Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Eyvind 'Lambe' Kaaresen

Deltog i slaget på Hafrsfjord 872.


Anders Nielsen

Opsynsmand med Sorø Akademis friskov.

Boende i Alsted sogn ved FT i 1801.


Karen Danielsdatter

Boende i Alsted sogn ved FT i 1801.


Peder Skram til Lillierup, Sommersholm & Urup

Peder Skram (født ca. 1503 - 11. juli 1581). "Danmarks vovehals". Rigsråd, admiral. Hans forældre var Christiern Skram og Anne Knudsdatter Reventlow. Gift med Elsebeth, der var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebeth Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.

Deltog med Henrik Gøye i felttog i Sverige og frelste ved Uppsala Mogens Gyldenstierne. Da Christian 2. var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af København i 1523.

I 1532 sejlede han med en lille flåde til Norge for at finde Christian 2.'s fem skibe. Han opbragte dem ved Tønsberg og undsatte Mogens Gyldenstierne på Akershus.

Hertug Christian sendte ham efter anmodning fra Gustav Vasa til Stockholm i 1535 for at kommandere den svenske flåde, der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde Lübecks overmagt. Blev leder af alle flådeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral Per Månsson.

Efter at have jaget modstanderens flåde på flugt ved Bornholm, fortsatte han til Lillebælt, hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe og sikrede Johan Rantzaus overførsel af tropper til Sjælland efter sejren i Slaget ved Øksnebjerg.

Peder Skram indtog herefter Langeland og Korsør. Fra juli 1535 blokerede han med flåden København og Malmø. Han blev såret, men vendte tilbage til blokaden indtil overgivelsen 29. juli 1536.

Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slået til ridder og i 1539 optaget i rigsrådet. Da Den Nordiske Syvårskrig i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flåde.

Lensmand på Laholm fra 1558 (afgiftslen) - han slog flere fjendtlige angreb tilbage i 1565 og 1568.

Selv ejede han herregården Urup og fik i 1536 Harritsborg len, som han samme år ombyttede med Helsingborg Len. Peder Skram skrives i 1548 til Helsingborg Len og Landskrone slot, og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.

Wikipidia 2015


Elsebeth Tygesdatter Krabbe til Skedal

Krabbe, Elsebe, 1514—78, Adelsdame. F. 12. April 1514 paa Helsingborg Slot, d. 8. Marts 1578 paa Laholm Slot, begr. i Østbirk K. Forældre: Tyge K. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Febr. 1535 paa Helsingborg Slot med Peder Skram (s. d.).
<br />
Som Barn var E. K. i Huset først hos sin Mormoder og senere hos sin ældre Søster Magdalene. Under den bekendte Herredag i Kbh. ved St. Hansdags Tid 1533 trolovedes hun under stor Højtidelighed og i Nærværelse af en talrig og meget repræsentativ Forsamling med Peder Skram. Den paafølgende Borgerkrig, hvori hendes Fæstemand i saa høj Grad udmærkede sig, gjorde det længe nødvendigt at udskyde Brylluppet.
<br />
Efter Krigens Afslutning boede ægteparret i ti Aar paa Helsingborg Slot, som Peder Skram havde overtaget efter sin Svigerfader; senere var deres Liv mest knyttet til Halland, hvor E. K. havde bragt sin Mand Herregaarden Skedal, og hvor han fra 1558 til sin Død var Slotsherre paa Laholm. Ægteskabet var meget harmonisk og selv efter den Tids Maalestok usædvanlig frugtbart; E. K. fødte sin Ægtefælle ikke mindre end atten Børn, hvoraf dog kun de syv overlevede Forældrene; alene 1566 mistede de fire voksne Senner.
<br />
Ogsaa paa anden Maade bragte Syvaarskrigen dem alvorlige Ulykker; Halland hærgedes af Fjenden, Skedal brændte, og Laholm belejredes baade 1565 og 1568; begge Gange lykkedes det dog at afslaa Angrebet. Til Minde herom forfattede E. K. en endnu bevaret Takkesalme. Hun havde i det hele taget sin Slægts udprægede Sans for boglig Syssel i Arv. Navnlig har hun gjort sig fortjent ved at skildre sin Mands Bedrifter; men desuden efterlod hun sig i Haandskrift en Samling danske Ordsprog foruden forskellige Bønner og genealogiske Optegnelser. Hendes Breve til Veninden Birgitte Gjøe giver et godt Indtryk af hendes djærve, noget mandhaftige Karakter, hvis Kraft i Modgang umiskendeligt havde sin Rod i alvorlig luthersk Gudsfrygt.


Anders Strangesen Ulfeldt

han er måske identisk med Anders Knudsen Grosen