Brandts Klædefabrik startede som et lille farveri, der lå ud mod Vestergade. I 1796 overtog Christian Brandt (1763-1814) farverivirksomheden. Ved hans død overtager sønnen Morten Kisbye Brandt ledelsen af virksomheden. Hans søn, Søren Christian Brandt, åbner i 1869 en klædefabrik på stedet. Fabrikken, der har 10 ansatte, indfører efter inspiration fra udlandet en række nye teknikker til forarbejdning af stoffet. Samtidig opkøber firmaet området bagud mod Vindegade. I løbet af 1880'erne udvides fabrikken og første del af den fem etager høje bygningen mod Grønnegade bygges. Antallet af væve tidobles til 60, og medarbejderstaben tæller nu 200. Klædefabrikken sælges og omdannes til et aktieselskab i 1897, og skifter navn fra M.K. Brandts til A/S Brandts Klædefabrik. Endnu en udvidelse finder sted i 1910-1920, denne gang med Pantheons-bygningen. I 1920 er Brandts Klædefabrik Odenses største arbejdsplads med over 600 ansatte, og har sågar sin egen sparekasse og cykelklub. Fabrikken fejrer i 1969 sit 100-jubilæum.
I 1973 oplever fabrikken det største og mest udbytterige år i sin historie. Det efterfølges imidlertid af oliekrisen, som gjorde det svært at opretholde en tilstrækkelig rentabel produktion. I 1977 finder Klædefabrikkens bestyrelse, at den nu forældede fabrik i en tid med lønstigninger ikke længere kan klare sig i en intens konkurrencesituation, hvor store aktører er fabrikker i lavtlønslande som Spanien og Portugal. Lagrene afvikles samme år og maskinerne sælges. Fabrikken drejer nøglen om i 1977.
Wikipedia
Brandts Klædefabrik startede som et lille farveri, der lå ud mod Vestergade. I 1796 overtog Christian Brandt (1763-1814) farverivirksomheden. Ved hans død overtager sønnen Morten Kisbye Brandt ledelsen af virksomheden. Hans søn, Søren Christian Brandt, åbner i 1869 en klædefabrik på stedet. Fabrikken, der har 10 ansatte, indfører efter inspiration fra udlandet en række nye teknikker til forarbejdning af stoffet. Samtidig opkøber firmaet området bagud mod Vindegade. I løbet af 1880'erne udvides fabrikken og første del af den fem etager høje bygningen mod Grønnegade bygges. Antallet af væve tidobles til 60, og medarbejderstaben tæller nu 200. Klædefabrikken sælges og omdannes til et aktieselskab i 1897, og skifter navn fra M.K. Brandts til A/S Brandts Klædefabrik. Endnu en udvidelse finder sted i 1910-1920, denne gang med Pantheons-bygningen. I 1920 er Brandts Klædefabrik Odenses største arbejdsplads med over 600 ansatte, og har sågar sin egen sparekasse og cykelklub. Fabrikken fejrer i 1969 sit 100-jubilæum.
I 1973 oplever fabrikken det største og mest udbytterige år i sin historie. Det efterfølges imidlertid af oliekrisen, som gjorde det svært at opretholde en tilstrækkelig rentabel produktion. I 1977 finder Klædefabrikkens bestyrelse, at den nu forældede fabrik i en tid med lønstigninger ikke længere kan klare sig i en intens konkurrencesituation, hvor store aktører er fabrikker i lavtlønslande som Spanien og Portugal. Lagrene afvikles samme år og maskinerne sælges. Fabrikken drejer nøglen om i 1977.
Wikipedia
Brandts Klædefabrik startede som et lille farveri, der lå ud mod Vestergade. I 1796 overtog Christian Brandt (1763-1814) farverivirksomheden. Ved hans død overtager sønnen Morten Kisbye Brandt ledelsen af virksomheden. Hans søn, Søren Christian Brandt, åbner i 1869 en klædefabrik på stedet. Fabrikken, der har 10 ansatte, indfører efter inspiration fra udlandet en række nye teknikker til forarbejdning af stoffet. Samtidig opkøber firmaet området bagud mod Vindegade. I løbet af 1880'erne udvides fabrikken og første del af den fem etager høje bygningen mod Grønnegade bygges. Antallet af væve tidobles til 60, og medarbejderstaben tæller nu 200. Klædefabrikken sælges og omdannes til et aktieselskab i 1897, og skifter navn fra M.K. Brandts til A/S Brandts Klædefabrik. Endnu en udvidelse finder sted i 1910-1920, denne gang med Pantheons-bygningen. I 1920 er Brandts Klædefabrik Odenses største arbejdsplads med over 600 ansatte, og har sågar sin egen sparekasse og cykelklub. Fabrikken fejrer i 1969 sit 100-jubilæum.
I 1973 oplever fabrikken det største og mest udbytterige år i sin historie. Det efterfølges imidlertid af oliekrisen, som gjorde det svært at opretholde en tilstrækkelig rentabel produktion. I 1977 finder Klædefabrikkens bestyrelse, at den nu forældede fabrik i en tid med lønstigninger ikke længere kan klare sig i en intens konkurrencesituation, hvor store aktører er fabrikker i lavtlønslande som Spanien og Portugal. Lagrene afvikles samme år og maskinerne sælges. Fabrikken drejer nøglen om i 1977.
Wikipedia