Piet Hein (16. december 1905 i København - 17. april 1996 i Middelfart) var en dansk digter, forfatter, opfinder, matematiker og verdensborger. Hein brugte pseudonymerne Kumbel, Kumbel Kumbell og Notorius Jubelco.
Piet Hein voksede op i en veluddannet familie, hvor kunstnere og videnskabsmænd (blandt andre Niels Bohr) færdedes, og hans mors kusine var mor til Karen Blixen.
Efter matematisk studentereksamen på Metropolitanskolen flyttede han til Stockholm for at gå på den kongelige svenske kunsthøjskole. Uden at have gjort studiet færdigt flyttede han tilbage og læste teoretisk fysik på Københavns Universitet, en uddannelse han heller ikke afsluttede.
Kumbels Gruk er verdensberømte. De fleste er skrevet på dansk, men mange er oversat til mere end tyve sprog. Det er korte underfundige digte, ofte med tegninger, der forener glæde med sorg, mørke med lys. Det blev til mellem 7- og 9.000 af dem. Ét at de første og mest kendte var om den lille kat på vejen, der sgu var sin egen.
Hein er også kendt for sine geometriske figurer superellipsen (superellipsebordet), superellipsoiden og superægget.
Piet Hein havde en vis tilknytning til Skjern, hvorfra hans superæg fra The Super Egg World Center solgtes til over 30 lande. "Ægproduktionen" var dengang et succesfuldt samarbejde mellem Piet Hein og Th. Skjøde KnudsenSom matematiker var Hein optaget af kombinatorik, herunder spil. Han opfandt i 1942 spillet Hex, oprindeligt Polygon.
En af Piet Heins forfædre er den hollandske søofficer og folkehelt Piet Pieterszoon Hein.Wikipidia 2014
Af 1850-folketællingen for København fremgår, at sønnen Carl Galster, 15 år, søn af enkefru Galster, Nørresundby, sammen med en række andre unge bor hos theologisk candidatus og lærer Hans Egede Glahn og Adelheid C.A.F. Radecke i boligen Amaliegade 156.1.sal i København (staden).
Rektor Dr. Phil. Kjeld Galster beskriver hjemmet i Nørresundby og Carl Galsters livshistorie i sin [artikel om Carl Galster] i Personalhistorisk Tidsskrift, 1951/52, siderne 151-165.
Af artiklen fremgår, at Johan Georg Galster var fra sin fødeby fabriksbyen Erlangen i Bayern kommet til Birmingham og berejste som repræsentant for et stort firma dér Danmark og Skandinavien. 1807 - under Fastlandsspærringen - bestemte han sig til at slå sig ned i Danmark. Han nedsatte sig i Ålborg og grundlagde store virksomheder dér; men pengekrisen 1813 slog ham ud. Han reddedes ved at få monopol på "bondehandel" i Nørresundby, og gennem mange vanskelige år blev han, efterhånden som tiderne bedredes, ved sin forretningsdygtighed en velhavende mand.
Han blev 1815 gift med Charlotte Castonier, en datter af obersten i Ålborg, Julius Castonier, senere general i Fredericia.
I dette hjem blev Carl Galster født 26. august 1835, og her voksede han op som no. 6 af 7 brødre.
Drengen, der var vant til det frie liv på fjorden, ville være søofficer, og kun 10 år gammel blev han sendt til København for at gå på søakademiet. - Søkadet blev han nu ikke - fliden har vist svigtet - men 1854 bestod han eksamen som landkadet. 1856 blev han sekondløjtnant ved 5. bataljon i Rendsborg, og 1857 forsattes han til 17. i København.Det var ikke nogen sorgfri ungdom han fik: 1848 var hans fader død. Købmandshandelen blev fortsat af de to ældste brødre, Julius og Lorenz, i moderens navn. 1851 flyttede hun til København med sin yngste san Harald, og Carl havde således sit hjem i København - fra han var 10 år til han blev 16 havde han boet hos fremmede. Men 1859 gik moderen fallit, købmandshandelen i Nørresundby kunne ikke stå pengekrisen fra 1857 igennem. Alt skulde sælges, indbo og det hele.
Carl Galster havde 20 daler om måneden. Men moderen skulle hjælpes. Han købte på kredit møbler fra hjemmet, så moderen dog beholdt noget af det, hun var vant til at have om sig i det store hjem. - Men nu måtte han samle sin energi, og han gjorde det; han gik rundt til alle byens skolebestyrere og søgte timer som lærer i matematik for den betaling, man ville give ham. Maribos skole var den første, han blev knyttet til. Samtidig arbejdede han på at skaffe sig så mange privattimer som muligt. - En af hans elever fortæller:
"Galster vandt hurtigt sine elevers hengivenhed. Der var noget i hans hele optræden, som straks satte ham i et langt inderligere forhold til drengene, end det ellers kendes mellem lærere og elever. Det kom af, at Galster havde en egen evne til at se livet med de unges øjne, til at forstå, hvorledes de unge efter de forhold, hvorunder de var udviklede, måtte opfatte, hvad der mødte dem; og dertil kom en skånsom dom over ungdommens fejl og en aldrig svigtende redebonhed til at hjælpe med Råd og Dåd, når det gjordes nødvendigt. Man mærkede straks, at Galster ikke var nogen almindelig lærer. Alle de sædvanlige drengestreger forfejlede deres virkning på ham. Der var ikke spor af fornojelse ved at fylde Lommerne på hans overfrakke med kridt; han bemærkede blot dertil, at han også informerede hjemme, han havde derfor altid god Brug for det".
Moderens ulykke havde ligesom løst de bundne evner og kræfter i ham. Året efter (1860) døde hun. Men nu var han i gang. - Da Carl var kommet hjem fra sin moders begravelse i Nørresundby, skrev han, 12. december 1860, til sin broder Harald:
Du kan tro, kjære Harald, at det var mig hårdt at komme tilbage til det Sted, hvor jeg så ofte har set min Moder vandre om. Alt minder mig om hende og bringer mig til den Erkendelse, at hun har fået Ret, når hun siger, at jeg vil komme til at savne hende. Jeg føler hendes Tab umådelig meget og ønsker mangen Gang, at jeg kunde have hende. Men det må jeg jo ikke og ærlig talt må vi jo være glade over, at hun er gået bort på denne Tid, så at hun ikke fik at høre eller se al den Elendighed i Jylland. Ja, vi må være glade dermed, thi i Sandhed, den Fremtid hun så imøde var kun sørgelig, og mellem os sagt kneb det jo ikke ubetydeligt for mig at holde alt gående. Imidlertid er det vist, at Mindet om hende aldrig skal uddø hos mig; dertil har hun været mig en altfor kærlig og god Moder, og det er jeg overbevist om, kjære Harald, du vil heller aldrig glemme hende.
Din hengivne Broder
CARL.På dette tidspunkt var der nu også sket noget andet, der nok skulle ægge energien. - På landakademiet havde han fået en kammerat Harald Holbøll (1837-1919, senere generalmajor, udgav 1911 en Brigadeadjudants Erindringer fra 1864). Han var kommet i hans hjem i Akademigaden og havde der truffet hans søster Marie (1840-1922). Da hun havde fået plads som huslærerinde i Middelfart, fik hun en dag pludselig brev:
"I Middelfart har jeg nu været en Nat, lad det ikke overraske dig, du har vel alt længe ventet mig. Jeg længes umådelig efter dig; hvornår må jeg se dig; jeg sidder paa Hotellet og venter på Svar.
Din tro og hengivne
CARL.Så var de forlovet, og 12. november 1860 forkyndte han den store nyhed for sin broder Julius i Nørresundby:
Af medfølgende Visitkort vil du se, at du har fået en Svigerinde. Det var mig en komplet Umulighed at holde det længere ud, og da Læsningen ikke rigtig ville gå, besluttede jeg mig endelig til at vove et Slag; jeg vandt, og jeg regner mig nu til een af de få lykkelige på Jorden. Ja, du kjender jo, min kjære Julius, min Marie, ikke sandt, hun er mageløs, og jeg håber, at du og din Kone ville glæde eder, samt tage Del i den Lykke, der er blevet mig tildel.
Ja, jeg kan naturligvis godt høre dig sige: "Han er gal at gjøre et sådant Skridt på sådanne Udsigter", og jeg kan derfor berolige dig med, at jeg ganske rolig, efter at have kjendt hende i 4 År, har forlovet mig på Guds Forsyn. Det er vist, jeg har den Tro og den Overbevisning, at han vil hjælpe, og vi bryde os ikke om at vente længe.
Nå, kjære Julius, er det ikke en prægtig bror, du har, der har skaffet en sådan Svigerinde som Marie; ja, du kjender hende jo en Smule, og da jeg allerede tidligere har talt til dig derom, kan du vel allerbedst forstaa min Lykke. Gud give, jeg nu blot måtte bestå denne Examen, for hendes Skyld; så ville alt nok gaa. Marie har rigtignok sagt til mig, at hun ikke ville bryde sig om, at jeg faldt igjennem; hun ville anse det som det bedste, hvad der sker.
Det var en ganske udmærket Gås, og Kartoflerne vare også gode. Sækkene ville blive dig tilsendte ...
Din hengivne Broder
CARL.Nu arbejdedes der med yderligere energi. Pladsen foran den sorte tavle i hans værelse var aldrig tom, når han var fri for tjenesten. - Ved juletid 1862 stod brylluppet. De nygiftes bolig blev Voldmesterhuset på Vestervold, lige over for Sølvgades kaserne, og en gladere mand end Galster kunne ikke tænkes, når han fra sin arbejdsstue på kasernen ilede op ad Voldbakken for at nyde sine korte fristunder.
Men godt et år varede, så kom krigen 1864 og Carl Galster stod med 17. regimet ved Dannevirke. - Kjeld Galsters artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, 1951/52, fortæller herom og om Carl Galsters liv - i høj grad belyst gennem Carl Galsters egne brev.
Klasselotterikollektrice.