Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes

Bent Fabricius-Bjerre

Han debuterede 1938 i National-Scala og havde egne amatørorkestre fra 1940. Han var akkompagnatør for en del af den daværende tids sangere og sangerinder på turnéer og ved foreningsfester. Han spillede 1942 med Ingelise Rune og hos Kaj Møller 1942-43 og havde derefter mest løse engagementer med egne mindre ensembler. I 1942 kom de første jazzplader med ham på markedet. Samtidig med sine musikstudier spillede han om sommeren med sin trio på Hotel Tisvildeleje og i et par sæsoner på Bondegården og Hotel Trouville i Hornbæk og om vinteren i restaurant Giraffen i København. Bent Fabricius-Bjerre blev med Holger Lund Christiansen uddannet som pianist på Det Kongelige Musikkonservatorium i 1946. Efter besættelsen spillede han med et mindre orkester på English Corner og samlede et big band, der debuterede ved en koncert i Odd Fellow Palæet. Han fik derefter job som konsulent på Københavns Musikforlag og siden på Odeon. Fra 1950 var han fortrinsvis beskæftiget som filmkomponist og forretningsmand i grammofonbranchen. Han stiftede sammen med svenskeren Mats Bjerke sit eget pladeselskab - Metronome Records - og musikforlag, der med årene udviklede sig til en koncern dækkende film- og tv-produktion, biografer, video og DVD. Musikforlaget lancerede bl.a. Nina og Frederik, der blev en verdenssucces, som solgte i tusindvis af grammofonplader og derfor fik stor betydning for hans pladeselskab. I 1960 fik han sit internationale gennembrud som komponist med verdenshittet "Alley Cat", der oprindelig blev skrevet til hans egen TV-udsendelse "Omkring et flygel". Melodien blev også et hit uden for Danmarks grænser, bl.a. i USA, hvor han under navnet Bent Fabric i 1961 modtog en Grammy. TV-serien "Omkring et flygel", der fortsatte regelmæssigt i flere år blev efterfulgt af "Omkring et orkester" og "Blå Time", der ikke opnåede den samme popularitet. Efter kort- og dokumentarfilmmusik brød han igennem indenfor spillefilm - især i samarbejde med Erik Balling, startede med kompositioner til "Poeten og Lillemor" i 1959, og derefter gik det slag i slag, med melodier til "Forelsket i København", "Støvsugerbanden", "Jeg er sgu min egen" og ikke mindst temaerne til "Olsen-Banden"-filmene og Matador-serien. Han lavede også filmmusikken til Ivo Caprino's dukkefilm "Flåklypa Grand Prix", som på dansk kom til at hedde "Bjergkøbing Grand Prix". Han har også komponeret ballet-, musical- og teatermusik bl.a. til musicals på Amager Scenen "Ja Mor - Nej Mor", "Hotel Prominent", "Prinsen og korpigen" og "Lånte fjer" og siden musicalen "Esther" og balletterne "Den grimme ælling", "Klods Hans", "Den lille havfrue" og "Fyrtøjet" til Det kgl. teaters balletskole. Sammen med forfatteren Epe skrev han visen "For sent" til Stig Lommers 60-års dag. Desuden er han manden bag kendingsmelodier til TV udsendelser som "Jeopardy" og "Go'morgen Danmark". Efter at have solgt Metronome drog han på turné i Danmark og Grønland og gav koncerter sammen med trioen "De Græd". Bent Fabricius-Bjerre blev den 28. februar 1948 gift med Harriet Frederikke Dessau (22-05-1925 - 15-03-1975). Den 12. februar 1977 blev han gift i Søllerød Kirke med lægesekretær Anne Mechlenburg (23-03-1941). Ægteskabet blev opløst i 2002 og den 4. september 2005 giftede han sig med Camilla Pacilla Arndt (01-10-1966)