Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Oluf "Ole" Lundt de Bang

Bang blev i Foraaret 1804 dimitteret til Universitetet fra det Schouboeske Institut og udmærket ved examen artium; 1805 cand philos.; 1807 Læge ved H. M. Livkorps; 4. Nov. 1808 cand. med. (laud. unanimi consensu); 1809 medicinsk Candidat og 1810 Reservemedikus paa Frederiks Hospital; 1804—18 Districtslæge ved Fattigvæsenet; vandt 1810 Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af det medicinske Prisspørgsmaal; 6. Oct. s. A. Lic. med.; 1811-25 Underaccoucheur og Reservemedikus ved Fødsels- og Pleiestiftelsen; 17. Juli 1813 Dr. med. i Kbh ; s. A. ord. Medlem af det medic. Selskab i Kbh.; 13 Aug. 1814 Adjunct ved det med. Facultet ved Kbhs. Universitet; 10. Jan. 1818 extraord. Prof. i Medicinen s. St.; 30 Dec. s. A. Medlem af det kgl. Sundhedscollegium; 1820 Medlem af Directionen for det classenske Litteraturselskab for Læger; 30. Jan. 1821 Prof. ord. og Assessor i Consistoriet.

Foretog 1823 en vidensk. Reise i Tydskland, Frankrig og England; 1. Sept. 1825 Overmedikus ved Frederiks Hospital (til 1. Oct. 1841); 1, Aug. 1829 R*; 1834 Medbestyrer af Rosenborgs Sundhedsbrønde; 1835 Medlem af Académie royale de médicine i Paris; 1836 Æresmedlem af det medic. Selskab i Kbh.; 28. Oct. 1836 v. Etatsrd.; 6. Sept 1837 Medlem af Directionen for Fødselsstiftelsen; 28. Juni 1840 D. M.; 16. Juli 1841 Medlem af alle kbhvnske Hospitals- og Sygehusdirectioner; 28. Juni 1842 C*; 22. Juli s. A. C* af Vasaordenen; 1844 i 4 Uger i St. Petersborg paa en Consultationsreise; 1845 ligeledes i Strelitz; reiste 1846 i 3 Maaneder udenlands for at gjøre sig bekjendtmed forskjellige Medicinalanstalter; 29. Marts 1848 Conferentsrd.; erholdt 1852 en Guldmedaille af den russiske Keiser; 13. Aug. 1864 S. K*; 20. Nov. 1871 S. K* af den græske Frelserens Orden; 29. Jan. 1874 afsked. efter Ansøgning i N. m. P. som Professor i det lægevidenskabelige Facultet (at regne fra 13. Aug. s. A. o: 60 Aarsdagen for hans første Ansættelse ved Kbhs. Universitet); 31. Jan. s. A. afsked. efter Ansøgning i N. som Medlem af det kgl. Sundhedskollegium; 28. Mai s. A. efter Ansøgning fratraadt Direktionen for det kgl. Frederiks Hospital; 25. Sept. s. A. Geheimeconferentsrd. (1ste Kl. Nr. 13).

Hans Portrait findes i dansk Pantheon og er desuden 5 Gange lithographeret. Hans Buste er modelleret 1841 i Gibs af Adelgunde Herbst Frugtbar medicinsk Forfatter, tillige bekjendt ved sine talrige, vittige Leilighedssange, der 1862 ere udgivne samlede (Sange af Dr. B—o.) af Dr. Balfungo, et Anagram af Oluf Bang. Sml. Autobiographi i Universitetsprgr. til hans Doctorpromotion.


Herman Joachim Bang

Herman Joachim Bang (20. april 1857 - 29. januar 1912) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Asserballe på Als i det daværende hertugdømme Slesvig, og døde i Ogden City, Utah, USA under en oplæsningsturné. Herman Bang er især kendt for sin impressionistiske skrivestil.

Hans romandebut i 1880 med bogen Haabløse slægter vakte furore, da der i bogen skildredes, hvorledes en moden kvinde, grevinde Hatzfeldt, forfører den unge hovedperson William Høg. Der blev anlagt sag mod Bang, og 23. juli 1881 faldt dommen, der lød på 100 kr. bøde eller 14 dages fængsel, såfremt bøden ikke kunne betales. Bogen blev beslaglagt.

Bang ville nogle år efter udgive en revideret udgave af sin bog uden de, for datiden, anstødelige scener. Han gik på Det Kongelige Bibliotek for at låne et eksemplar af bogen, da han ikke selv ejede et. På biblioteket fik han at vide, at selvom bogen "nok fandtes de facto, så eksisterede den ikke de jure", og han blev nægtet hjemlån af bogen. Det lykkedes dog Bang efter en del forhandling af få tilstedet adgang til bogen på læsesalen, men han måtte højst læse i den 1 time.

Herman Bangs journalistik var interessant i sig selv - og derudover en væsentlig forudsætning for hans litterære forfatterskab. I foråret 2007 udkom alle de artikler, Bang skrev under overskriften "Vekslende temaer" i Nationaltidende fra 1879-1884. Nogle af artiklerne er klassisk læsning som f.eks. "Branden", hvor Bang udfolder sin impressionistiske stil.

I 1906 blev Bang offer for "Den Store Sædelighedsaffære", hvor dele af den danske presse gik til angreb på homoseksuelle mænd. Angrebene på Herman Bang - hvori bl. a. Johannes V. Jensen tog del.

Herman Bang boede 1863-1872 i Horsens, hvor der er opsat en mindetavle i porten til Søndergade 41.