til Nislevgaard (Lunde herred), som han 1581 købte af kronen, nævnes 1552, havde 1561 dræbt en anden borger i Odense Mogens Hansen, kaldes 1564 "erlig og velbyrdig mand, borger i Odense", måtte 1569 en tid rømme landet, fordi han havde overfaldet og såret Eiler Bryske, synes at have været en heftig og stridbar mand, der dog stod i gunst hos kong Frederik II, blev 1571 forlenet med Sanderumgaard, blev selv 1589 overfaldet af Carl Bryske, 1599 borgmester i Odense og var da forlover for Mikkel Mules arvinger.
Mule er en uddød dansk uradelsslægt, der nedstammede fra borgmester i Odense Hans Mule, som blev adlet 18. august 1444, idet der tillagdes ham en halv sølv ulv i rødt skjold og samme mærke på hjelmen. Hans efterkommere var nøje knyttede til Odense, hvor adskillige af dem var borgmestre og rådmænd. Slægten stod i øvrigt på grænsen mellem adelen og borgerstanden. En sønnesøns søn, Hans Mule (død 1524), høvedsmand på Akershus og biskop i Oslo, var berygtet for sit uordentlige levned og sit voldsherredømme i det sydlige Norge efter Christian IIs flugt. Hans brodersøn, borgmester i Odense Hans Mule (død 1602), blev stamfader for den nyere slægt, af hvilken Højesteretsassessor Willum Mule, der var barnløs, 15. juni 1679 fik kgl. fornyelse af sit adelskab med et forbedret våben. Sidstnævntes fætter, Højesteretsassessor Hans Mule (1605-1669), samlede et stort bibliotek, som han testamenterede til Universitetsbiblioteket. En anden fætter var fader til krigssekretær, württembergsk kammerråd Rasmus Mule (1649-1720), hvis testamente i 1720 stiftede tre kateketiske skoler i Odense, som udover betalende elever også udbød fripladser til flittige men uformuende drenge. De tre skolers eksistens understøttedes efterfølgende af legater fra Rasmus Mules fætter, professor Erik Mule, og Anne Bircherod Mule, og skolerne samledes endeligt til Mulernes Legatskole i 1874,[1] som derefter udgjorde en af Odenses tre højere læreanstalter.
Slægten uddøde vistnok med justitsråd Michel Johannes Mule til Serridslevgård (død 1772). Navnet optoges imidlertid af provst, sognepræst til Broby, Mikkel Hansens børn i ægteskab med Karen Mule (død 1663).
Mule er en uddød dansk uradelsslægt, der nedstammede fra borgmester i Odense Hans Mule, som blev adlet 18. august 1444, idet der tillagdes ham en halv sølv ulv i rødt skjold og samme mærke på hjelmen. Hans efterkommere var nøje knyttede til Odense, hvor adskillige af dem var borgmestre og rådmænd. Slægten stod i øvrigt på grænsen mellem adelen og borgerstanden. En sønnesøns søn, Hans Mule (død 1524), høvedsmand på Akershus og biskop i Oslo, var berygtet for sit uordentlige levned og sit voldsherredømme i det sydlige Norge efter Christian IIs flugt. Hans brodersøn, borgmester i Odense Hans Mule (død 1602), blev stamfader for den nyere slægt, af hvilken Højesteretsassessor Willum Mule, der var barnløs, 15. juni 1679 fik kgl. fornyelse af sit adelskab med et forbedret våben. Sidstnævntes fætter, Højesteretsassessor Hans Mule (1605-1669), samlede et stort bibliotek, som han testamenterede til Universitetsbiblioteket. En anden fætter var fader til krigssekretær, württembergsk kammerråd Rasmus Mule (1649-1720), hvis testamente i 1720 stiftede tre kateketiske skoler i Odense, som udover betalende elever også udbød fripladser til flittige men uformuende drenge. De tre skolers eksistens understøttedes efterfølgende af legater fra Rasmus Mules fætter, professor Erik Mule, og Anne Bircherod Mule, og skolerne samledes endeligt til Mulernes Legatskole i 1874,[1] som derefter udgjorde en af Odenses tre højere læreanstalter.
Slægten uddøde vistnok med justitsråd Michel Johannes Mule til Serridslevgård (død 1772). Navnet optoges imidlertid af provst, sognepræst til Broby, Mikkel Hansens børn i ægteskab med Karen Mule (død 1663).