Jacob Christian Jacobsen (født 2. september 1811 i København, død 30. april 1887 i Rom) er bedre kendt som J.C. Jacobsen. Han var dansk brygger, mæcen og grundlægger af Carlsberg. Hans egen far havde et bryggeri i Brolæggerstræde.
J.C. Jacobsen rejste ofte, og i udlandet fik han inspiration til at brygge bayersk øl i Danmark. Med Pasteur som forbillede gik Jacobsen ind for at brygge øl på videnskabeligt grundlag, og i 1875 grundlagde han Carlsberg Laboratorium og satte således et præg på udviklingen af moderne ølfremstilling. Lagringen var vigtig og skal foregå ved jævn temperatur i mørke. Jacobsen ansøgte derfor militæret om at benytte de forladte gamle krudtkamre i Københavns volde. Det blev en succes, da kunderne ellers måtte tage til takke med øl af ujævn kvalitet. Jacobsen så sig nu om efter et sted med rent vand, og det fandt han i kildevandet fra Valby bakke. Jernbanen havde netop gravet sig gennem bakkens sydlige del, hvad der gav gode transportmuligheder. Jacobsen opkaldte sit bryggeri efter sønnen Carl - i farten blev Valby bakke til et bjerg, deraf navnet Carlsberg.
For Jacobsen var høj kvalitet meget vigtig, og som rettesnor formulerede han De Gyldne Ord. Han ragede uklar med sønnen Carl Jacobsen og trak ham for byretten, fordi sønnen havde kopieret sin fars etiketter på det øl, han selv producerede på bryggeriet Ny Carlsberg. Jacobsen senior testamenterede derfor Carlsberg til Carlsbergfondet. De to bryggerier fusionerede i 1906 med Carl som den første direktør.
Jacobsen støttede kunsten i et omfang der for sin tid var ualmindeligt. Bl.a. stod han bag Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, som Carlsbergfondet driver. Han donerede et mindre beløb til opførelse af Palmehuset i Botanisk have med Londons Kew Gardens som forbillede. Han var i det hele taget meget engageret i samfundet og nærede sympati for De Nationalliberale.
J.C. Jacobsen var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1843-1857. Han var folketingsmand 1854-1858 og 1861-1864. Desuden var har kongevalgt landstingsmand 1863-1871. Jacobsen varetog en række hverv i stat og kommune. Dem påtog han sig også, efter at han var trådt tilbage som politiker.
Til 1848 tilhørte Jacobsen den liberale opposition mod enevælden. I 1848 var han yderliggående demokrat, og han deltog i de radikale møder i Hippodrommen. I 1850'erne var han nationalliberal. Derefter udviklede han sig i konservativ retning.
Som politiker forsøgte Jacobsen at hævde borgerlig frihed, kommunalt selvstyre og en national politik. Hans ideal var middelalderens selvstyre i Flanderns store byer.
Han blev i 1879 æresdoktor ved Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet og i 1884 Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.
Jacobsen blev gift med Laura Holst (1819-1911)[2] og havde en søn Carl Jacobsen (1842-1919).
Wikipidia
Carl Christian Hilmann Jacobsen
Carl Jacobsen var søn af Laura Holst og brygger J.C. Jacobsen, som grundlagde Carlsberg-bryggeriet. Han var gift med Ottilia Marie Jacobsen, født Stegmann (3. oktober 1854 - 20. juli 1903), datter af den da i Edinburgh bosiddende danske korngrossist Conrad Stegmann og hustru Louise Marie, født Brummer.
Ottilia fødte 8 børn:
Theodora (18. juni 1877-1956)
Alf (22. oktober 1880 - 3. januar 1890)
Beatrice (1881-1888)
Helge (1882-1946)
Vagn (1884-1931)
Erland (1886-1887)
Thorvald (1888-1888)
Paula (1890-1981)Alf (1880), Beatrice, Erland og Thorvald døde meget tidligt, og efter forældrenes ønske er klokkerne i Jesuskirken opkaldt efter dem, og i øvrigt hviler de fire i Jesuskirken. De fire overlevende børn har lagt navn til elefanterne i Elefantporten.
Efter Ottilias død giftede Carl Jacobsen sig i 1906 med Laura Louise Henriette (Lilli) von Kohl. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og Jacobsens børn var stærkt imod det, så i 1908 blev parret skilt.
Efter 1861 at være blevet student fra Borgerdydskolen på Christianshavn hørte han forelæsninger på Den polytekniske Læreanstalt og Landbohøjskolen og tiltrådte 1866 en 4-årig uddannelsesrejse til udlandets ledende bryggerier. Hjemkommen lejede han (1871) af sin fader, brygger J.C. Jacobsen, et efter egne tegninger på Carlsbergs grund opført bryggeri Ny Carlsberg, som han drev i elleve år. Ny Carlsberg øllets stærkt voksende udbredelse krævede imidlertid udvidet plads, og fra 1882 fremstilledes det på et af Jacobsen opført, nyt, selvstændigt bryggeri, det andet Ny Carlsberg, hvis ry som mønsterbryggeri hurtig blev grundfæstet. Det står i forbindelse med Jacobsens bryggerivirksomhed, at han en tid var ejer af Etablissementet National og Hotel d'Angleterre. Troen på kunstens betydning for samfundet fik tidligt råderum hos ham og gav sig betydningsfulde udslag. 1879 stiftede han legatet Albertina til udsmykning af Københavns pladser og haver med billedhuggerarbejder, og 1882 grundlagde han Ny Carlsberg Glyptotek, der voksede så hurtigt, at det stod med europæisk ry, da Jacobsen 1888 besluttede at gøre samlingerne af nyere kunst til offentlig ejendom, hvis stat og kommune ville opføre en monumental bygning dertil. Dette skete, og Ny Carlsberg Glyptotek ved Vestre Boulevard indviedes 1897 ved en af Jacobsen foranstaltet international kunstudstilling. 1883 stiftede Jacobsen fire Ny Carlsberg Legater på i alt 1 mio. kr. i datidens mønt (Kirkelegatet, Arbejderlegatet, Kunstlegatet og Museumslegatet). Ved det sidste af dem blev Jacobsen og hustru sammen med Industriforeningen i København stiftere af Det danske Kunstindustrimuseum (1890), indviet 1894, og ved Kirkelegatet opførte de Jesuskirken i Valby, indviet 1891. 1886 rejste han Huitfeldt-monumentet på Langelinie; 1887 indbød han en kreds af danske videnskabsmænd, navnlig kunsthistorikere og arkæologer, til med ham at besøge Grækenland; 1888 foranstaltede han en fransk kunstudstilling over for den nordiske udstilling i København, og 1889 var han formand for komiteen, der forestod Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen i Paris. De to bryggerier fusionerede i 1906 med Carl som den første direktør.
Ved gavebrev af 14. januar 1899 skænkede dernæst Jacobsen samtlige sine samlinger af antik og nyere kunst såvel som de betydelige arkæologiske samlinger til udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek. Dels for offentlige, dels for egne midler (ca. 2 mio. kr.) opførte han, i tilslutning til den ældre, en ny, monumental bygning (Arkitekter: Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann), indviet og åbnet 1906. 1901 (skøde 20. januar 1902) stiftede han og hans hustru Ottilia, f. Stegmann (død 1903), Ny Carlsbergfondet, hvortil henlagdes Ny Carlsberg Bryggeri m.m., således at indtægten anvendes til kunstneriske formål; dette fond har siden da ydet meget betydelige midler.
1896 fejrede Jacobsen Ny Carlsbergs 25-årige beståen ved udgivelsen af et monumentalt jubilæumsskrift; 1906 fejredes på lignende måde åbningen af det udvidede Glyptotek. Vejledninger og kataloger til samlingerne har han ligeledes for en stor del selv udarbejdet.
1896 blev han direktør for Den Kongelige Afstøbningssamling i Statens Museum for Kunst; 1896 direktør for begge (Gl. og Ny) Carlsberg Bryggerier, 1899 æresdoktor ved Københavns Universitet, en ære han, ikke mindst overfor stadige og ikke altid ubegrundede angreb, værdsatte højt. Sin levende virkelyst bevarede han til det sidste. 1909 iværksatte og bekostede han genopførelsen af det monumentale Nikolai Kirkespir. Derimod vakte hans sidste og med største ihærdighed frembårne plan, at genopbygge barokspiret på Vor Frue Kirke, heftig kamp og blev ved hans død faktisk opgivet.
Kernen i Jacobsens liv var en intensiv kærlighed til sit land og sin by, en flammende begejstring for kunst. Hans indsats som dansk og ikke mindst som borger i København hører til de værdifuldeste i nyere tid og fordunkles ikke ved de i en så rig virken uundgåelige fejlgreb, hvorved mange i hans levetid fæstede sig.
Carl Jacobsen blev overordentligt medlem af Kunstakademiet 1897, æresmedlem af Société des artistes français 1909, medlem (associé) af Académie des Beaux-Arts, Paris, 1913, Ridder af Dannebrog 1888, Dannebrogsmand 1891, Kommandør af 2. grad 1897 og af 1. grad 1906 og fik Storkorset 1912. Han bar også Æreslegionen m.fl.
Han er begravet i Jesuskirken. Sønnen Vagn Jacobsen overtog ledelsen af Carlsberg Bryggerierne, mens Helge Jacobsen overtog ledelsen af Ny Carlsberg Glyptotek.
Wikipidia
Vagn Carl Jacobsen (født 14. september 1884 i København, død 24. maj 1931 i Usserød) var en dansk bryggeridirektør og museumsgrundlægger.
Han var søn af brygger Carl Jacobsen og Ottilia (født Stegman) og var i en årrække direktør for Carlsberg Bryggerierne. Bror til museumsdirektøren Helge Jacobsen.
Han var på studieophold i England, Skotland og USA 1902-04 og 1903-04 fik han bryggereksamen fra Wahl-Henius Institute i Chicago. 1904-05 var han brygmester i Nykøbing Falster, og 1905-07 var han igen på studieophold; denne gang i Tyskland og Østrig. Han fik eksamen fra Versuchs- und Lehranstalt i Berlin. 1907-11 var han direktør for bryggeriet Carlsminde i Nyborg, overinspektør på Carlsberg 1911 og direktør for Carlsberg fra 1914.
Han var stifter af Carlsberg Museet, medlem af bestyrelsen for Bryggeriforeningen, for Det Kongelige Danske Haveselskab, for Zoologisk Have. Han var formand for Dansk Lawn Tennis Forbund, Dybbøl Skanse Nævnet, kasserer for Pasteur Fonden, for Mindeparken Aarhus og for Sønderjysk Fond.
Vagn Jacobsen var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Desuden ridder af Æreslegionen.
Han lod arkitekt Povl Baumann opføre Villa Svastika (efter Carlsbergs daværende logo) på Rungsted Strandvej i Rungsted til sig selv. Haven var anlagt af G.N. Brandt. Villaen blev revet ned i 1983.
Han blev gift 1. gang 2. oktober 1906 med Hansine Johanne Marie f. Christiansen (bedre kendt som Jo Jacobsen) og 2. gang 4. juli 1923 med Xenia B.S. f. Jacobsen, datter af forretningsfører Frederik Jacobsen.
Wikipidia
Hansine Johanne "Jo" Marie Christiansen
Jo Jacobsen (døbt Hansine Johanne Marie Christiansen) (født 14. december 1884 i Middelfart, død 18. august 1963 i København) var en dansk forfatter, kronikør og psykoanalytiker og en tidlig fortaler for kvinders rettigheder, fri abort, adgang til prævention samt seksualundervisning i skolen.
Forældre: Skipper Hans Christiansen (1848-1925) og Ane Johanne Larsen (1853-1937).
I 1906 blev Jo Jacobsen gift med den senere direktør for Carlsberg-bryggerierne Vagn Jacobsen, barnebarn af Carlsbergs grundlægger (J.C. Jacobsen) og søn af Glyptotekets stifter (brygger Carl Jacobsen).
Ved giftermålet oplevede Jo Jacobsen en social opstigning fra sin barndom under mere beskedne kår, og hun blev som feteret modeikon samlingspunkt for Københavns overklasse. Hun fødte to børn, Vibeke (1907) og Carl Erling (1908), men i 1916 begyndte ægteskabet at krakelere - under stor pressebevågenhed - og i 1922 var skilsmissen en realitet. Jo Jacobsen flyttede til slottet Rydhave ved Limfjorden og begyndte sit forfattervirke. Hun omgikkes blandt andre forfattere som Johannes Buchholtz, Jeppe Aakjær og Thit Jensen.
Jo Jacobsen debuterede i 1924 som skønlitterær forfatter med Hjertets Køn efterfulgt af Huset Hansen i 1925. Begge lod til at udlevere det miljø, hun havde forladt ved sin skilsmisse. I 1928 udkom Marsvinsjægerne, som skildrede det fattige miljø ved Lillebælt, hun var vokset op i. Denne bog var mere kritikerrost end de to første, og forfatter Tom Kristensen skrev om den, at »hun har den uforklarlige Evne, der kaldes Talent«. Hendes sidste værk En sang på trapperne fra 1949 handlede om de kristendommens begreber om skyld og synd.
Tidligt i 1920’erne begyndte Jo Jacobsen at interessere sig offentligt for kvindebevægelsen som foredragsholder og skribent i foreningen Frivilligt Moderskab. Hun kæmpede for bedre seksualoplysning og adgang til prævention og tog initiativ til stiftelsen for Seksual Oplysnings Forbundet, hvor hun var formand i mange år. Hun blandede sig i social- og seksualpolitiske spørgsmål, og hun kæmpede for en forbedring af vilkårene for børn født uden for ægteskab, blandt andet med følgende udgivelser: Pjecen "Fosterfordrivelsesparagraffen 241" i 1930, bogen Seksualreform i 1932 og børnebogen »Kærlighedens labyrint« i 1944.
Jo Jacobsen var i tiden efter skilsmissen begyndt at studere Freud og psykoanalyse, og hun gennemførte sin uddannelse i Berlin 1933-35 og i Wien 1936-1938. Hun sluttede sig til den danske psykoanalyses nestor, Sigurd Næsgaard, og praktiserede i København. Men hendes provokerende facon (for eksempel skrev hun en tekst, der skulle synges på melodien til Et barn er født i Betlehem, hvis første strofe lyder: "Når sædens celler iler frem/iler frem/ud fra testiklens lune gem/ak ja, ak ja/ak ja, hurra."), når hun forsøgte at gøre op med datidens tanker om for eksempel enlige mødre og kvinders seksualitet, gjorde hende ofte til genstand for offentlighedens hån. Det til trods for gode alliancer med anerkendte personligheder i samtiden. Sigurd Næsgaard og Socialdemokratiets justits- og senere socialminister K.K. Steincke stod hun i brevkontakt med i næsten 40 år.
Vagn Carl Jacobsen (født 14. september 1884 i København, død 24. maj 1931 i Usserød) var en dansk bryggeridirektør og museumsgrundlægger.
Han var søn af brygger Carl Jacobsen og Ottilia (født Stegman) og var i en årrække direktør for Carlsberg Bryggerierne. Bror til museumsdirektøren Helge Jacobsen.
Han var på studieophold i England, Skotland og USA 1902-04 og 1903-04 fik han bryggereksamen fra Wahl-Henius Institute i Chicago. 1904-05 var han brygmester i Nykøbing Falster, og 1905-07 var han igen på studieophold; denne gang i Tyskland og Østrig. Han fik eksamen fra Versuchs- und Lehranstalt i Berlin. 1907-11 var han direktør for bryggeriet Carlsminde i Nyborg, overinspektør på Carlsberg 1911 og direktør for Carlsberg fra 1914.
Han var stifter af Carlsberg Museet, medlem af bestyrelsen for Bryggeriforeningen, for Det Kongelige Danske Haveselskab, for Zoologisk Have. Han var formand for Dansk Lawn Tennis Forbund, Dybbøl Skanse Nævnet, kasserer for Pasteur Fonden, for Mindeparken Aarhus og for Sønderjysk Fond.
Vagn Jacobsen var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Desuden ridder af Æreslegionen.
Han lod arkitekt Povl Baumann opføre Villa Svastika (efter Carlsbergs daværende logo) på Rungsted Strandvej i Rungsted til sig selv. Haven var anlagt af G.N. Brandt. Villaen blev revet ned i 1983.
Han blev gift 1. gang 2. oktober 1906 med Hansine Johanne Marie f. Christiansen (bedre kendt som Jo Jacobsen) og 2. gang 4. juli 1923 med Xenia B.S. f. Jacobsen, datter af forretningsfører Frederik Jacobsen.
Wikipidia