FT-1845: Åbenrå Købstad, Storegade 29 og 30. Skibsreder, agent.
Jørgen Bruhn blev født på Strågård på Løjt Land og kom til søs straks efter sin konfirmation, som det var tradition blandt bønder på Løjt Land.
Et skib ved navn Flora, som Jørgen Bruhn havde ladet bygge i 1806 blev kapret af englænderne i 1807. I de følgende år deltog han selv i kapertogter vendt mod englænderne i de danske farvande. For de opsparede indtægter købte han igen skib, og på sejlads til Norge traf han sin tilkommende hustru Maria Margeretha Borse, der var født i Brevik i 1790.
Omkring 1820 opgav Jørgen Bruhn søfarten og blev i stedet skibsreder. I 1822 købte han i København en gammel amerikansk brig, hvis form kom til at danne mønster for de skibe, han senere byggede og som var kendt for deres fremragende sejlegenskaber. Skibene blev bygget hos lokale skibsbygmestre, men i forlængelse af de nationale konflikter i 1848 (Jørgen Bruhn valgte den danske side) anlagde sit eget skibsværft på øen Kalvø i Genner Bugt lidt nord for Aabenraa. Her byggede han kun skibe til sit eget rederi. Det var meget store skibe, blandt dem det mest berømte Aabenraa-skib, fregatten Cimber, der i 1857 gennemførte en rejse fra Liverpool til San Francisco syd om Sydamerika på rekordtid, nemlig 104 dage.
Som den eneste i byens magistrat bekendte Jørgen Bruhn sig i foråret 1848 som loyal helstatsmand.
Ved sin død i 1858 var Jørgen Bruhn landets største skibsreder og ubestridt Aabenraas rigeste mand. Men efter hans død faldt hans mange foretagender fra hinanden. Hans gravsten er bevaret på Aabenraa kirkegård.
Kalvø (1200-t. Calf ø) er en 17 hektar stor ø med 8 indb. (2006) i Genner Bugt ved Sønderjyllands østkyst nordøst for Aabenraa. Kalvø, der er en del af Aabenraa Kommune, er forbundet til fastlandet med en vejdæmning, der ender ved parkeringspladsen og hotellet. Øen har sandsynligvis fået sit navn på grund af at omegnens bønder har haft kalve græssende på Kalvø om sommeren.
Kalvø blev første gang nævnt på skrift 1232 i Valdemar Sejrs jordebog. Øen var ubebygget indtil 1847, hvor skibsreder Jørgen Bruhn (1781-1858), Aabenraa den 17-12 1847 købte Kalvø af to lokale bønder for 6.400 rigsdaler sølvmønt og byggede i 1848 et træskibsværft, bestånde af bedding og saluthøj. Værftets første skib løb af stabelen i 1851. Frem til Jørgen Bruhns død i 1858 blev der bygget flere store skibe, bl.a. Skandinaviens og Østersøområdets største sejlskib, Cimber af ”clippertypen”fra 1856. Efter 1858 blev værftet videreført under navnet "Jørgen Bruhns Sønner", indtil det sidste skib løb af stabelen i 1868. Mester- og arbejderboliger, smedier og hovedbygningen, er bevaret og benyttes til hotel og udstillinger om øens natur og historie. Kalvø Værft er et eksempel på et tidligt værftsmiljø uden for byerne. Med sin opbygning som patriarkalsk industrisamfund viderefører det en tradition fra før industrialiseringen (se også Brede Værk og Raadvad).
Eller Maria Magrete Borse.