Frederik Ferdinand, Arveprins af Danmark
Bror til Chr VIII. En intetsigende godmodig person, der blev meget populær i København.
George III, König zu Hannover & King of England
George 3. (George William Frederick) (4. juni 1738 - 29. januar 1820) var konge af Storbritannien og Irland, fra 25. oktober 1760 til 1. januar 1801, og derefter konge over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland til sin død. Han var samtidig kurfyrste af Hannover, og fra 12. oktober 1814 blev han konge af Hannover efter Napoleon 1.s nederlag. George var den tredje britiske monark af slægten Hannover. Han giftede sig i 1761 med Charlotte-Sofie af Mecklenburg-Strelitz.
George 3. var dårligt begavet og en tungsindig natur, men flittig og interesseret i statsstyret. Han var den sidste engelske konge som for alvor søgte at hævde en stærk personlig magt, og styrede indirekte ved hjælp af især konservative regeringer. Under hans regeringsperiode mistede Storbritannien mange af sine kolonier i Nordamerika, da USA blev dannet 1776-1783. Nederlaget i disse krige knækkede hans personlige indflydelse, og parlament og regering fik atter væsentlig magt under bl.a. William Pitt den yngre. Georges resterende tid prægedes udadtil af den Franske Revolution og Napoleonskrigene, indadtil af den industrielle revolution.
I 1765 og 1788 havde han anfald af sindssyge, og i 1805 blev han blind. Man mener hans sygdom var virkninger af sygdommen porphyria (en nedsat aktivitet af et enzym i leveren). I 1811 blev han så syg, at hans ældste søn, den senere George 4., måtte overtage regentskabet
George I, Fürst zu Hannover & King of England
George 1. af Storbritannien og Irland (Georg Ludwig von Guelph-d'Este) (28. maj 1660-11. juni 1727) var kurfyrste i hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg-Harburg fra 1698 og blev britisk konge 1. august 1714.
George 1. var søn af Jakob 1.s datterdatter, og den første af slægten Hannover der blev monark i Storbritannien og Irland. Der var en del modstand mod at få den tyske fyrstefamilie ind på tronen, med den afløser man havde udset sig: Jacob 2.s søn James Edward, men denne fastholdt sin katolske tro, og så foretrak man alligevel tyskeren. Han talte ikke engelsk, og overlod det meste til regeringen. Herved styrkedes premierminister og parlamentet over for kongemagten.