Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Carl Leopold Friedrich reichfreiherr von Schmettau til Köngswalde & Haltorf

Reichfreiherr (00-00-1728)


Knud III Magnussen, Konge af Danmark

I 1146 gik Erik Lam i kloster, og Knud blev valgt til konge af jyderne, samtidig med at Svend Grathe lod sig hylde af sjællænderne. Det gav borgerkrig. De søgte alle støtte hos den Tyske kejser Frederik I Barbarossa, som gav kronen til Svend, og forskellige len til Knud og Valdemar. Krigene fortsatte. Efter et kortvarig nederlag, hvor Knud måtte flygte til Tyskland, men vendte tilbage med en saksisk hjælpehær. I sommeren 1157 fandt de sammen om et forlig, hvor de hver skulle have en trediedel af Danmark. Da der et stykke tid efter holdes et forligs sammenkomst i kongsgården i Roskilde, kendt som "Blodgildet i Roskilde", forsøgte Svend imidlertid at skille sig af med Knud og Valdemar. De blev angrebet af bevæbnede mænd, og selv havde de ikke våben med ved festen, og havde kun deres bare hænder at forsvare sig med. Knud blev hugget ned, men hårdt såret lykkedes det Valdemar at undslippe og tage til Jylland, hvor han samlede en stor bondehær. Svend fulgte efter med sin hær, men tabte i kampen mod bondehæren. Efter kampen blev Svend dræbt af en bonde på Grathe Hede ved Viborg (1157). Svend fik tilnavnet Grathe, efter stedet hvor han døde. Valdemar hyldedes nu som enekonge. Knud 3. Magnussen var søn af Magnus Nielsen og Richiza. Magnus var søn af kong Niels. Ca. 1154 blev han gift med en datter af Kong Sverker 1. af Sverige. De fik ingen børn, men Knud 3. havde en del frillebørn.


Asser Rig

Herremand og stormand i Fjenneslev. Navnet ”Rüg” kommer fordi han var høvedsmand på Rügen. Gav ligesom sine brødre meget godt til Sorø klosters stiftelse. I Fjenneslev Kirke findes et kalkmaleri, der viser Asser Rig og hans hustru, der frembringer gaver til Gud. Han selve kirken og hun en guldring. Han ejede gården Fjenneslevlille ved Ringsted og byggede Fjenneslev kirke, hvor han også er begravet. Sammen med broderen Ebbe grundlagde han Sorø kloster - et benediktinerkloster, hvor han levede sine sidste år som munk.. Far til Absalon og til Esbern Snare samt Ingefred Assersdatter (Hvide). Plejefader til Valdemar I den Store, da dennes far, endnu før Valdemar var født, blev myrdet.


Inge Eriksdatter af Gøtaland

I Fjenneslev Kirke findes et kalkmaleri, der viser Asser Rig og hans hustru, der frembringer gaver til Gud. Han selve kirken og hun en guldring.


Absalon Hvide

Født 1124 i Fjenneslev.

Fosterbror sammen med Valdemar 1. den Store.

Død 21. marts 1201 i Sorø Kloster. Begravet i Sorø Kirke.

Absalons forældre er Asser Rig og Inge Eriksdatter. Esbern Snare er hans bror.

Blev biskop i Roskilde i 1158 på foranledning af den nykårede konge Valdemar. I denne egenskab omdannede han benediktinerklosteret i Sorø, som faderen havde grundlagt, til et velstående cistercienserkloster med en klosterkirke, der som den eneste del af klosteret er bevaret intakt. I Sorø Akademi, der er indrettet i klosterbygningerne, findes rester af murværk fra klostertiden.

Fik i 1167 byen København af kongen, hvor han byggede en borg på en holm ude i vandet, rester af Absalons Borg ligger stadig under Christiansborg. (Det er kun en myte at han grundlagde København).

Var sammen med Valdemar den Store med til at indtage vendernes Rügen og dele af Pommern i 1169. Blev i 1178 ærkebiskop i Lund efter Ærkebiskop Eskil, og indledte med at virke for at den kanoniske ret efterlevedes, men kom derfor snart i åben konfrontation med folket i det østensundske Danmark. I 1180-1182 kuede han med velvillig bistand af de skånelandske stormænd på den mest brutale vis de skånelandske bønders oprør mod hans politik. En politik, der bl. a. gik ud på indførelse af bispetiender. Efter Knud 6. var blevet konge i 1182 var Absalon i realiteten den der styrede Danmark.

Blev indsat i Roskilde af sin gode ven Valdemar den Første, selvom han ikke havde nået den kanoniske lavalder for en biskop, 30 år.