Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 283
Til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygaard (Villands H.), som han købte 1509—15 af Axel Brostrup og Flere. Lensmand paa Gladsaxe, 1487—1509 Lensmand paa Gulland, var 1505 Rigsraad, førte sammen med Anders Bille den danske Flaade, 1510—23 forlenet med Villands Herred.
1511 Anfører for den Flaade, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske Flaade ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af Kongen og sin Samtid høstede stor Ros, 1517—19 Lensmand paa Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520—23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby.
Jens Holgersen Ulfstand (død 1523) var en dansk rigsråd og admiral.
Han havde fra 1486 Lindholm Slot i Skåne i forlening, og fra 1510 Villands herred og fra samme tid Sølvesborg. Ulfstand blev statholder på Gotland og blev som sådan snart inderlig afskyet af befolkningen på øen på grund af de tunge skatter og afgifter. I 1505 blev Ulfstand rigsråd og under kong Hans felttog mod Sverige blev han kommanderende til søs og hærgede den svenske kyst. I 1511 blev Ulfstand chef for den stærkt udvidede danske flåde, og om bord på sit admiralskib Engelen foretog han et voldsomt hærgningstogt mod den nordtyske kyst og mod Öland. Den 9. august samme år blev han involveret i et søslag med den lybske flåde syd for Bornholm, der sluttede uafgjort. I Skåne arvede Jens Holgersen Ulfstand Glimminge efter sin far og lod 1499-1512 opføre borgen Glimmingehus.
Wikididia 2016
DAA 1888 s 99 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 282+283
1487 Beseglede Hyldningen.
DAA 1902 s 311 Danske adelsgodser i middelalderen, ErikUlsig,Kbh.1968 s 282
Katarina Bengtsdatter (Folkungaätten)
Fru Katarina utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort ännu 1350 då hon bortgav sin gård Rönnäs, troligen belägen i Småland.
Ebbe Kløvedal Reich : Festen for Cæcilie Bd 1 s 7 : En søn af Vald.Sejr kaldes: Knud af Blekinge levede ca. 1205-60. Han havde en søn: Erik af Sønderhalland som døde 1304 og en anden søn der hed Svantepolk som døde 1310.
DBL 1887-1905 pg 273:Knud (Valdemarsen), o. 1205-1260, Hertug, var Søn af Kong Valdemar II og den svenske Hertugdatter Helene, Esbern Snares Enke (VII, 288).
Valdemar yndede denne Frillesøn: han gav ham det meste af sine vidtstrakte Ejendomme i Sverige, hvor K. ogsaa maa have haft rigt Mødrenegods, og efter Estlands Erobring (1219) gjorde han ham til Hertug over dette Land og skjænkede ham en Mængde Godser i Provinsen Harrien, af hvilke K. atter overlod en Del til Cistercienserklosteret Gudvalla paa Gulland. Om K. til Stadighed nu opholdt sig i Estland, ved man ikke; i alt Fald var han der i Aarene 1222-23, da Danskerne i den revalske Borg Lyndanise sejerrig udholdt 2 haarde Belejringer, som iværksattes af de oprørske Ester, sidste Gang i Forbindelse med Russerne.
<br />
Den unge Hertug kunde i den følgende Tid dog ikke magte de vanskelige Forhold, saa meget mindre som Valdemar II's Fangenskab havde lammet Danmark, og da de danske endelig bleve helt fordrevne af de tyske Sværdbrødre (1227), mistede K. sit Len hinsides Ostersøen. Hertug af Estland kaldtes han vel endnu, saaledes i et Brev fra 1229; men Fortællingen om, at han efter Gjenoprettelsen af den danske Konges Herredømme i Estland (1238) atter drog der til og (sammen med Abel) anførte de Danskere, som hjalp de tyske Riddere paa et sejerrigt Tog til Pieskov syd for Peipussøen (1240), beror kun paa legeborg, snart efter dog atter udfriet af Lybekkerne (1247 el- 48). Bleking fik han tilbage; men senere ombyttede han dette Len med Laaland. Til Tak for Sorømunkenes «Venskab» skjænkede han dem sit Gods i Sørninge paa Sjælland (1250), og s. A. stadfæstede han sin Halvsøster Ingeborgs (VIII, 283) Gaver til Sorø Kloster. K. døde 15. Okt. 1260 og blev begravet i Ringsted. Han var gift med en Datter af den pommerske Hertug Svantopolk og havde 2 Sønner, Erik (IV, 554), der blev dansk Drost og Hertug i Sønderhalland, og Svantopolk (f 1310), der ved at arve Faderens Godser i Sverige blev en af dette Riges mægtigste Mænd. K.s Datter Cæcilia ægtede Philip, der vistnok var af Folkunge-ætten (henrettet 1251).Fra: Hanne Hansen (hannahbo@tiscali.dk <mailto:hannahbo@tiscali.dk)
Date: 07.05.2004-15:21I al den literatur jeg har haft fat i, oplyses det at Knud er uægte søn til Valdemar Sejr. Knuds mor er Helena uttormsdotter og 3die hustru til Esbern Snare. Læs bla. Jarlens sekel af Dick Harrison, side 255.
"Motsättning eller ej, den algotska bubblan sprack med en smäll år 1288. Den omedelbara anledningen var en ärlekshistoria. Folke Algotsson blev forälskad i Ingrid, dotter till Svantepolk Knutsson av Viby (troligen det östgötska Viby i Östra Ryds socken). Herr Svantepolk var inte vem som helst. Han härstammade från den danske kungen Valdemar Sejr och dennes svenska älskarinna Helena, änka efter den danske stormannen Esbern Snare (Hvide-ätten). Valdemars och Helenas son Knut, hertig av Reval, hade fått sonen Svantepolk i sitt äktenskap med en slavisk stormannadotter. Sjalv hade Svantepolk ingått äktenskap med Benedicta, dotter till Sune Folkesson, efter det att hon återkommit från Norge (s. 185). Tillsammans med hustrun förfogade herr Svantepolk över en avsevärd förmögenhet.
Dottern Ingrid skulle enligt konungens önskan bortgiftas med en dansk storman, David Torstensson. Svamepolks familj var alltså helt fel familj att forolämpa offentligt, men unge herr Folke hade uppfostrats i en miljö dar allt var tillåtet för en storman. I mars månad år 1288 kunde han inte hålla sina lystna fingrar i styr: han enleverade Ingrid."Resten kan som sagt læses i ovenstående bog, der i øvrigt er meget spændende.
Frille.
DAA 1888 s 99 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 282
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s271+282-83
DAA 1888 s 99
<br />
<br /> 1401 Kong Eriks Stadfæstelse, 1419 Forbundet I Kbh
nævnt 1396 og 1447
<br /> 1398 Forliget I Almarsteg