Olaf Forchhammer (27. januar 1881 - 16. juli 1964) var stadsingeniør i Københavns Kommune 1936-1951.
Olaf Forchhammer var søn af rektor ved Herlufsholm Johannes Forchhammer og hustru Abigael f. Ebbesen. Han blev selv student fra Herlufsholm 1899, blev uddannet bygningsingeniør 1906, og ansat hos Baurat H.W. Lindley i Frankfurt am Main 1906-07. Han blev ansat i Københavns Kommune i 1907, hvor han senere avancerede til stadsingeniør. Som sådan stod han over for problemerne med stigende bilisme i efterkrigstiden, og han foreslog omfattende nedrivninger og gadegennembrud som løsning på problemet. I hans embedstid blev området mellem Kongens Have, Frederiksstaden og Nyboder saneret, men da han forslog en lignende fremgangsmåde i Middelalderbyen og ved Kronprinsessegade, blev han mødt med skarp kritik fra kunsthistoriker Christian Elling og arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Polemikken betød, at planerne blev droppet.
Forchhammer havde norske aner, idet han mor var norsk af fødsel. Han selv var hendes 13. og sidste barn, og da han var syv år gammel døde hun. Mange af hans ferier blev tilbragt hos familien i Sandefjord.
Modsat hans indstilling til bygningsbevaring havde han veneration for naturen. Han var natur- og friluftsmenneske og var blandt de første herhjemme, der engagerede sig i naturfredning og desuden var han aktiv i en mængde andre foreninger, samt medlem af Gladsaxe Sogneråd fra 1921-25 for Socialdemokratiet. Var desuden med i Bagsværd Musikforening. I 1914 købte han en stor grund ved Krogmosen i Bagsværd. Hans indsats på parkpolitikkens område udmøntede sig i publikationen Københavnsegnens Grønne Omraader. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv (1936). Han var medlem af Naturfredningsrådet, af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium og af Københavns Bygningskommission 1940-51.
Forchhammer var pacifist og havde inden 1. verdenskrig, og altså før den første danske militærnægterlov fra 1917, været i fængsel for militærnægtelse. Han var bestyrelsesmedlem i Dansk Fredsforening.
Han blev gift 1. gang (1906) med Karen Stampe Bendix, datter af komponist, professor Victor Bendix og hustru forfatterinde Rigmor Stampe Bendix, 2. gang (1917) med læge Ellen f. Hallas (død 1951), datter af læge Carl Hallas og hustru Marie f. Sønderup og 3. gang (13. september 1941) med mag.scient. Grethe f. Høgstrøm (død 1957), datter af forstander Peder Høgstrøm og hustru Anna f. Højte.
Wikipedia
Ellis Stampe (Lilian Ellis) Bendix
Hun begyndte som barn at gå til danseundervisning hos Asta Mollerup (22-05-1881 - 25-09-1945) og Jenny Møller og uddannede sig som balletdanserinde bl.a. hos Fokin i Paris. 16 år gammel medlem af Ellen Tels ensemblet og lærerinde ved Tels Skolen i Wien og debuterede herhjemme med en egen danseaften. Derefter fik hun engagementer i udlandet, hvor hun bl.a. optrådte som danserinde og revyskuespillerinde hos Max Reinhardt på Deutsche Teater i Berlin. Fra 1933 optrådte hun endvidere i Wien og hun var på turnéer til Paris og Warszawa. I 1934 underskrev hun en meget omtalt Hollywood-kontrakt, der gav en stor gage, men de brugte hende imidlertid ikke. Kun ganske få gange optrådte hun herhjemme bl.a. på Det Ny Teater og i 1935 på National Scala. De følgende år optrådte hun i London og i parisiske revyer og hun var i midten og i slutningen af trediverne blandt de første i fransk fjernsyn. Hun medvirkede i revyen "Tomands-fronten" på Apolloteatret (premiere 31. december 1941) sammen med Hans W. Petersen. Hun debuterede i en fransk film "Casanova" i 1927 i en lille rolle som russisk bondepige, men får i 1928 en stor rolle i Conrad Wienes "Heut' spielt der Strauss". I årene 1928-1931 spillede hun større roller i en række tyske og østrigske stumfilm. Hun medvirkede bl.a. i "Hendes Majestæts løjtnant" 1929, "Donauvalsen" 1929 og "Liebeskleeblatt" 1930 Lilian Ellis talte hovedsprogene flydende og havde ikke problemer med overgangen til lydfilm. Hun medvirkede i Fyrtårnet og Bivognens første talefilm, Georg Jacobys tyske "Tausend Worte Deutsch" i 1930. Efter krigens udbrud fik hun i Danmark stor succes i operette-showfilmen "Alle går rundt og forelsker sig", hvor hun sammen med andre medvirkende dansede og sang en række iørefaldende melodier. I 1943 fik hun en etårig kontrakt i Sverige, da filmen "Alle går rundt og forelsker sig" også blev en succes i Sverige og samme år fik hun sin sidste hovedrolle i Weyler Hildebrandts svenske kærlighedskomedie "En melodi om våren" ("Hjertets Refrain"), hvor hun spiller en natklubsangerinde. Lilian Ellis blev gift med redaktør Mogens Lind (1898-1967) den 3. april 1943 i Seglora Kirke ved Stockholm. Senere blev det kun til enkelte filmroller og en enkelt teateroptræden. I stedet brugte fremmede radiostationer i Sverige , Norge og British Forces Network hendes stemme, gode sprogkundskaber og foredragsevne. Senere også de danske kortbølgeudsendelser. I 1948 havde hun radio- og fjernsynsoptræden i New York og Washington. Sammen med Mogens Lind oversatte hun en række engelsk-amerikanske teaterstykker, bl.a. "Faldne engle" og operetten "Annie". De medvirkede også sammen i den populære radioudsendelse "Han, Hun og Musikken". Lilian Ellis var indlagt på Bispebjerg Hospital og opereredes for en alvorlig nyrelidelse. Trods hun var i bedring døde hun af en pludselig blodprop. Mogens Lind udgav i 1952 bogen "Til Elise".
Fra: http://www.danskefilm.dk/index2.html