Maler 1840-1920
Theodor Philipsen fandt sin kunstneriske identitet i 1880'ernes friluftsmaleri og fik gennem sit engagement i den franske impressionisme stor betydning for de efterfølgende generationer af danske kolorister. Han voksede op i en kulturel familie og lærte tidligt at tegne. Hans største interesse var imidlertid dyr, og det var derfor naturligt, at han fik en landbrugsuddannelse hos en onkel på Højagergård. Først i 1860erne lærte Philipsen gennem en af sine brødre maleren Hans Smidth at kende, hvilket bidrog til hans beslutning om selv at blive kunstner. Han studerede ved Akademiet og fortsatte efter et kortere ophold i uddannelsen på modelskolen, hvor Vermehrens krav til studiet af virkeligheden og respekten for fortiden kom til at præge hans udvikling. Fra de offentlige samlinger i København kendte Philipsen allerede J.Th. Lundbyes skildringer af dyr og havde lært at værdsætte 1600-tallets hollandske landskabs- og dyremalere. Al skoling til trods var og blev det kærligheden til naturen og til husdyrene, der blev Philipsens egentlige drivkraft i kunsten.
Philipsens naturopfattelse var mere realistisk end de kunstneriske forbilleder. Det var derfor naturligt for ham at søge inspiration i Paris, og sammen med Laurits Tuxen tog han undervisning på Leon Bonnats skole, et usædvanligt skridt for en kunstner på 35 år. Her lærte Philipsen gennem intensiv croquistegning at fange det karakteristiske i en bevægelse og at give sine billeder en mere overlegen helhedsvirkning.
Philipsen fik nærmere kendskab til den radikale franske kunst gennem venskabet med den belgiske maler Rémy Cogghe, som han var sammen med i Spanien 1882 og året efter i Rom. Derefter udviklede Philipsen, mere end 40 år gammel, sit karakteristiske maleri, der gælder lys, farve, natur og dyr, og som uløseligt har knyttet hans navn til Saltholm og Amager. Hans interesse for impressionismen blev styrket gennem den franske maler Paul Gauguin, der i vinteren 1884-85 opholdt sig i København. Af ham lærte Philipsen at bruge små pensler og korte, faste strøg. Gennem sin kunst, der aldrig søgte det spektakulære, kom han til at spille en betydningsfuld rolle som formidler af den franske impressionismes ideer, der næsten frem til vor tid har domineret store dele af dansk maleri.