Manufakturhandler og indehaver af Flensborg Lagret i Tarm til ca 1920. Står opført som Købmand i FT 1925.
Købmand, Tarm.
24.10.1800 exam.jur. 11.12.1804 ejer af Såstrupgård, Elsted. Senere af Kærgård
. Boede efter 1814 i Århus.
Elev på Bernstorffsminde Seminariums pensions- og opdragelsesanstalt ved Korinth. Opholdt sig 1807 på Østrupgård, Sydfyn. Rejste til Jylland, var 1816 forvalter på Follerupgård ved Herslev. Blev 1817 ejer af en mindre, jysk herregård, Stovgård ved Tørring, betalt af den rige svigerfar, major Ingwersen. Valgtes 1841 til den jyske stænderforsamling i Viborg men døde snart efter.
Kaldt Christine. Hendes far var proprietær og major samt tidens største studehandler og blev kaldt "Studekongen". I 1843 solgte hun Stovgård til sin bror og flyttede til Vejle.
Cand.theol. 1846; institutbestyrer i Vejle 1847, i Skanderborg 1851; kateket i Ærøskøbing 1858; sognepræst i Vester Tørslev-Svenstrup ved Hobro 1868, i Udbyneder-Kastbjerg ved Hadsund 1875-93. Han fik en stærk nerverystelse ved Udbyneders brand 1892, hvor bl.a. præstegården brændte, hvorfor han tog sin afsked. Han havde ikke stor kirkegang. "Pastor Mazanti var 'en ganske almindelig præst', ikke nogen vækker, men han og hans hustru var interessante personligheder, elskelige mennesker" (Paul Nedergaard). Da Gustav Wied i 1883-84 var huslærer på Overgård, modtog familien Mazanti ham gæstfrit, men de misbilligede hans forelskelse i deres 16-årige plejedatter Ellen Hall. Wied var inspireret af Overgård-tiden, da han skrev "Slægten", hvis hovedperson er en gal, dansk-italiensk præst, Mascani. Men gamle sognebørn mente ikke, at Mazanti havde været "drikfældig" eller havde haft "andre udsvævelser".
Erich Christian Wilhelm Mazanti
Død af nervefeber.
Exam.jur. 1846; fuldmægtig ved Tyrsting og Vrads Herreder 1847, bopæl i Brædstrup; kasserer og økonomiforvalter ved Horsens Straffeanstalt 1853, inspektør ved Horsens Tugthus 1859-85. Blev i 1849 under Treårskrigen taget med som vejviser af en hessisk styrke men fik sendt bud til en dansk hærafdeling, som derved kunne tilfangetage 63 husarer i Nørre Snede. Begivenheden fik N. F. S. Grundtvig til at digte visen "I Aftes kom den jydske Post med nyt fra Nørre Snede". Mazanti var "Nørre Snede-affærens helt" og fra 1856 ridder af Dannebrog men blev senere offentligt ydmyget. Som inspektør i Horsens havde han et ansvar for tyverier i fængslet, og Højesteret idømte ham 1885 tre måneders fængsel for grov skødesløshed og pligtforsømmelse i embedsførelsen, hvorefter han blev afskediget.
Løjtnant, toldassistent i hertugdømmet Slesvig. Virkede i Kappel (1853/54), Husum (1855/58) og Frederiksstad (1859/64). Forflyttet til landtoldgrænsen ved Taps 1864, til Hejls 1873, Vamdrup 1886 og Ålborg 1894.
Christian Axel Gerhard Mazanti
Kaldt Axel. Udlært ved handel, lærte bryggerfaget i Store Hedinge. Forpagtede 1856 Slotsmøllen i Kolding, som blev drevet med mølleri, bageri og hvidtølsbryggeri. Blev virksomhedens første direktør, da den 1872 solgtes til A/S Slotsmøllens Fabriker. 1882 kom bryggeriets første bayerskøl i handelen. Mazantigade i Kolding er opkaldt efter brygger Mazanti, som døde efter en operation for galdesten.
Forpagter i Skanderup ved Kolding (1862); ejer af Skanderupgård sst. (1866); solgte gården 1873.
Kaldt Emil. Tømrermester i Kolding (1867); bygningskonduktør i Hjørring (1871); derefter civilingeniør i København, bosat på Vesterbro.
Ide Petrine Ferdinandine Mazanti
Kaldt Ida. Boede i Viktoriagade 30 ved sin død, begravet fra Maria Kirke.