Alfred Frederik Oxholm Holck var søn af manufakturhandler Alfred Carl Christian Holck og hustru Bertha Olivia Christine Vestrin. Han skrev et utal af viser og sange, bl.a. "Stil nu ind på de danske stationer", "Dumme Gigolo" og "Violer til mor". Alfred Holck var fra starten i 1918 medlem af Dansk Revyforfatter og Komponistforbund. Alfred Holck blev den 19. marts 1925 gift i Kornerup med kammersangerinde Ingeborg Steffensen. Ægteskabet blev opløst i 1932. Siden var han gift med Zenta Holck.
Kongelig Kammersangerinde.
1888-1964, operasanger.
*4.6.1888 i Kbh., †7.1.1964 på Frbg.
Forældre: overværkfører William Georg Valdemar S. (1846-1924) og Emma Julie Weitemeyer (1847-1901).
~7.5.1914 med civilingeniør Knud Aage Haldvig, *7.1.1886 i Kbh., †26.12.1937 smst., s. af smørhandler Johannes Peter Jensen og Johanne Marie Petersen. Ægteskabet opløst 1921.
~19.3.1925 med speditør, revyforfatter Alfred Frederik Oxholm Holck, *3.6.1894 i Odense, †16.12.1986 på Frbg., s. af grosserer Alfred Carl Christian H. og Olivia Bertha Christine Westrin. Ægteskabet opløst 1932.
~16.5.1934 (b.v.) med koncertmester Peder Albert Lynged, *10.10.1886 i Kbh., †11.2.1964 på Frbg., s. af cigarmager Peder L. og Anna Jeanette Magdalene Wiberg. Ægteskabet opløst 1938.
Børn: Fritz (1919), Steffen (1926).
Om IS blev det sagt, at hendes stemme var “lige saa uopslidelig som hendes sunde og djærve Menneskelighed”. Hun sang roller i såvel sopran-, mezzo- som altlejet og inden for de mest forskellige stilarter. Kapelmester Gerhard Schepelern erindrede senere hendes “forbavsende kunstneriske spændvidde og brillante musikalitet – og hendes elskværdige og humørfyldte væsen og aldrig svækkede kunstneriske disciplin og alvor i arbejdet”.
IS, hvis moder var af sydtysk slægt og meget musikalsk, fik sin vokale grunduddannelse hos ◊•Sophie Keller. Senere supplerede hun den hos den norske Wagnersopran Borghild Langaard. Efter at IS havde holdt debutkoncert i 1909 gav hun sig på egen hånd til at indstudere en række operapartier. Da hun mødte op til foresyngning på Det Kgl. Teater, skal hun have behersket ikke mindre end 22 partier. Hun fik debut på teatret 1915 i det lette sopranfag som Annchen i Jægerbruden, men den førte ikke umiddelbart til fast engagement. Hun optrådte så i operette i Søndermarken og i operapartier på Det Ny Teater. Fra 1919 og helt indtil 1956 var hun tilknyttet Det Kgl. Teater. I den første halvdel af sin lange karriere var det de store mezzoroller som Ortrud, Brangäne, Amneris, Eboli og Carmen, der førte hende frem i første række.
IS var et djærvt og ligefremt menneske, der rask og uforknyt tog fat om de sceniske skikkelser, hun skulle skabe. Efterhånden blev hun til institutionen Stef, en grundpille for operaens daglige trivsel. Hun fik et stigende antal komiske roller, som hun hver for sig gav individuelt liv. Mange af dem var biroller, en uendelig række af mødre, hekse og ammer, som alle tegnede sig skarpt i publikums erindring. I 1950 uropførtes ◊Svend S. Schultz’ opera Høst efter et sønderjysk sagn på Den Jyske Opera. Hovedrollen som moderen, der ofrer sig for sin søn, var skrevet til IS, der skabte en gribende figur. Også i koncertlivet var hun meget aktiv, og radioen havde ofte bud efter hende. Hun gæstespillede en del i udlandet, bl.a. i Tyskland, Østrig, Norge og Sverige. På grund af sin sikre musikalitet blev hun hyppigt anvendt i nyere værker, fx havde hun titelrollen i A. Honeggers Judith i Göteborg. På hendes efterladte indspilninger kan man beundre den enorme spændvidde ved at lytte til hendes enkle og smukke fortolkning af Bachkoraler, hendes patos som Azucena i Trubaduren og hendes festlige Magdelone i Maskarade. Hun blev kgl. kammersangerinde i 1931 og modtog Ingenio et arti i 1934.
Berlingske Tidende 4.6.1958.
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO