Elisa Sophia Carlotta Thorvaldsen
Elisa var Thorvaldsens udenomsægteskabelige datter med Anna Maria Uhden. Ifølge Thorvaldsens adoptionsbegæring af 15.1.1833 til Frederik 6. var hun født på Thorvaldsens romerske fødselsdag d. 8. marts 1813, men ifølge Elisa selv var datoen 9.3.1813.
Elisa blev døbt 13. marts 1813 i kirken St. Marcello i Rom, hvor faderen opgives at være Alberto Thorvaldsen fra København i Danmark og moderen Anna Maria Magnani fra Rom. Som gudmoder står anført Anna Maria Uhdens søster, Angela Magnani, og som jordemoder opgives en Anna Veronesi, jf. Bobé, 1906, op. cit., p. 475. I dåben fik hun navnene Elisa Sophia Charlotte, det første efter baronesse Schubart, det tredje efter Charlotte Schimmelmann, se Bobé, 1938, op. cit.
Elisa boede som barn med sin mor i Rom. Fra august 1828 til antagelig december 1830 blev hun uddannet på den franske klosterskole Maison Royale de S. Denys i Rom - følg linket for at læse mere om Elisas skolegang på klosteret.
Hun blev taget ud af skolen ved årsskiftet 1830-31 pga. et udbrud af kopper og flyttede derfra ind i Casa Buti, iflg. Stampe, op. cit., p. 99.
Elisa blev gift første gang 25.12.1832 med oberstløjtnant Fritz Paulsen. Parret boede 1837-1841 hos prinsesse Charlotte Frederikke på Corsoen 151, hvor Fritz Paulsen virkede som kavaler. Elisa fik i alt fem børn med Fritz, hvoraf kun Alberto levede længe nok til at blive voksen:
Alberto
Carl
Joseph (død som spæd)
Augusto (død som spæd)
Augusta Paulsen (1841-1857)Efter Fritz Paulsens død boede Elisa en kort tid i København og herefter fra 1845 med sin mor i Rom i Via dei due Macelli 94 til moderens død i 1846.
I 1849 giftede Elisa sig for anden gang med ejendomsbesidder Pietro Venceslao Enrico Giorni (1813-1876) med hvem hun fik to børn:
Carlo Giuseppe Giorni (1850-1928)
Gustava Giorni (død 1858).Der findes i dag efterkommere af Elisa Paulsen i USA og Italien.
Thorvaldsen havde tilsyneladende ikke noget nært forhold til datteren. I Christine Stampes erindringer gengiver hun billedhuggerens udtalelser om Elisa:
Den lille Pige, nu Fru Paulsen, maatte ikke komme ham nær; “det var saa farligt, naar de saaledes snoede sig om Een, han vilde ikke udsættes for lignende Stød i sit Liv.” “Jeg vil ikke attachere mig til Nogen mere; skal jeg leve, skal det være for Konsten alene.” Han sørgede for, at hun Intet manglede, men undgik at see hende. (Stampe, op. cit.)
Det “Stød”, der hentydes til, vedrører Thorvaldsens søn Carlo Alberto Thorvaldsen, der døde som ca. 5-årig i 1811 til stor sorg for billedhuggeren. For ikke at risikere samme tabsfølelse fastholdt billedhuggeren altså et distant forhold til datteren - ifølge Stampe. Hendes videreformidling af Thorvaldsens synspunkter skal dog tages med et gran salt. Hendes erindringer er ofte er farvede af stærke sym- og antipatier, og hendes syn på Elisa Paulsen var ikke ubetinget positivt. Hun skriver fx om Fritz Paulsens og Elisas forhold til billedhuggeren: “Pengesager gave Anledning til Ubehageligheder imellem dem, og Datteren viste sig ganske saa interesseret som hendes Mand [i Thorvaldsens formue]”. (Stampe, op. cit., p. 101).
Uanset Stampes evt. fordrejninger af sagen, er det en kendsgerning, at Thorvaldsen aldrig boede med sin datter gennem hendes opvækst, og Elisa synes at have forgudet sin far og udtrykte ved i al fald en lejlighed sin længsel efter at leve nær ved ham, se hendes digt herom.
I 1833 blev Elisa Paulsen på Thorvaldsens anmodning af Frederik 6. anerkendt som legitim datter og arving - og fik via samme anmodning officielt ret til at bære navnet Thorvaldsen (som hun i øvrigt altid havde brugt indtil sit ægteskab med Fritz Paulsen), se anmodning af 15.1.1833 og bevilling af 12.3.1833, samt i øvrigt dokumenter vedrørende emnet Adoptionen af Elisa Paulsen.
Elisa Paulsen døde den 17. september 1870 i Albano, hvor hun midlertidigt blev begravet. Det menes i dag, at hendes grav blev flyttet til Campo Verano i Rom. Dødsåret har tidligere fejlagtigt været angivet til 1846.