Peter F. Heering, Peter Frederik Suhm Heering, 19.10.1792-6.12.1875, urtekræmmer, grosserer, fabrikant. Født i Roskilde, død i Kbh. (Frels.), begravet sst. (Holmens). H., der nedstammede fra en i Halberstadt hjemmehørende til Danzig udvandret slægt som senere flyttede til Danmark, mistede tidligt sin far og kom fjorten år gammel i urtekræmmerlære i Laksegade i Kbh. 1814 blev han urtekræmmersvend, og efter at have været ansat ca. tre år hos grosserer J. B. Wolffsen på Christianshavn beskæftiget med kontor-, pakhus- og toldbodforretninger etablerede han sig, støttet af en ven med et lån på 2000 rdl., som selvstændig urtekræmmer 1818 i kælderen på hjørnet af Admiralgade og Boldhusgade. Kort efter påbegyndte han i meget beskeden målestok tilberedelsen af sin kirsebærlikør efter en recept som vistnok stammede fra hans første læremesters husholdning, og som senere skulle udvikle sig til at blive hovedartiklen i hans i øvrigt omfattende virksomhed. Tidligt fik han blikket for at hans likør særlig blev populær i de varme lande, og han søgte gennem koffardifarten og orlogsskibene at få sit produkt udbredt navnlig til Vestindien og Brasilien. 1833 begyndte han selv en rederiforretning, idet han lod sin første skonnert bygge i Svaneke, og siden byggede han yderligere ni sejlskibe i samme by alle inden 1857. Med disse skibe som gik i fragtfart dels på europæiske havne, dels på Vestindien og Brasilien oparbejdede han sin likøreksport meget betydeligt, samtidig med at han en overgang drev en omfattende vareforretning med udførsel af trælast til Sydamerika og indførsel af kaffe og sukker. Efter verdenskrisen 1857 opgav han dog i det væsentlige varehandelen og koncentrerede sig alene om likøren og dens afsætning samt rederibedriften. Men da den voksende dampskibstrafik efterhånden gjorde sejlskibsfarten mindre lønnende blev også rederibedriften afviklet, og ved H.s død 1875 var der kun to mindre skibe tilbage som solgtes af boet. Til gengæld havde likørfabrikationen og -eksporten taget et meget stort opsving, og samtidig med eksportsalgets stigning var likørens udenlandske betegnelse ændret fra Heerings Cherry-Cordial til Heerings Cherry-Brandy hvilken sidste betegnelse særlig den engelsktalende verden foretrak. – Forretningens vækst havde allerede i dec. 1838 krævet erhvervelsen af den anselige ejendom i Overgaden neden vandet, nuværende nr. 11 hvor firmaet stadig har til huse, og i det følgende forår ophævedes detailforretningen definitivt selv om H. først 1841 erhvervede sig groshandlerborgerskab. Et ulykkeligt fald 1868 og et 1869 indtrådt apoplektisk tilfælde tvang H. til uvirksomhed de sidste seks år af hans liv. – 1868 var hans søn Peter Nicolai Heering, født 16.12.1838, død 1.2.1924, blevet optaget i firmaet. Han var uddannet i Lübeck, London og Amsterdam. Han likviderede de sidste rester af rederivirksomheden og koncentrerede sig om fremstilling og salg af Cherry Brandy. Han interesserede sig stærkt for avertering og lod sine produkter deltage i mange udstillinger. Han blev anerkendt som hofleverandør i Danmark, Storbritannien, Rusland og Grækenland. Han var stærkt slægtshistorisk interesseret. Fra begyndelsen af indeværende århundrede blev dennes sønner William (1876–1936) og Harald (1879–1933) optaget i firmaet. Første verdenskrig gav et slemt afbræk i eksporten, men til gengæld steg salget på hjemmemarkedet. Dette gav anledning til fremstilling af andre mærker, således 1921 Curacao Heering (nu hvid og brun), senere bl.a. Cacao Heering. William og Harald H. udbyggede fabrikken 1914. Fjerde generation i firmaets ledelse blev Peter Frederik Suhm Heering, født 5.4.1908, død 15.6.1987, en søn af William H. og opkaldt efter oldefaderen. Peter H. fortsatte efter handelsuddannelse i Danmark 1926–28 sin uddannelse i Tyskland, Frankrig og England 1929–32. Han blev medindehaver 1934, eneindehaver ved faderens død 1936. 1944 købte han ved Dalby på Stevns en kirsebærplantage på 50 tdr. land, hvor behandlings- og lagerfaciliteterne blev opbygget så produktionen på Christianshavn herefter kunne reduceres. Han restaurerede i øvrigt også det gamle hovedsæde og indførte kontraktavl med landboer på Sjælland. 1958 genoptog Peter H. firmaets rederitradition med to nybygninger fra Aarhus Flydedok. 1969 stod femte generation klar, idet Peter H.s to sønner Peter (født 1934) og William (født 1937) blev optaget i ledelsen. 1977 måtte dog skibene og hovedsædet afhændes, og firmaet rekonstrueredes som A/S. Samtidig udtrådte William H. af ledelsen.
Familie
Forældre: konsumptionsforvalter Otto Carl H. (1732–95) og Christiane Petrine Beate Margrethe Winecken (1761–1821). -19.2.1831 i Hillerød med Karen Nicoline Mørch, født 19.1.1805 i Helsingør, død 2.2.1872 i Kbh. (Frels.), d. af havnefoged Niels M. (1757–1822) og Karen Ferslev (1771–1811).Dansk Biografisk Leksikon