Bjørn, Jacob, 1561-96.
<br />
Han blev født paa Stenalt 15. Juli 1561 og var Søn Bjørn Andersen B. og Sidsel Ulfstand. Moderen døde, da han var 3 Uger gammel, og han kom derfor til sin Farfaders Søskendebarn, Dorthe Jacobsdatter B., som var gift med Oluf Glob til Støvringgaard. Hun optugtede ham, til han var i sit 7. Aar.
<br />
Faderen sendte ham siden til Herlufsholm, hvor han i nogle Aar gik i Skoleunder Rektor Hans Mikkelsen. Omtr. 1571 sendtes han til Kjøbenhavns Universitet og kom i Huset hos Professor Claus Hammer. Faderen gav ham Mag. Peder Vinstrup til Hovmester, og denne ledsagede derpaa ham og Broderen, Trud B., til Udlandet. I Nov. 1572 indskreves de ved Universitetet i Rostock. Senere opholdt de sig i Leipzig og Wittenberg og kom 1578 tilTübingen, hvor J. B. Aaret efter udgav et latinsk Lykønskningsskrift til sin gamle Skolefælle fra Herlufsholm, Hans Lauridsen Olderup, i Anledning af dennes Magisterpromotion. Skriftet indeholder en Udsigt over de akademiske Grader og Maaden, hvorpaa de erhvervedes. Ikke længe efter rejste han, til Basel, hvor han sluttede sig til to Landsmænd, Jørgen Speil og Anders Krag, og da den sidstnævnte 1582 udgav sin «Rameæ scholæ et defensio P. Rami», indledede J. B. dette Skrift med en udførlig Tilskrift til Prins Christian, der indeholder en kort Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Historie. Da Jørgen Speil paa denne Tid mistede sin Moder, Fru Karen Ahlefeldt, tilskrev han ham et latinsk Trøsteskrift, som udkom i Basel 1583. I Okt. s. A. kaldtes han hjem ved Faderens Død, men rejste derefter atter ud. Han opholdt sig o. 1 Aar i Genf i Dr. Bezas Hus, besøgte siden Italien I henved 2 Aar og lod i Venedig afskrive en Del gamle,især historiske Haandskrifter.
<br />
1587 kom han hjem og holdt 1. Sept. 1588 paa Stenalt Bryllup med Anne Krabbe, Datter af den lærde Erik K. til Bustrup. Han traadte ikke i Statens Tjeneste, men nødtes paa Grund af legemlig Svaghed til at leve et stille, tilbagetrukkent Liv paa Stenalt, hvor han tilbragte sin Tid med boglig Syssel. Han oversatte den jyske Lov paa Latin, medens hans Hustru samtidig hermed skal have oversat den paa Højtysk. Hans Oversættelse findes endnu paa Universitetsbibliotheket (A. Magn. Saml. 13. 4to). Deres Ægteskab var barnløst, og han døde 5. April 1596 som den sidste Mand af Bjørn-Stammen.
<br />
Bricka og Gjellerup
En Mathias Esmarch er iflg. Kirkebogen for Kongens Lyngby død den 18.marts 1786, 32 år gammel.
Slægtsskabet er formodet idet Mathias Esmarch fik en datter ved navn AneCathrine Marie Gjertrud, som døde 1½ år gl. Senere får sønnen JensEsmarch en datter som han giver navnet Anne Cathrine. Imod taler denstore aldersforskel mellem Matthias's kone Birthe Ditløvs Dtr., f. ca.1738, og Mathias, f. 1754.
Boede i følge folketællingen 1787 til leje i Adelgade 229 - 230 medbørnene Jens (14) og Christian (10). Registreret som 4. familie ud af de12 familier der på det tidspunkt boede på adressen.
På det tidspunkt var Birthe "Enke efter 1ste ægteskab", og levede af sinehænders gjerninger.
Adelgadekvarteret var bestemt ikke noget rart sted at bo i 1787.www.koebenhavnshistorie.dk beskriver det således:
"AdelgadeAdelgade blev med gennemførelsen af saneringsloven af 1939 ændret til detukendelige. Der var tale om en total sanering, som påbegyndtes underkrigen, hvorefter projektet stoppede 1943 for atter at blive videreført1954. I dag kan alene gamle fotografier og dokumenter fastholde detdystre, men på samme tid historiske og fascinerende københavnermiljø, derforsvandt.
Gaden blev grundlagt i slutningen af 1640rne i forbindelse medetableringen af Ny København. Det bestemtes da, at gaderne skulleopkaldes efter kongehusets medlemmer, de lande, der var underlagt dendanske krone, og landets forskellige stænder.
Vanrøgt og overbebyggelse gjorde, at Adelgade aldrig kom til at svare tilsit fine navn. Skidtet flød over alt. Det meddeles 1788 om Gothers-,Adel- og Borgergade, at man "paa mange Steder næppe kan komme tværs overGaden for vidt udbredte Dynger af Rendestens Mudder, og næppe erRenovationsvognene bortkjørte, førend Gaderne bliver zirede med Møddingerigjen, som blive henliggende til anden Dags Morgen". Den 3. marts sammeår noterede Luxdorph i sin dagbog, at der var "Et blodigt Slagsmaalimellem Soldater og Matroser i Adel-Gaden, hvorved nogle have sat Livettil"
Gennem 1800-tallet blev husene dårligt vedligeholdt og man så mangeeksempler på svalegange, udvendige trapper og balkoner af træ, der var etlevn fra endnu ældre dage. Under trappen op til første sal var lokummetindrettet med dertil hørende latrinkule i jorden nedenunder. ThorvaldStauning og hans familie boede en overgang i Adelgade, hvor den plagedesaf rotter, så den måtte flytte igen."
Fra hvidebogen, Københavns Skiftekommission 1796:
No 272
Anno 1796 den 26de junii indløb til Skfite-Commissionen at promemoria afdags Dato fra J. Esmarch, Voluntair i Kammerraad Fleischers Contoir,hvormed han anmelder at hans broder Christian Esmarch dagen forher, ????25.de denne md døden er afgaaet, og at han som den Afdødes eneste ogtillige umyndig Arving tiltræder hans Boe uden Skifte, h??ovedst han tilSlutning
lover i sin tid at indberette og aflægge Skigtighed (?) for hvad HansMajestæts Casse ifølge Forordningen af 12de September 1792 kan tilkokmme.
Ane Cathrine Marie Gjertrud Esmarch
Usikkert om der er tale om samme forældre, idet moderens navn ikkefremgår af Kirkebogen. Det har formodningen for sig, idet Jens senere fåren datter der døbes Anne Cathrine.
Angivet som Esmarchs datter i kirkebogen over døde kvindekøn uden navn.Angivet som 1½ år.
Truid Gregersen Ulfstand til Barsebäck, Giske & Torup
DAA 1896 s 430 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 282+433