Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Harald Kesja, Prins af Danmark

Regerede kort for faderen i 1102-04
Dræbt af halvbroderen Erik Emune i vinteren 1134-35 sammen med flere
af sine talrige sønner; otte sønner blev taget til fange og ført til
Skåne, hvor de blev dræbt. Eneste overlevende var Oluf II


Ebbe Skammelsen

Nævnt i folkevisen, efter hvilken han skal have dræbt sin bror
og sin fæstemø fordi de i hans fravær havde ægtet hinanden.


Jens Brodersen

Ifølge: Sønderjysk Månedsskrift, 21. årgang - 1945 om Hans Adolf Brorsons slægt, siderne 20 - 26, af stud. mag. Carl Langholz.
Ifølge:Indbyggerne i Døstrup Sogn 1845. Af Jens H. Nielsen , Siderne 72,74.
Ifølge:Slægten Dam fra Agerskov sogn, Ane 344.
er Jens Brodersen:
Gårdmand i Drengsted nævnt i jordebogen 1577 og 1589.
Havde 1577 halvpart i gård nr 5 - den anden halvpart var indtil 1589 ejet af Obbe Andersen - overtog 1589 hele gård nr 5 - antageligt ved at have giftet sig med sit næstsøskendebarn Obbe Andersens datter (eller måske Maren Andersdatter - der skal have været datter af naboen Anders Iversen (gård nr 5).
1577 nævnt ved gård # 56 Drengsted, Døstrup sogn.
Ifølge Jesper Wind:
Schmidt skriver, at han overtager en halvgård fra faderen før 1538. Det må have været meget kort tid før. Han er nemlig ikke opført i Riberhus Lens jordebog 1537/1538, hvor både hans far og farfars bror (og svigerfar) er opført.
Den sidste mulighed udelukker ikke helt de først nævnte, men spørgsmålet må henstå til senere afgørelse.
NB På de i øjeblikket foreligende oplysninger synes Maren Andersdatter at være en søster til Obbe Andersen og dermed faster til Jens Brodersens hustru "Obbesdatter".
Det kan vel ikke udelukkes at den "første" hustru er død tidligt hvorefter en anden kvindelig slægtning er "trådt til" . Det henstår dog til senere om det er den ene eller den anden som er mor til børnene, eller muligvis hvem der er mor til hvem, samt om antagelsen i det hele taget er rigtig. /ejvind
--------------------------------------------------------------------------------
Følgende kilde(r) er også benyttet:
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: "Jens Raunkjaer Graungård, Parkvej 63, 4140 Borup", på den nu ophørte hjemmeside "www.jensg-family.dk".
Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen.
Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.
--------------------------------------------------------------------------------
Det er uvist hvem der er mor til sønnerne, og om de er hel- eller halvbrødre.

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


N.N. Obbesdatter

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Peder Thorstensen

Peder Torstensen var gift med Cecilia Skjalmsdatter. Peder og Cecilia byggede borgen Pedersborg ved Sorø. På borgens grund byggede de en rundkirke, som den nærliggende Bjernede Kirke. Ved borgen findes et forhistorisk voldanlæg, som stammer fra det 6. århundrede f.Kr. Pedersborg blev skænket til Sorø Kloster af Peders dattersøn Ulf i 1205. Munkene nedrev rundkirken og opførte den nu eksisterende kirke på stede


Arnulf Folkason

Brennes bemærkninger side 252 i bogen "Nachkommen Gorms des alten"
Kildeforklaring se nederest.

Folkes søn Arnulf opholdt sig vel kortvarigt i Flandern i 1127-1128 på grund af sine arvemæssige krav der, og man har selvfølgelig i første linie måttet søge efter hans forældre i hjemegnen.
Navnet Arnold/Arnulf er sammensat af Arn = Adler (nordisk ørn) og Wolf(nordisk ulv (Ulf)), og kunne være ændret til en nordisk kortform Ulf. I Sverige er det dog ikke muligt så tidligt (før 1160) at fastlå en passende Ulf (eller Arnulf). I Danmark træder der derimod på den tid en Arnulfus imøde (DGP I,1520-26), som også indtager en stilling der gør, at man ikke kan lade ham ude af betragtning.

SRS I: 1,83 nævner 1164 en "Ulf Jarl galla" (?Ulv fra Frankrig). Hvorvidt han er identisk med den i 5.VIII. 1169 nævnte Comes Ulf dux regni (fyrstelig person?), er det ikke muligt at afgøre. Den sidste kunne imidlertid være identisk med den ridder Ulf Ingerdsen (eller Vagnsen), halvbroder til hertug Karl (Ulfsson) i Sverige, så meget desto mere som at denne tilhørte slægten Hvide/Galen (også skrevet Gallen).
Den her nævnte Ulf behøver dog ikke nødvendigvis at komme på tale som værende identisk med Arnulf (Ulf), derimodfindes i DBL XXIV, 456 (og yderligere kilder) en kgl. dansk råd Ulf, også Riber-Ulf (Ulf Ripensis) nævnt, som høres i forbindelse med posten som høvedsmand i Ribe.
Det berettes, at "Ulf udviste stor tapperhed på kong Svends side, men ikke ville bøje sig for serjherrerne ved besejringen af Svend ved Knud (III) Magnusson af Danmark ved Viborg i 1151, og derfor blev sendt som fange til Knuds svigerfar, kong Sverker I i Sverige, død 1156, imidlertid vendt tilbage til Danmark, var bannerfører I Svends hær ved Grathe Hede i 1157 og blev fanget påny. Esbern Snare ville skåne ham, men Knuds mænd dræbte ham".
Det formodes, at Esbern Snare ville skåne ham fordi han er søn af den svenske jarl Folke, og at Esbern Snare således var beslægtet med ham. I SRD IV, ad 546, tavle II, findes nemlig (uden angivelse af årstal) "Ulfo, ut creditur Comes Svegiæ, Queritur an Legifer Werendiæ"; sammesteds IV, 204 bliver han uden angivelse af årstal nævnt som Arnulphus Danus. Han er tilsyneladende begravet i Sorø (SRD IV, 554).

Da Ulfs søn Karl bliver betegnet som hertug i Sverige, burde således Ulfs far have været denne (Arn)ulf, jarl Folkes søn (se bemærkningerne ved faderen Folke Digre). Hertug Karl af Sverige må være født omkring år 1150 - hans halvsøster omkring 1160 og derefter. Han bærer navn efter broderen til sin fædrene bedstemor, grev Karl af Flandern.
I den i 1597 trykte (upaginerede) MPA hedder det, efter at talen har været om Inger Pedersdatter og Ulf, "Carolus bleff en veldig herre och en hertudgudi Sverrig".

Man finder ifølge overleveringen, fornavnene Karl og Ulf. Gennem døtre kommer disse fornavne til kendte svenske adelsfamilier (Sparre af Tofta, Ulvåsaætten m. fl.). - At Ulf Fase i Hakonarsaga bliver betegnet som Folkunge, er berettiget når han nedstammer fra Folke Digre, som åbenbart var dens forfatter bekendt. Dertil kommer, at Ulf Fase tydeligt stræbte efter magten i konkurrence med Birger jarl, hvilket var berettiget gennem hans arveret.

Tidsrummet omkring 1100-1200 er "heraldikkens fødselstid", og man kan derfor næppe slutte noget om slægtskab på baggrund af anvendelsen af segl. En og samme person benytter påviseligt forskellige segl, og hele familiekredse benytter det samme våben uden skelen til agnatisk eller kognatisk slægtsskab. Før 1200 kan man i Norden ikke tale om slægtsvåben. For Arnulf fra Flandern alias Ulf, død 1157, kender vi intet våben, derimod viser MPA efter skjoldefrisen i Sorø kirke (DKS), i hvilken flere fejl er opstået ved ukendsskab i forbindelse med restaureringsarbejder, våbnet for hans formodede søn, hertug Karl af Sverige afbildedet, nemlig et vognhjul.
Dette burde skyldes en misforståelse, idet et våben med et vognhjul tilskrives hans halvbror. Hans far hed Vagn (Vogn) således at det drejer sig om et talende våben, som er ankommet med børnene af Vagn og Ingrid Pedersdatter, og således er blevet tilskrevet halvbroderen Karl. Karls efterkommere beseglede sig med dels med en løve og dels med en tilbageskuende ulv, og det interessante er, at Esbern Snares svigersønner, de den samme slægtskreds tilhørende Peder Strangesen og Anders Grosen - stamfader til slægten Ulfeldt - netop benyttede et slægtsvåben bestående af halv ørn, halv ulf (Arnulf).

Kildeforklaring:
DBL = Dansk biografisk leksikon
DGB = Danmarks gamle personnavne af G. Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby København 1936-61
DKS = Danmarks kirker, Sorø Amt, københavn 1936
MPA = Morten Pedersen, Biscops Absalons oc her Esbern Snaris herrekomst og Adelige stamme, København 1589
SRD = Scriptores Renum Danicarum medii ævi I-IX, København 1782-1828
SRS = Scriptores Renum Svecicarum medii ævi I-III, Uppsala 1818-76


Begivenheder i hans liv:
• Beskæftigelse: Høvding, Kongeligt Råd.
• Kaldenavn: Riber Ulf.
• Kilde. Nachkommen Gorms des Alten, Brenner, side 7 nr 91
......
Brennes bemærkninger side 252 i bogen "Nachkommen Gorms des alten"
Kildeforklaring se nederst.

Folkes søn Arnulf opholdt sig vel kortvarigt i Flandern i 1127-1128 på grund af sine arvemæssige krav der, og man har selvfølgelig i første linie måttet søge efter hans forældre i hjemegnen.
Navnet Arnold/Arnulf er sammensat af Arn = Adler (nordisk ørn) og Wolf(nordisk ulv (Ulf)), og kunne være ændret til en nordisk kortform Ulf. I Sverige er det dog ikke muligt så tidligt (før 1160) at fastlå en passende Ulf (eller Arnulf). I Danmark træder der derimod på den tid en Arnulfus imøde (DGP I,1520-26), som også indtager en stilling der gør, at man ikke kan lade ham ude af betragtning.

SRS I: 1,83 nævner 1164 en "Ulf Jarl galla" (?Ulv fra Frankrig). Hvorvidt han er identisk med den i 5.VIII. 1169 nævnte Comes Ulf dux regni (fyrstelig person?), er det ikke muligt at afgøre. Den sidste kunne imidlertid være identisk med den ridder Ulf Ingerdsen (eller Vagnsen), halvbroder til hertug Karl (Ulfsson) i Sverige, så meget desto mere som at denne tilhørte slægten Hvide/Galen (også skrevet Gallen).
Den her nævnte Ulf behøver dog ikke nødvendigvis at komme på tale som værende identisk med Arnulf (Ulf), derimodfindes i DBL XXIV, 456 (og yderligere kilder) en kgl. dansk råd Ulf, også Riber-Ulf (Ulf Ripensis) nævnt, som høres i forbindelse med posten som høvedsmand i Ribe.
Det berettes, at "Ulf udviste stor tapperhed på kong Svends side, men ikke ville bøje sig for serjherrerne ved besejringen af Svend ved Knud (III) Magnusson af Danmark ved Viborg i 1151, og derfor blev sendt som fange til Knuds svigerfar, kong Sverker I i Sverige, død 1156, imidlertid vendt tilbage til Danmark, var bannerfører I Svends hær ved Grathe Hede i 1157 og blev fanget påny. Esbern Snare ville skåne ham, men Knuds mænd dræbte ham".
Det formodes, at Esbern Snare ville skåne ham fordi han er søn af den svenske jarl Folke, og at Esbern Snare således var beslægtet med ham. I SRD IV, ad 546, tavle II, findes nemlig (uden angivelse af årstal) "Ulfo, ut creditur Comes Svegiæ, Queritur an Legifer Werendiæ"; sammesteds IV, 204 bliver han uden angivelse af årstal nævnt som Arnulphus Danus. Han er tilsyneladende begravet i Sorø (SRD IV, 554).

Da Ulfs søn Karl bliver betegnet som hertug i Sverige, burde således Ulfs far have været denne (Arn)ulf, jarl Folkes søn (se bemærkningerne ved faderen Folke Digre). Hertug Karl af Sverige må være født omkring år 1150 - hans halvsøster omkring 1160 og derefter. Han bærer navn efter broderen til sin fædrene bedstemor, grev Karl af Flandern.
I den i 1597 trykte (upaginerede) MPA hedder det, efter at talen har været om Inger Pedersdatter og Ulf, "Carolus bleff en veldig herre och en hertudgudi Sverrig".

Man finder ifølge overleveringen, fornavnene Karl og Ulf. Gennem døtre kommer disse fornavne til kendte svenske adelsfamilier (Sparre af Tofta, Ulvåsaætten m. fl.). - At Ulf Fase i Hakonarsaga bliver betegnet som Folkunge, er berettiget når han nedstammer fra Folke Digre, som åbenbart var dens forfatter bekendt. Dertil kommer, at Ulf Fase tydeligt stræbte efter magten i konkurrence med Birger jarl, hvilket var berettiget gennem hans arveret.

Tidsrummet omkring 1100-1200 er "heraldikkens fødselstid", og man kan derfor næppe slutte noget om slægtskab på baggrund af anvendelsen af segl. En og samme person benytter påviseligt forskellige segl, og hele familiekredse benytter det samme våben uden skelen til agnatisk eller kognatisk slægtsskab. Før 1200 kan man i Norden ikke tale om slægtsvåben. For Arnulf fra Flandern alias Ulf, død 1157, kender vi intet våben, derimod viser MPA efter skjoldefrisen i Sorø kirke (DKS), i hvilken flere fejl er opstået ved ukendsskab i forbindelse med restaureringsarbejder, våbnet for hans formodede søn, hertug Karl af Sverige afbildedet, nemlig et vognhjul.
Dette burde skyldes en misforståelse, idet et våben med et vognhjul tilskrives hans halvbror. Hans far hed Vagn (Vogn) således at det drejer sig om et talende våben, som er ankommet med børnene af Vagn og Ingrid Pedersdatter, og således er blevet tilskrevet halvbroderen Karl. Karls efterkommere beseglede sig med dels med en løve og dels med en tilbageskuende ulv, og det interessante er, at Esbern Snares svigersønner, de den samme slægtskreds tilhørende Peder Strangesen og Anders Grosen - stamfader til slægten Ulfeldt - netop benyttede et slægtsvåben bestående af halv ørn, halv ulf (Arnulf).

Kildeforklaring:
DBL = Dansk biografisk leksikon
DGB = Danmarks gamle personnavne af G. Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby København 1936-61
DKS = Danmarks kirker, Sorø Amt, københavn 1936
MPA = Morten Pedersen, Biscops Absalons oc her Esbern Snaris herrekomst og Adelige stamme, København 1589
SRD = Scriptores Renum Danicarum medii ævi I-IX, København 1782-1828
SRS = Scriptores Renum Svecicarum medii ævi I-III, Uppsala 1818-76


Ingrid knudsdatter

Eller Inger


Ingerd Pedersdatter af PedersBorg

Født: Omkr 1120
Ægteskab (1): Ukendt
Ægteskab (2): Vogn Nn
Ægteskab (3): Arnulf Folkason
Ægteskab (4): Vogn N.N.