Christian Christensen Heilesen
Christian Christensen Heilesen, 13.6.1886-7.11.1943, højesteretssagfører, politiker. Født på Vadsagergård, Tornby, Hjørring amt, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. blev student fra Ålborg katedralskole 1905, cand.jur. 1911, volontør i udenrigsministeriet 1912, overretssagfører 1917 og højesteretssagfører 1927. Ud over sin juridiske virksomhed var han engageret i afholdsbevægelse, fredsbevægelse og andelssag. Han var i gymnasietiden medstifter af afholdsforening på sin skole, var sekretær i studenternes afholdsforening 1906–08, formand 1908–13, grundlagde og redigerede 1907– 10 og 1913–14 Danmarks studerende ungdoms afholdsforbunds blad D.S.U.A. og var forbundets formand 1911–13. Han sad i Danmarks afholdsforenings hovedbestyrelse 1911–24, formand 1921–24, var medlem af bestyrelsen for Danske afholdsselskabers landsforbund 1909–39, formand 1935–39, og ledede Afholdsfolkenes oplysningskontor 1918–39. Han var statens delegerede ved de internationale antialkohol kongresser i Milano 1913, Lausanne 1921 og Antwerpen 1928 og medlem af 2. ædruelighedskommission 1919–27 og udgav Beværterloven af 29. Marts 1924 i Hovedtræk, 1925. Under første verdenskrig udgav han Lov mellem Lande, 1917, og var gennem en årrække aktiv i Dansk fredsforening. Han glemte aldrig sin afstamning fra et vendsysselsk bondemiljø og var stærkt optaget af erhvervsforhold, især andelsbevægelsen. Han udgav Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916, Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929 (særtryk af A. Axelsen Drejer: Den danske Andelsbevægelse), Brugsforeningsret, Brugsforeningsvedtægter, 1934, og var juridisk medarbejder ved Andelsbladet fra 1935. Demokratiets styreform diskuterede H. i Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926 (særtryk af Politisk Aarbog og Almanak, 1926). H. var radikal borgerrepræsentant i Kbh. 1919–21 og opstillet af de radikale i Hjørring- og Halvrimmenkredsene 1918 og valgt 1920–29. Som folketingsmand stod han Ove Rode nær, men statsminister Madsen-Mygdals stejlhed og den dermed følgende tilnærmelse mellem radikale og socialdemokrater op mod valget 1929 medførte at han ikke lod sig genopstille 1929. Han havde i folketinget især beskæftiget sig med juridiske spørgsmål, siddet i kommissioner om næringslov og militær straffelov og i indenrigsministeriets boligudvalg. Ved 1943-valget under besættelsen stillede han sig igen for de radikale i sine gamle valgkredse og satte sit stemmetal kraftigt op, men opnåede ikke valg. – H.s hustru Margit H. virkede gennem mange år for fredssagen i Kvindernes internationale liga for fred og frihed og var 1945, 1947 og 1950 kandidat for de radikale i Halvrimmenkredsen.
Gyldendal
MH kom fra en borgerlig familie, der talte flere naturvidenskabsmænd. Hendes fader var engageret i internationalt jødisk samarbejde og hendes moster •Fanny Hannover Cohen særdeles aktiv i filantropisk arbejde. MH blev student fra N. Zahles Skole 1908, og indtil hun blev gift i 1912 studerede hun romansk filologi ved Kbh.s Universitet. Hun fik fire drenge i et ægteskab, hvor hun delte en række interesser og foreningsaktiviteter med sin mand. Allerede 1911 kom hun med i afholdsbevægelsen, både i Studenternes Afholdsforening og i Kbh.s Afholdsforening. Fra 1929 var hun medlem af bestyrelsen for Danske Afholdsvenners Rednings Arbejde. MH var desuden fra 1935 medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforening. Ved siden af sit engagement i afholdsbevægelsen var MH aktiv i fredssagen. Ved den internationale kvindefredskongres i Haag 1915, hvor Women’s International League for Peace and Freedom (WILPF) blev stiftet, skulle MH have være med sammen med bl.a. •Thora Daugaard og •Clara Tybjerg. Men den nærmeste familie nedlagde forbud, da Haag var krigsområde, og MH ventede barn. Da Danske Kvinders Fredskæde, senere Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), efter kongressen blev stiftet som en dansk sektion under WILPF, var MH med fra starten. Ægtefællen, der var radikal politiker og bestyrelsesmedlem i Dansk Fredsforenings (DF) Kbh.s-kreds 1912-20, holdt i KILFFs første år en række forelæsninger om internationale retsforhold for foreningens inderkreds. I KILFF formuleredes fredssagen mere radikalt og internationalt end i den mandsdominerede og aldersstegne DF. Desuden kædede man fredsarbejdet sammen med kampen for kvinders rettigheder og kravet om kvinders øgede indflydelse på statens anliggender. I 1920 stillede Daugaard en side til rådighed for KILFF i bladet Tidens Kvinder, som hun var redaktør af. MH blev redaktør af denne side indtil 1924, da foreningen fik sit eget organ Meddelelsesblad for Danske Kvinders Fredskæde, fra 1926 Fred og Frihed, hvor hun blev en flittig bidragyder. 1918-31 og igen 1945-53 var hun medlem af hovedbestyrelsen og fra 1921 næstformand i KILFF. Ved sin afgang 1953 blev hun udnævnt til æresmedlem af foreningen. Hun var desuden i en lang årrække rådgivende medlem af den internationale hovedbestyrelse i WILPF.
Sit politiske ståsted fandt MH i Det Radikale Venstre, der havde dansk neutralitet som udenrigspolitisk linie og en pacifistisk politik, som ikke mindst blev støttet af partiets kvindelige medlemmer. 1919-24 var hun formand for Kbh.s Radikale Vælgerforenings 1. kreds og 1924 opstillet til Folketinget i Kbh.s-kredsen, ved senere valg i Hjørringkredsen, uden dog at blive valgt. MH var alsidigt engageret i flere af de betydningsfulde sociale bevægelser fra århundredets begyndelse, og hun forstod at holde de forskellige sager og foreninger sammen til et hele, fx agiterede hun for afholdssagen i fredsarbejdet og i partiet. Med sin gode uddannelse og brede orientering ydede hun en solid indsats.Kvinfo.dk
Den 9. oktober 1943 blev stud.polyt. Claus Christian Heilesen (født 23. august 1925) dræbt og mange jøder anholdt under et flugtforsøg fra Taarbæk Havn. I aktionen mod jøderne deltog blandt andet den danske nazist Paul Hennig. Heilesen, der ifølge den nazistiske race-ideologi var "halv-jøde", havde selv arrangeret sin flugt med sin bror og havde organiseret, at andre kunne komme med i båden.