Hase er en lille dansk uradelsslægt. Om de tog våben efter navnet eller omvendt - det vides ikke. Våbenet er en guld hare (tysk: Hase) i blåt felt. På hjelmen 2 guld harer omkring et grønt træ, eller 5 strudsefjer i sølv, guld, blåt, blåt og guld. Navnet blev også brugt i en gren af slægten (Bild) som nedstammede fra en Hase-datter, de havde det lille gods Gåsetofte ved Kalundborg.
Brahe er navnet på en af Danmarks berømmeligste adelsætter, der med sikkerhed kan føres tilbage til slutningen af det 14. århundrede. Der findes også en svensk gren af slægten, der imidlertid er uddød både i Danmark (1786) og i Sverige (1930).
Slægten førte et våbenskjold med en sølv-pæl i sort felt, på hjelmen en opstående påfuglefjer mellem to sorte vesselhorn, hvert belagt med en sølvbjælke og besat med 3 påfuglefjer.
Slægten hørte oprindeligt hjemme i Halland og Skåne og kom først under kong Frederik I til Øerne. Slægtebøgerne begynder med Verner Brahe og hans søn, Niels Brahe til Gyllebo; men først dennes sønnesønssønner, Thorkild Brahe til Rendenæs og Mygdal og Axel Brahe til Vidtsköfle findes som medunderskrivere på betydningsfulde statsakter under dronning Margrete. Fra den førstnævntes ældste datter, Johannes første ægteskab med Magnus Laurentsson (Plata) til Finnesta i Sverige stammer de svenske Braher, idet børnene tog navn efter moderen. Axel Brahes sønnekone Berete Thott Bondesdatter forsvarede 1487 sin gård Vidtsköfle tappert mod kong Karl Knutssons hær, som hun sluttelig drev på flugt ved hjælp af et kartovestykke. Hun var farmoder til de to brødre, Tyge Brahe til Tostrup, som sluttede sig til kong Frederik I og 7. september 1523 faldt for Malmø, medens hans søskendebarn, Niels Brahe til Vandås (død 1529) holdt med Christian II, og Axel Brahe (o. 1480-1551), hvis slægt blev i Skåne, indtil den med Otte Brahe (1582-1642) kom til Nørrejylland, hvor denne yngre linje uddøde 1666 med hans søn Manderup Brahe til Torbenfeld og Sæbygård. Dennes enke, Birgitte Trolle Nielsdatter, udnævntes 2. februar 1672 til friherreinde af Brahetrolleborg, som efter hendes død (1687) tilfaldt hendes brodersønner, Frederik Trolle (d. 1700) og Niels Trolle {d. 1722), hvorpå det faldt til kongen, som 1722 forlenede dronning Anna Sophies ældste broder, grev Christian Ditlev Reventlow, dermed. Tyge Brahes søn, Jørgen Brahe til Tostrup og Elved, var hofsinde hos kong Christian III, havde forskellige forleninger på Øerne og kæmpede hæderligt til søs under Syvårskrigen, men omkom 1565 under et forsøg på at redde Frederik II, der var faldet i vandet ved Højbro. Hans hustru, Inger Oxe Johansdatter, var overhofmesterinde hos dronning Sophie og efterlod sig ved sin død 1592 en meget betydelig rede formue. Jørgen Brahes yngre broder, rigsråden Otte Brahe til Knudstrup (1518-1571), stamfader til de fynske Braher, var fader til Tyge Brahe (1546-1601), rigsråderne Steen Brahe til Knudstrup, Bregentved, Næsbyholm, Hvedholm m.m. (1547-1620) og Axel Brahe til Elved og Orebygård (1550-1610), Jørgen Brahe til Tostrup (1554-1601), hvis eneste søn, Tønne Brahe til Tostrup og Gundestrup, faldt 1611 for Kalmar, Knud Brahe (1555-1615) til Tostrup og Engelholm, som han forsynede med den smukke, endnu bevarede, hovedbygning, og Sophie Brahe (1556/59-1643). Medens Axel Brahes afkom uddøde med hans sønnesøn, Axel Brahe til Eskebjerg, fortsattes Steen Brahes slægt på Hvedholm endnu et århundrede fra fader til søn: Jørgen Brahe (1585-1661), etatsråd Preben Brahe (1627-1718), som underskrev Suverænitetsakten, Henrik Brahe (d. 1725), hvis to sønner døde ugifte. Den ældste, Jørgen Brahe, omkom 1736 ved en jagt på Lindholm ved Gavnø, og den yngste, Preben Brahe, som døde 17. august 1786, var slægtens sidste mand. 1751 havde han i forening med sin ældste søster Susanne oprettet Hvedholm til et stamhus, der efter hans død gik over til hans morbroders sønnesøn, Axel Frederik Bille, som ved patent af 12. januar 1787 fik tilladelse til at føre de Brahes navn og våben i forbindelse med sit eget (se Bille-Brahe).
Slægtens steder var bl.a. Brahesborg, Brahesholm og Brahetrolleborg.
Brahe er som nævnt også en svensk adelig slægt, som stammer fra Danmark. Den svenske stamfader var Magnus Laurensson, der 1444 var ridder og rigsråd. Han var gift med Johanne Thorkildsdotter (Bragde), en broderdatter af den danske rigsråd, Axel Brahe til Vidtsköfle. Hans søn, Peder Magnusson, død omkring 1480, antog navnet Brahe efter sin mødreneslægt og arvede det i Södermanland liggende gods Tärna, som således blev Braheslægtens stamgods. Den svenske Braheslægt førte et gyldent skjold med to sorte vinger. Slægten uddøde 1930 med Magnus Brahe.
1554 Medlem af Fastnachtsgelags, 1570-1578 Borgmester i Tønder. 1577 stiftede han 400 Mark lybsk for Kirken, hans 2. Hustru 100 Mark lybsk.
OBS: måske søn af Anders Momsen 1512- og Kirsten -eft 1560 fætter til Andreas Thomsen (den yngre)Gift 1 med Agneta Frodsen, f. omk 1520. Datter af væbneren Frodde Brodersen til Toftum i Engelsbøl Sogn.
Købmand og Borgmester i Tønder 1570 - 78. Drev omfattende handel med okser, der blev opkøbt i Jylland og drevet sydpå ad oksevejen over Gottorp-toldstedet, eller indskibet i Tønder og sejlet til den Hollandske kyst. Til toldstedet betalte han i årene 1553-79, told ialt 1520 okser. Medlem af "Vestelavendt-Gelag" i Tønder.
Henv.: Dan. Mag. Bd. III, 242 (Danske Magazin)
Fra rettelsesbilaget til Knud Gethers gigantbog citeres:
Karsten Andersen kan ikke, som der står i Danske Magazin, R k.4, III, s. 242, være en søn af Andreas Momsen (*1512), idet Karsten Andersen's søn, Andreas Karstensen, var født allerede 1554 (se L. Andresen: Gesch. d. St. Tondern, 1939, s . 281, jfr. side 178), Karsten Andersen må da antages at være født 1520-1525 , hans hustru Agneta ligeså eller lidt senere. Anders (Andreas) Momsens's fader, Momme Andersen (*1484), er ikke identisk med Momme von Andersen, der var broder til Hans (von) Andersen til Klægsbøl. Momme Andersen i Tønder var stamfader til slægten Ambders.NB: Jeg forsøgte at konstruere en Andersen i et forsøg på at udrede Carsten Andersens borgmester i Tønder 1570-1578 fætterskab til rådmand i Tønder: Andreas Thomsen den Yngre 1608 og 1624
Det er umuligt at kombinere udsagnene på foreliggende, og det må være en anden forbindelse end via farfaderen. /ejvind
--------------------------------------------------------------------------------Følgende kilde(r) er også benyttet:
Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen.
Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.
AGNETA FRODDENS. Datter af Frodde Brodersen (B. 6) og muligvis dennes første hustru N. N.210 Gift med borgmester i Tønder 1570-78, Karsten Andersen, der formodes at være søn af købmand og rådmand der, Anders Momsen (* 1512) hvis fader, ifølge Danske Magazin, Rk. 4, 111, side 242, efter al sandsynlighed, var Momme von Andersen (* 1484), der ligeledes drev købmandshandel i Tønder, og som var yngre broder til Hans von Andersen til Klægsbøl, der var gift med Metta Lauens (se Tavle B.a., B.b. og B.d.) (se Tavle Il.).
Om Anders Momsen fortælles, at han den 8. juli 1554, en søndag, sad i kroen i Sønder Lygum ved Tønder, hvortil han var kommet fra »søkanten«, hvor han havde fragtet et skib.
Efter nogen tid kom han i heftig ordveksling med den trættekære junker Erik Emmicksen (se Tavle B.c.) til det adelige gods Tyrstrupgård (Tyrstrup herred), som ville have pryglet ham, hvis ikke de øvrige tilstedeværende havde forhindret det.
Anders Momsen gik ud til sin vogn og fortsatte kørselen i retning af Tønder, men den unge adelsmand fulgte efter ham og begyndte skænderiet påny.
Anders Momsen trak tilside for at lade adelsmanden passere, men alligevel sprang denne over fra sin vogn og stak købmanden ned med sit sværd.
Allerede blødende fra sine sår strakte Anders Momsen sin modstander til jorden med et sværdhug. Han forlod straks landet, hvorefter hertug Hans i Haderslev erklærede ham fredløs og pålagde ham at ordne sagen med den dødes familie. Anders Momsen erklærede dødsslaget for selvforsvar og ville ikke indlade sig »i noget«; han fandt ganske vist en beskytter i hertug Albrecht af Prøjsen, hertug Hans' svoger (gift med hertugens halvsøster Dorothea), men fik dog ikke tilladelse til at vende hjem.
Da han nogle år efter døde, fik hans hustru og børn deres arv tilbage.
Nævnte Erik Emmicksen var søn af Claus Emmicksen til Tyrstrupgård og Karen (Kathrine) Holk, der efter sin mands død antagelig ægtede Hans Blorne, der nævnes blandt fadderne på Rønhave 1558 (se Catharina Froddens (B. 8) og Tavle B.a.).
Som købmand i Tønder drev Karsten Andersen en omfattende handel med okser, der blev opkøbt i Jylland og drevet sydpå ad Oksevejen over Gottorp-toldstedet til Tyskland, eller indskibet ved Tønder og sejlet til den hollandske kyst. Til toldstedet betalte han, i årene 1553-79, told af ialt 1520 okser.
Karsten Andersen og Anders Momsen var begge medlemmer af det tønderske »Vastelavendt-Gelag« -et gilde, hvor byens fornemste familier mødtes, og i hvilket dens borgmestre, rådmænd, skrivere og byfogeder var medlemmer. Også amtmændene blev medlemmer; den første der indtrådte var Dietrich Blorne, amtmand over Tønder amt 1595 (se Tavle B.c.), og dennes anden hustru, Margrethe Clare, der levede 1618; derefter deres svigersøn, Friedrich von Ahlefeldt til Søgård, Seestermah, Stendorf, Ndchelog Arlevad(t 1607), der antagelig var bosiddende i Åbenrå (gift med Dorothea Blorne, der døde 1643), og dennes efterfølger i embedet, Hans von der Wisch, gift med Metta Lausen (Lowsen eller Martens) (B. 19). Som gildets gæst nævnes hertug Adolph, der deltog i fugleskydningen, da han besøgte byen i 1586.111
I sit ægteskab med Karsten Andersen havde Agneta Froddens, foruden nedermævnte to børn, en datter, Cathrine, der var gift med Rickert Clawsen (A. 62), rådmand i Tønder 1575-93. Efter sin hustrus død ægtede Karsten Andersen Elsabe N. N. (der boede i ejendommen Storegade Nr. 9 i Tønder), med hvem han havde en datter, Dorothea Anders (B. 37), derblev gift med rådmand i Slesvig, senere borgmester dér, Berend Miinden den Ældre (se Tavle 11.).
Børn. 1) Marine Anders (B. 35) 2) Andreas Karstensen
--------------------------------------------------------------------------------Følgende kilde(r) er også benyttet:
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen.
Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.
--------------------------------------------------------------------------------Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s271+282-83
Oxe, Johan, -o. 1490, til Tordsø, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Peder O. og er sikkert den Johannes Petri, der 1444
blev immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt.
<br />
1451 og 1453 var han Hofsinde og skrev sig da endnu til sin Fædrenegaard Asserbo, men kort efter blev han Ejer af Tordsø i Skaane ved sit Ægteskab med en formuende Enke, Birgitte Bondesdatter Thott (gift i. med Peder Brahe, 2. med Hr. Folmer Knob), der rigtignok ogsaa bragte ham 2 Kuld Sti f børn. Ved det endelige Skifte efter hendes Forældre i 1470 blev han end videre Ejer af Brødager Hovedgaard i Halland. Omtrent samtidig med sit Giftermaal, i alt Fald ved
1454, blev han forlenet med Krogen og Søborg, som Hr. Folmer Knob havde haft, og med Kjøbenhavns Slot. Kongen synes nemlig at have sat megen Pris paa ham; alt 1451 havde han givet ham Brev paa alle 40 Marks Sager af hans Gods i Danmark, og senere gav han ham atter og atter Beviser paa sin særlige Yndest.
<br />
Alt 1455 var han Rigsraad, og hans Navn er herefter knyttet til de fleste af Tidens vigtigste Regeringsaktstykker. 1457 blev han Ridder ved Kroningen i Upsala. 1468 førte han sammen med Hr. Oluf Ged den kongelige Hær, som sendtes til Skaane for at indtage Hr. Iver Axelsens Gaard Lillø, men Belejringen mislykkedes, i det Hr. Iver naaede at undsætte sin Borg og endog at fange Hr. Oluf Ged. Den Gang var J. O., som endnu 1466 havde Krogen Len, bleven Lensmand paa Helsingborg Slot. I de følgende Aar tog han virksom Del i Forhandlingerne med de svenske, i det han var Sendebud til alle de Møder, som holdtes 1468, 1472, 1473, 1474 & 1476, først i Halmstad, i de senere Aar i Kalmar. For øvrigt havde han adskillige mindre Pantelen paa Laaland og Falster (Bredemade Birk osv.), men da disse bleve overdragne til Dronningen, fik han 1473 i Stedet Fogediet i Landskrone. Ogsaa efter Tronskiftet 1481 bevarede han sin Anseelse usvækket; da Kong Hans 1486 drog til Norge, blev det midlertidig overdraget til J. O. selv fjerde at føre Regeringen i Skaane. Desuden blev han Hofmester hos Enkedronning Dorothea og ledsagede Dronningen paa hendes Rejse til Rom 1488.
<br />
Fru Birgitte var alt død 1474 (mellem 14. Juni og 25. Okt.), men J. O. tog sig en ung Hustru i Steden, Inger Torbernsdatter
Bille, med hvem han fik Nielstrup paa Laaland. I det hele taget er det som en hensynsløs og virksom Godserhverver, at vi bedst kjende J. O., og det kaster ikke det bedste Skjær over hans Virksomhed i denne Retning, at han fortrinsvis handlede med Enker og andre værgeløse Personer. Foruden de alt nævnte 4 Hovedgaarde erhvervede han dels ved Kjøb, dels ved Pant større eller mindre Andele i Slimminge, Bæltebjærg, Højby og Sørup i Skaane, Lundegaard paa Laaland, Bjærgbygaard i Sjælland, lige som han 1456 kjøbte Vixø Hovedgaard, men den solgte han kort efter til Kongen. Foruden mangfoldigt Bøndergods erhvervede han Kjøb- stadgaarde i Helsingør, Roskilde, Kjøge, Næstved, Malmø og Lands- krone, og saa havde den driftige Herre endda betydeligt Kloster- gods i Leje saa vel af Sorø, Esrom og de roskildske Nonneklostre som af St. Peders Kloster i Lund. Men J. O. var ogsaa en, i alt Fald udvortes, from Herre, der 1480 havde stiftet et Alter i Lands- krone Kirke og 1483 byggede et Kapel i Helsingør Kirke, desuden stiftede han et Alter i Esrom, alle rigelig doterede. Endnu i Sommeren 1489 var han i fuld Virksomhed, indløste bl. a. til sig Majbølle Birk, men 18. Maj 1491 var Fru Inger Enke, og der oprandt nu en brydsom Tid for hende og hendes umyndige Børn, i det hendes urolige Stifsøn Oluf O. paaførte hende en langvarig og meget bitter Proces om Besiddelsen af Tordsø, af hvilken Gaard J. O. i sin Tid havde udkjøbt sine Stifbørn. Fru Inger levede endnu ind i det følgende Aarhundrede.
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s271+282-83
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+290+400+416 DAA 1900 s 415
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+400 DAA 1900 s 415.
Også nævnt som Cecilie død 1466.