Herredsfoged i Kær herred.
Anders Andersen Kjærulf g. (1) Marin ( Maren ) Bertelsdatter g. (2) ???Anders Andersen Kjærulf " næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrnt wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen", siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Henrredsfoged 1545, 1552, 1560, 1562 og 1572. - 30/11 1560 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Hassing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19 ½ Skilling dansk til Kronen.
Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskrift .....ANDERS KIERV..... samt Bomærket.
Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæselig Omskrift og Bomærket, altsaa er der ikke Tale om, at han fører nogen gaaende Ulv i sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel m ellem Horsens og Hassing Marker 1546, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mel lem Horsens
og Ørum Sogne.
1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø. Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staarhan for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg. I P ræsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bønder, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø. Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af I Bol og 5 Huse frit Bondegods de r iSognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders beboere nævnes som hans "Tjenere", d. v. s. Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livsbrev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarligAfgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden høng og lydig. Et Pa r Aar i For vejen (1567 10/12) fik han af Lænsmanden paa Alborghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livsbrev paa Ø. Aslund i Ø. Hassing Sogn.
Det er ikke lykkedes at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter "aff "Westerbech i Himersysel", med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre.Det er forgæves forsøgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vest erris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa d e føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk.i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være fors taaelig.En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af S pørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst. - Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke.Nævnes 1520 og siden ved skipper Klements oprør 1533, hvorved hans gods forbrudt.
Kjærulfske studier side 16 - 17 - 18.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 91 - 92 - 93.
Anders Kjærulf første Hustru var Marin Bertelsdatter "aff "Westerbech i Himersysel", med hvem han skal have haft 1 søn og 2 døtre. Det er forgæves forsøgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland lå; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted sogn eller Vester Stræt i Vilstsd sogn, på hvilke steder der boede ansete bondeslægter; man kan også gætte på Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige slægt Hørby, og som på en tid, der nok kunne passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis søn Laurids netop var slotsfoged på Aalborghus ved den tid, da Anders Kjærulf opnåede at få de føromtalte livsbreve for sig og søn; og endelig kan man tænke på Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog så nær ved grænsen, at en sådan fejltagelse ville være forståelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Februar 1592 stadfæstelsesbrev på livstid på kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere en løsningen af spørgsmålet om Marin Bertelsdatters herkomst findes ikke.
Kjærulfske studier side 18.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 93. Søster til sin mands broder Peder.
Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. "Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods". Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter efter St. Knuds og Kjeldsdagblev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. Dyrskjøt siger, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de "Iblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter", men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at der har været en Søn Jens og en Søn Morten.
Måske er det ham der er gift med Else Wogensdatter
Anders Andersen Kjærulf boede 1448 i Fogedgård i Vadum Sogn og var foged i Kjær Herred. Han nævnes også 1450 og 1454, men var vist død eller afgået som herredsfoged før 1458, da Thord Nielsen både dette år og 1460 nævnes som herredsfoged i Kjær Herred. Om der af den omstændighed at ingen af Anders Kjærulff's sønner direkte efterfulgte ham som foged, tør sluttes, at han er død, før sønnerne var myndige, skal lades usagt, men det må dog bemærkes, at fogedembedet i nævnte herred fra middelalderen og indtil slutningen af det 17. århundrede synes at have været knyttet til familien Kjærulff med undtagelse af den tid, da nævnte Thord Nielsen beklædte det. Navnet på Anders Kjærulff's hustru kendes ikke, de synes at have haft mindst 3 sønner, og er det rigtigt, som Dyrskjøt beretter, at Skipper Klements moder var en Kjærulf, kan hun ogsaa nærmest anbringes her som datter af Anders Andersen Kj ærulff.