Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Karl Martell

Karl Martell - (Martell = hammeren) eller Charles Martell - (23. august 686 i Herstal - 22. oktober 741 i Quierzy-sur-Oise) var rigshovmester og reelt konge over de tre frankiske kongedømmer. Han er især berømt for at vinde slaget ved Poitiers i 732, hvor han standsede et muslimsk plyndringstogt ledet af guvernøren af al-Andalus. Med denne sejr satte han en stopper for videre muslimsk plyndring i Frankrig.

Martell blev født i Herstal, beliggende i Wallonien i det nuværende Belgien som en uægte søn af Pipin af Herstal og dennes konkubine Alpaida.

Selv om han først og fremmest huskes som lederen af den kristne hær, der vandt ved Tours, er Karl Martell i øvrigt en gigantisk personlighed i den tidlige middelalder. Han var en meget dygtig general, der anses som ophavsmand til det tunge kavaleri, grundlægger af det karolingske imperium (der er opkaldt efter ham) og som en katalysator for feudalismen, der kom til at karakterisere samfundsindretningen over det meste af Europa i middelalderen.

Wiki


Pippin II den Melllemste af Heristal

Major domus, rigshovmester eller princeps, som styrede krongodset.
Blev i slutningen af 600-tallet den egentlige magthaver i Austrien,
efter først at have kæmpet mod friserne og sakserne oppe mod nord.
Slog i 687 friserkongen Radbod tilbage fra Dorestad ved Rhinmundingen.


Pippin II den Melllemste af Heristal

Major domus, rigshovmester eller princeps, som styrede krongodset.
Blev i slutningen af 600-tallet den egentlige magthaver i Austrien,
efter først at have kæmpet mod friserne og sakserne oppe mod nord.
Slog i 687 friserkongen Radbod tilbage fra Dorestad ved Rhinmundingen.


Lothar I af Italien

Lothar 1. (795-23. september 855), var konge af Italien (818 - 855) og kejser i det Tysk-romerske rige (843 - 855). Lothar var ældste søn af kejser Ludvig den Fromme og hans hustru Ermengarde.

Han var arving til hele Frankerriget, men på grund af den frankiske tradition med at dele arven mellem sønnerne blev riget delt ved Ludvig den Frommes død. Lothar og hans yngre brødre Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske lå i krig med hinanden i tre år, men blev så enige om en deling af riget mellem sig ved Traktaten i Verdun i 843. Lothar blev konge af Italien, fik den midterste del af Frankerriget og fik også lov at beholde kejsertitlen.

Lothar blev allerede i 817 kronet som medkejser med sin far Ludvig i Aachen. Fra 818 regerede han som konge i Italien. I løbet af 830'erne gjorde Lothar og hans brødre flere gange oprør mod deres far, og ved to anledninger blev han afsat for så at komme tilbage. Lothars formelle og faktiske magt skiftede stadig i takt med skiftende krigslykke og alliancer. Det eneste område, han beholdt kontrol over hele tiden, var Italien. Ved faderens død i 840 gjorde Lothar i strid med frankisk tradition krav på hele riget. Dette første til en krig, hvor de yngre brødre allierede sig mod Lothar. Det tvang ham til at gå med til en deling af riget, og efter vanskelige forhandlinger blev delingen beseglet i Verdun i 843.

Lothar overlod styringen af Italien til sin søn Ludvig 2. og opholdt sig selv i sit nye kongerige i midten af det gamle Frankerrige. Lothar døde i 855. Ved hans død blev riget, han havde styret over, delt mellem hans sønner. Ludvig 2. fik Italien og kejsertitlen, Lothar 2. fik den nordlige del af Lothringen, og den yngste søn Karl fik Provence.