, på hjelmen to vesselhorn belagt med samme mærke. Johannes Grubbe, der var nærværende, da hertug Valdemar 1284 stadfæstede Flensborg bys privilegier, var måske fader til hr. Peder Grubbe. Af dennes børn kan nævnes rigsråden, hr. Peder Grubbe, som 1326 beseglede kong Valdemars håndfæstning, og hr. Johannes Grubbe, der blev fader til hr. Peder Grubbe til Ordrup, der 1377 beseglede kong Olufs håndfæstning. Af den førstnævnte hr. Johannes' andre ætlinge kan anføres de to brødre, biskop i Børglum, senere i Ribe Mogens Jensen Grubbe (var død 1369), der var meget yndet af kong Valdemar Atterdag, og kong Oluf d. 2's hofmester, hr. Bent Byg Grubbe til Gunderslevholm (død 1391), ligesom sikkert også de i Alslev i Fakse Herred boende Grubbe'r stammer ned fra ham. Af disse var den barnløse Evert Grubbe (død 1492) rigskansler under kong Christian I og senere forstander for Vor Frue Kloster i Roskilde; hans broder, Niels Grubbe (levede 1503), blev stamfader for den nyere slægt. Sidstnævntes søn, lensmand på Tryggevælde Sivert Grubbe til Lystrup (død 1559), havde en talrig børneflok, bl.a. sønnerne Erik Grubbe til Gunderup - hvis sønnesøn, lensmand på Århusgård Erik Grubbe til Gammelgård og Tjele (1605-1692), blev fader til den kendte fru Marie Grubbe (død 1718).

Den tyske linjes stamfader Jørgen Grubbe, der faldt i krigsfangenskab i Tyrkiet, og som senere bosatte sig i Østpreussen, og endelig Eiler Grubbe (1532-1585). Denne overtog 1560 stillingen som rentemester og udnævntes 10 år efter til Rigens Kansler, hvilket embede han beklædte med hæder og dygtighed til sin død. Han blev indehaver af forskellige indbringende forleninger og kanonikater; 1579 ombyggede han sin fædrenegård Lystrup i renæssancestil.

Blandt hans børn kan nævnes den mangeårige lensmand på Malmøhus Sivert Grubbe til Hofdal, Torup og Høgholt (1566-1636), der 1595-1602 beklædte den vigtige post som øverste sekretær i Danske Kancelli, og som 1599 var i kong Christian IV's følge på rejsen norden om Norge. Rejsen er beskrevet i hans efterladte dagbog, et righoldigt kildeskrift, der har bevaret mindet om en sympatetisk og kultiveret personlighed. Kendt var hans færdighed i at skrive latinske vers. Blandt rigskansler Eiler Grubbes andre børn var Christian Grubbe til Lystrup (død før 1642) - hvis sønnesøn, kaptajn Tønne Grubbe til Lystrup (1651-1721), blev slægtens sidste mand i Danmark - og lensmand på Vestervig Jørgen Grubbe til Tostrup, Hageløs og Snedinge (1584-1640), der tjente som ritmester i Kalmarkrigen. Sidstnævntes datter, Regitze Grubbe (1618-1689), der ægtede Hans Ulrik Gyldenløve til Vindinge, en naturlig søn af kong Christian IV, blev dømt til livsvarig forvisning på Bornholm som den, der havde forledt Agnete Sophie Budde til at gøre et forsøg på at forgive grevinde Parsberg.

Den tyske linje, der skriver sig Grube, og som fører slægtens ældgamle våben, har talt en række ansete embedsmænd, således flere professorer. Foruden de her nævnte gårde har slægtsmedlemmer bl.a. ejet Tersløsegård, Bregentved, Pederstrup, Spanager, Nørbeg, Trinderup, Vengegård, Tvis Kloster og Vedbygård. Af en sjællandsk, navnlig til Særslev knyttet slægt, der førte en vildbasse i skjoldet, på hjelmen to vesselhorn, benyttede et par medlemmer navnet Grubbe, vistnok en mødrene arv.

Wikipedia


Oluf Tokesen Saltensee

DAA 1914 s 392


Toke Nielsen Saltensee

Denne gamle, ansete, sjællandske Adelsslægt førte i sit Vaaben to Guld-Hjortevier i et blaat, stundom med Guld-Kugler bestrøet Felt, paa Hjelmen de samme to Hjortevier. Det er tvivlsomt, om Slægten selv har ført noget fast Slægtnavn, dens sidste Medlemmer tillægges der stundom Navnet Skænk eller Pincerna, fordi en af deres Forfædre havde beklædt dette Embede; Saltensee-Navnet har den faaet, fordi et gammelt Sagn vil vide, at et Medlem af den Slægt Saltensee, som førte et Mursnit i Vaåbnet, forandrede dette sit Vaabenmærke til de to Hjortevier til Minde om, at han paa Nyborg Slot havde brudt et Horn af Fanden, og fra ham skulde saa de Tystofte Saltensee'r stamme. Dette i nogle Slægtebøger bevarede Sagn vil endog vide, at samme drabelige Helt var Svigerfader til den ved Aar 1420 levende Hr. Niels Jensen (Rosenkrantz), og det skønt denne Saltensee-Slægt just ved samme Tid ca. 1434 uddøde paa Mandslinien. Vaabenet er efter et Kalkmaleri fra Roskilde Domkirke Skib, antagelig i sin Tid anbragt over Hr. Henrik Jensens Grav.


Margrete Olufsdatter Glug

Ernst Verwohlt: Fra Roskilde Amt 1984-85.59 har hende gift
(1) med Tage(Toke) og (2) Tule Bosen og ikke med Ernst IV af Gleichen

DEAT: RIN MH:IF2225


Iver Tokesen Saltensee

Kong Abels Marsk.

Iver Tagesen ejede gods i Rangstrup og testamenterede 1254 alt dette til Løgum Kloster. Den 15. marts 1256 skøder han det til biskop Esger i Ribe.

Lige som sin første hustru nedstammer Iver Tagesen fra Skjalm Hvide.


Anders Tokesen Saltensee

[cb1556.ged]
<br />
OCCUPATION: Ridder, Nebbe
BIRTH: ABT 1225
DEATH: AFT 1266
REFERENCE: DAA1914:392
SOUR: @S46@