Jesper Peter With, 16.3.1791-5.2.1854, politiker, herredsfoged. Født i Kbh. (Frels.), død i Ørum ved Vejle, begravet sst. W. blev student, privat dimitteret, 1808 og cand. jur. 1812. Han var en yderst livfuld ung mand med æstetiske interesser mere end politiske. Hele livet bar han et præg af at være hvad han i selvbiografiske optegnelser har kaldt epikuræer, dog med trang til praktisk virke ikke mindre end til at nyde livet og med en glad rationalistisk forsynstro. Han blev auditør i søetaten 1815 og overretsassessor 1822, men flyttede 1826 fra Kbh. og blev herredsfoged i Bjerre og Hatting herreder. De første 15 år boede han på sin ejendom Daugård ved Vejle, derefter på Stjernholm ved Horsens.
Som embedsmand kom han i sit rette element og blev meget afholdt og respekteret af bønderne som den der ikke mindst lagde vægt på at forsvare den lille mands sag over for den store og ikke lod sig distrahere af nogen herremands gæstfri indbydelse. Han valgtes 1834, 1841 og 1847 til Viborg stænderforsamling som repræsentant for de mindre landejendomsbesiddere i 13. nørrejyske distrikt, sad i Vejle amtsråd fra 1842 og var juni-sept. 1848 konstitueret amtmand i Vejle amt. – W. sad i Viborg stænderforsamling så længe den eksisterede og var blandt dens førende medlemmer, meget benyttet i udvalgsarbejde, stærkt fremtrædende i forhandlingerne og ivrigt deltagende i kollegial selskabelighed. Han varetog stedse bøndernes interesser. Skønt liberal mente han at regenten i en velordnet stat måtte have lov at gribe ind i kontraktmæssige forhold af almen natur. 1836 stillede han forslag om tvungen hoveriafløsning. Hans liberale og humane holdning kom frem i forslag om forbedring af fængselsforholdene og om at give mosaiske trosbekendere valgbarhed til stænderne. 1846 stillede han forslag om oprettelse af højskoler for unge landmænd. Som de førende kbh.ske liberale var hans mål en konstitutionel forfatning. 1838 rejste han spørgsmålet om en forening af stænderforsamlingerne. Han var her i direkte forståelse og føling med T. Algreen-Ussing, forslagets egentlige ophavsmand, og rejste 1840 atter sagen der nu gav anledning til en almen drøftelse af en fri forfatnings indførelse og et ret tydeligt udtrykt ønske herom fra Viborg stænderforsamling. W. og hans nærmeste kampfæller syslede allerede 1840 med tanker om at også Slesvig burde inddrages i en fælles dansk folkerepræsentation. Da så P. Hiort Lorenzen 11.11.1842 "blev ved at tale dansk" i Slesvigs stænder stillede W. i den nørrejyske forsamling forslag om at kongen ville "gribe til kraftige Midler for at hævde den danske Nationalitet i Slesvig og Statens Enhed" hvilket førte til en med stort flertal vedtaget adresse til kongen. W. stod nu som en af foregangsmændene i den nationale kamp. Han kan på en vis måde ses som en kbh.sk liberal politiker i jyske omgivelser. Derom vidner hans brevveksling med ungdomsvennen professor J. F. Schouw. Han kunne til vennen beklage sig over at folke på landet kun talte "om deres Fornøjelser, Kapitelstakster, Korn- og Kvægpriser", men i sin anbefaling af forening af stænderforsamlingerne fremførte han at den var "et af Folket almindelig næret Ønske". W. var den frodigste kraft i Viborg stænder, ikke altid så dybt tænkende i sine veltalende indlæg, men fuld af velmenende iver og foretagsomhed. Under hans førerskab gjorde der sig en noget kraftigere liberal og navnlig national stræben gældende i Viborg end i Roskilde stænder. Det fulgte af sig selv at han 1848 valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling i Bjerredistriktet og at han 1849-52 repræsenterede Bjerrekredsen i folketinget. I fortsættelse af sin virksomhed i stænderne fulgte han en nationalliberal kurs, men uden at bevare nogen større betydning. Ved valget 1852 ønskede han ikke genopstilling. W. forfattede som ung skuespil der dog ikke er trykt, og udgav 1819 Danske og norske Søheltes Bedrifter. Sin radikale liberalisme på det økonomiske område viste han i Landmanden og Kjøbstædmanden, 1836. S.m. andre skrev han 1838 den såkaldte stændervise der muntert, undertiden lidt grovkornet karakteriserer de deputerede. – Virkelig justitsråd 1840.
Landmåler,sen. sek.løjtn.
Ugift.
Sømand.
Herredsfoged i Gram Herred, senere prokurator, slutteligt overretssagfører i København.
Højesteretssagfører, kancelliråd, assessor i Kbh.s kriminal- og politiret, senere højesteretsassessor.
Skibsfører Asiat.Komp.