Hans Emil Hansen blev født den 7. august 1867 som søn af Hanna Christine Hansen (født i Nolde) og Niels Hansen, som var friser. Hans Emil voksede op i en stor søskendeflok på 7 børn.
Som 5-årig begynder Hans Emil i Burkal Skole. Allerede på det tidspunkt viser han sine evner for at tegne, og derfor får han lov til at vise skolekammeraterne, hvordan de skal tegne.
Kun tegning interesserer Hans Emil, og da han forlader skolen har han kun et ønske: nemlig at blive maler. Faderen ser gerne at Hans Emil får en håndværker uddannelse eller bliver bonde, men han giver til sidst efter, og Hans Emil kommer i lære som træskærer i Flensborg i 1885.
Læretiden i Flensborg giver ham smag for livet i storbyen, og da han er udlært, begynder hans mange rejser rundt i Europa, hvor han stifter bekendtskab med mange kunstnere.
Indimellem savner han hjemegnen, men han bosætter sig ikke i Nolde.
Hans Emil mindes i erindringsbogen ”Mit liv” barndommen i Nolde som en lykkelig tid. Hjemmet var præget af forældrenes kærlighed til børnene og hinanden, deres stærke religiøsitet og moderens store glæde ved haven og blomsterne.
Men også faderens strenghed overfor børnene - og specielt overfor den upraktiske Hans Emil - er en del af hans barndomserindringer.
I 1904 - efter at Hans Emil har forladt barndomshjemmet - skifter han navnet Hansen ud med Nolde, således at han får navnet Emil Nolde - det navn som han er blevet kendt under.
I 1943 brændte gården, som var Emil Noldes barndomshjem, ned.
I 1937 flytter Ada og Emil Nolde til Seebüll. Emil Nolde har selv tegnet huset, som har 3 facader, der følger solens gang. Ved huset blev der anlagt en have med en blomsterpragt, som vidner om en stor glæde ved naturen og farverne. Her bliver Emil Nolde boende til sin død den 13. april 1956. De sidste år levede han uden sin elskede Ada, som døde før ham.
Ada og Emil Noldes hjem er i dag museum.