Einar Holten-Nielsen, 20.6.1864-9.1.1935, officer. Født i Skuldelev, død på Frbg., urne på Garn. kgd. H.-N. blev student 1882 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, gennemgik officerskolens næstældste klasse 1883–85, blev sekondløjtnant i fodfolket 1885 og s.å. premierløjtnant, kaptajn 1900, oberstløjtnant 1910. 1892–94 var han til tjeneste i det militære gendarmerikorps, 1907–11 kontorchef i krigsministeriet, derefter bataljonschef indtil sin afsked 1914 efter ansøgning på grund af svagelighed. 1899–1908 var han lærer i engelsk ved Hærens officerskole. – Efter sin afskedigelse udfoldede H.-N. en betydelig skribentvirksomhed. Han var 1915 og 1917 udsendt militær medarbejder for Politiken i Belgien og Frankrig og skrev oversigter over verdenskrigens forløb. Desuden behandlede han forsvarsspørgsmål i andre dagblade og i tidsskrifter, bl.a. med kritik af den danske overkommando og fordømmelse af akademisk skyttekorps ud fra krigserfaringer om faren ved anvendelse af frivillige korps. Ud fra sine erfaringer kom han også til det resultat at krigsførelsen var kommet ind i et spor der ville føre til den europæiske civilisations ruin hvis der fortsattes ad den vej ved afgørelsen af indre europæiske og internationale spørgsmål. Sammen med oberst H. P. Egede-Lund udgav han pjecerne To militære mod Krig, for Afrustning, 1922, og Et nyt 1864, 1922. På baggrund af Folkeforbundets oprettelse, Weimarrepublikken under socialdemokratisk styrelse og afgørelsen af det dansktyske grænsespørgsmål indtrådte H. i socialdemokratiet for at "deltage i Arbejdet for mellemfolkelig Forstaaelse og Folkeforsoning samt for en dansk Nedrustning i Overensstemmelse med Folkeforbundsprincippet". Han blev militærmedarbejder ved Socialdemokraten, skrev om forsvarsspørgsmål i Socialisten og udgav 1927 pjecen Spørgsmaalet Vagtværn eller Krigsapparat. Under indtryk af flyvningens udvikling og ødelæggelser han havde set af luftangreb under krigen skrev han 1932 pjecen Faren fra Luften der med baggrund i nazismens sejr i Tyskland efterfulgtes af Vore vigtigste Militærspørgsmaal i Øjeblikket, 1934. Heri erkendte han som sit parti at afrustningen var uigennemførlig under så truende udenrigspolitiske forhold uden dog at opgive den som ideelt mål og fastholdt at Danmark ikke magtede "at afværge større Stormagtsangreb, hvad enten de kommer til Lands, til Vands eller i Luften", men opfordrede til at der opbyggedes et luftforsvar for de fire største byer og oprettedes et civilt hjemstavnskorps til meldetjeneste og til beskyttelse af civilbefolkningen ved fx rednings-, sygehjælps- og reparationsgerning. Dette arbejde skulle Dansk luftværnsforening forberede. H.-N. døde få måneder senere på Frbg. hosp. efter et fald fra en sporvogn og så ikke arbejdet ret komme i gang.
Familie
Forældre: premierløjtnant, senere oberstløjtnant og departementschef i krigsministeriet Christian Axel Nielsen (1831–86, gift 2. gang 1872 med Julie Gunni Marie Busck, 1847–1921) og Juliane Johanne Holten (1834–70). Navneforandring 4.12.1885. Gift 1. gang 16.4.1889 i Kbh. (Matth.) med Ottilia (Ottelia) Sophie Hegermann-Lindencrone, født 1.7.1866 i Kbh. (Garn.), død 8.6.1913 sst., d. af major, senere oberst Diderik William H.-L. (1817–85) og Amalie Vilhelmine Sehested (1831–1928). Gift 2. gang 7.3.1918 med Marie Louise (Mai) Wiehe, født 27.1.1894 i Kbh., d. af fuldmægtig ved statsbanerne, cand.polit. Christian W. (1850–1913) og Anna Jastrau (1867–1928). Ægteskabet opløst.Udnævnelser
R. 1908. DM. 1909.Kilde: Gyldendal
Einar Holten-Nielsen, 20.6.1864-9.1.1935, officer. Født i Skuldelev, død på Frbg., urne på Garn. kgd. H.-N. blev student 1882 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, gennemgik officerskolens næstældste klasse 1883–85, blev sekondløjtnant i fodfolket 1885 og s.å. premierløjtnant, kaptajn 1900, oberstløjtnant 1910. 1892–94 var han til tjeneste i det militære gendarmerikorps, 1907–11 kontorchef i krigsministeriet, derefter bataljonschef indtil sin afsked 1914 efter ansøgning på grund af svagelighed. 1899–1908 var han lærer i engelsk ved Hærens officerskole. – Efter sin afskedigelse udfoldede H.-N. en betydelig skribentvirksomhed. Han var 1915 og 1917 udsendt militær medarbejder for Politiken i Belgien og Frankrig og skrev oversigter over verdenskrigens forløb. Desuden behandlede han forsvarsspørgsmål i andre dagblade og i tidsskrifter, bl.a. med kritik af den danske overkommando og fordømmelse af akademisk skyttekorps ud fra krigserfaringer om faren ved anvendelse af frivillige korps. Ud fra sine erfaringer kom han også til det resultat at krigsførelsen var kommet ind i et spor der ville føre til den europæiske civilisations ruin hvis der fortsattes ad den vej ved afgørelsen af indre europæiske og internationale spørgsmål. Sammen med oberst H. P. Egede-Lund udgav han pjecerne To militære mod Krig, for Afrustning, 1922, og Et nyt 1864, 1922. På baggrund af Folkeforbundets oprettelse, Weimarrepublikken under socialdemokratisk styrelse og afgørelsen af det dansktyske grænsespørgsmål indtrådte H. i socialdemokratiet for at "deltage i Arbejdet for mellemfolkelig Forstaaelse og Folkeforsoning samt for en dansk Nedrustning i Overensstemmelse med Folkeforbundsprincippet". Han blev militærmedarbejder ved Socialdemokraten, skrev om forsvarsspørgsmål i Socialisten og udgav 1927 pjecen Spørgsmaalet Vagtværn eller Krigsapparat. Under indtryk af flyvningens udvikling og ødelæggelser han havde set af luftangreb under krigen skrev han 1932 pjecen Faren fra Luften der med baggrund i nazismens sejr i Tyskland efterfulgtes af Vore vigtigste Militærspørgsmaal i Øjeblikket, 1934. Heri erkendte han som sit parti at afrustningen var uigennemførlig under så truende udenrigspolitiske forhold uden dog at opgive den som ideelt mål og fastholdt at Danmark ikke magtede "at afværge større Stormagtsangreb, hvad enten de kommer til Lands, til Vands eller i Luften", men opfordrede til at der opbyggedes et luftforsvar for de fire største byer og oprettedes et civilt hjemstavnskorps til meldetjeneste og til beskyttelse af civilbefolkningen ved fx rednings-, sygehjælps- og reparationsgerning. Dette arbejde skulle Dansk luftværnsforening forberede. H.-N. døde få måneder senere på Frbg. hosp. efter et fald fra en sporvogn og så ikke arbejdet ret komme i gang.
Familie
Forældre: premierløjtnant, senere oberstløjtnant og departementschef i krigsministeriet Christian Axel Nielsen (1831–86, gift 2. gang 1872 med Julie Gunni Marie Busck, 1847–1921) og Juliane Johanne Holten (1834–70). Navneforandring 4.12.1885. Gift 1. gang 16.4.1889 i Kbh. (Matth.) med Ottilia (Ottelia) Sophie Hegermann-Lindencrone, født 1.7.1866 i Kbh. (Garn.), død 8.6.1913 sst., d. af major, senere oberst Diderik William H.-L. (1817–85) og Amalie Vilhelmine Sehested (1831–1928). Gift 2. gang 7.3.1918 med Marie Louise (Mai) Wiehe, født 27.1.1894 i Kbh., d. af fuldmægtig ved statsbanerne, cand.polit. Christian W. (1850–1913) og Anna Jastrau (1867–1928). Ægteskabet opløst.Udnævnelser
R. 1908. DM. 1909.Kilde: Gyldendal