Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Berend Münden

Andetsteds angivet som født 1565. Gift 2. Anna Esich. Berend Münden den Yngre, der bevisligt var borgmester i Sle svig fra 1604-25 (J. Fabricius d. Y.'s Optegn., ved A. Andersen, notat sid e 424).
(Se også v. Schröder, Beilage, 49.)

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Anna Esig

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Henrik Knudsen Gyldenstierne til Restrup

DAA 1926 s 9 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 459


Anne Mogensdatter Munk

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s459 DAA 1905 s 298


Holger Henriksen Ulfstand

DAA 1896 s 437 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig, Kbh.1968 s 282.

Herremand til Glimminge, høvedsmand på Varberg, rigsråd.


Birgitte Jensdatter Rosensparre

DAA 1899 s 372.

Eller Birgitta.


Niels Jensen

Tange er beliggende i Gudme sogn, som han 1391 sammen med Øxendrupsogn indløste fra Otte Strangesen Bild. Beseglede samme år ti lvitterlighed med Albert Andersen Eberstein og var da ridder. I 1399 ligeledes med hr. Niels Iversen Rosenkrantzog fører skaktavle-våbnet. Var 1405 med denne og sin broder forlover for Brock'erne ved ordfejden i Helsingborg. Beseglede 1411 forliget i Kolding. Skrev sig 1412 til Tange . Nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424.


Ludvig Nielsen

Blev dømt fredløs, men taget til nåde 1486


Niels Nielsen

Var 1447 ridder og afstod da med sine brødre deres andel i Gudmundlundtil Viborg bi s p e s t o l . B lev under Elfsborgs belejring såret af en pil isit hoved, begav sig til Køb en ha v n , an or dn ed e sjælemesser og sitgravsted i Sct. Nicolai kirk
e. Lod s
å pilen uddrage og døde deraf før25. april 1452.


Esbern Snare

Dansk Høvding og Hærfører. Esbern Snare byggede borgen ved Kalundborg ca. 1150 og Kalundborg Kirke. Skænkede som sjælegave for sin hustru, Sorø Kloster samt to andre kirkebyer: Munke-Bjergby og Bromme med en mansio i den første. Som Skjalm Hvides andre efterkommere, støttede Esbern, Valdemarerne, og hans tilnavn kommer af hans mod og hurtige beslutsomhed i kamp på vendertogterne. Han byggede Kalundborg Slot og Kirke. Kirken fra ca. 1170 er et arkitektonisk unikum med sine fire hjørnetårne og et stort centraltårn. Der findes ingen magen til i Europa. Konstruktionen er mere end dristig - centraltårnet står på fire piller og hvælvinger for resten, men det holdt alligevel 700 år før det faldt sammen. Esbern nævnes som den første herremand på Sæbygård ved Tissø, og sagnet vil vide at han døde her, ved et fald ned ad trappen. Bror til Absalon.


Helene Guttormsdatter

Helena Guttormsdatter (født 1170, død 1230) var en svensk Jarledatter.

Hendes far var godsejeren og jarlen Guttorm Austmannsson (Guttorm Jarl). Han var trolig jarl under svenskekongen Karl Sverkersson.

Hun er mest kendt for at hun sammen med den danske konge Valdemar Sejr fik sønnen Knut Valdemarson (1205-1260), som senere blev hertug af Estland og Reval (Tallinn). Knut blev født samme år som kong Valdemar giftet sig med Dagmar af Böhmen (Tjekkiet), som dermed blev Dronning Dagmar af Danmark.

Hun var gift med den danske høvding Esbern Snare, og med ham fik hun datteren Ingeborg af Kalundborg.

Wikipedia


Søren Pedersen Vedel

Hej Julius
Jeg sidder med J.VAHL's "Slægtebog ovre afkommet af ANDERS SØRENSEN VEDEL"
Søren Pedersen Vedel f. 1662, Præst i Reisby 1691. d. 27 feb 1749
gm 1686 Mette Dorothea Clausen, d. 3 feb 1747 (83 9/12 År gl).
Dette par fik flg børn:
1. Peter V. f. 1689 - begr. 23 apr 1751
2. Peder Nikolai (Niels) V. f. 31 maj 1691, d. 27 apr 1779
3. Søren V. f.3 apr 1728, d.1 aug 1787
4. Ægidius V. d. 1737 (ikke anf I Reisby KB)
5. Susanne V. f. 22 jul 1698, begr. 18 nov 1784
6. Mette Margrethe V. d. 1778
7. Anne V.
8. Kathrine Vedel, gm. Diderik v. Koplov, Lieutn.
9. Thomas V.
10. Susanne V. d. ung
11. Dorotha V.
12. NN
13. NN
14. Conrad V.
15. Anders V. f. 15 feb 1695, d 1736

Barn nr. 8 Kathrine og Diderik v. Koplov fik iflg J.VAHL kun 1 barn:
Anna Dorothea gm. Johannes Luffe

Dette er hvad jeg kan bidrage med
Mvh Jørgen

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Mette Dorothea Clausen

Oplysninger findes i følgende:

-----------------------------------------------


Henrik Gertsen Ulfstand

Ridder til Glimminge i Skåne.


Kirstine Glob

Eller Kirsten Due.


Gert Minckwitz Ulfstand

Af Dansk biografisk leksikon bind 24, 1943 fremgår at Gert Minkwitz skulle have ha f t sønnerne Jacob Gertsen (Ærkebiskop i Lund) og Henrik Gertsen (ridder). Forbindelsen kan dog ifølg DBL ikke påvises.

Slægten Ulfstand er skånsk. Den rummede adskillige store mænd; Jens Holgersen (Ulfstand) byggede Glimmingehus på Skånes SØ-hjørne omkring 1500, og der står det endnu.
Våbnet er 2½ eller 3 kiler, udgående fra (heraldisk) venstre, sorte på sølv bund. Varianten til højre er den ældste form set i Skåne (evt var farverne modsat), brugt af ca halvdelen af slægten, også i de sidste generationer. På hjelmen to vesselhorn i samme farver og mønster, eller skakternede. Slægten Grubbe fører de samme kiler i våbnet, men de er røde på sølv. I Tyskland er denne type våben ret almindelig.
Navnet Ulfstand ses første gang 1526 (da kongen havde befalet adelen at tage sig faste slægtsnavne ligesom den udenlandske adel), og må være taget fra våbnet, idet kilerne opfattes som ulvetænder. Våbnet angives at være ført allerede af brødrene Niels og Peter Knudsen, da de 1086 er med til at indstifte Ringsted Kloster.
Ifølge en slægtebog skrevet af Thale Ulfstand (- ca 1656) er Gert von Minckwitz stamfaderen til slægten Ulfstand. Han findes ikke i nogen arkivalier, men hans søn ses på universitetet i Praha 1385. Derimod ses en Martin von Minckwitz i Skåne omkring 1350. Han angives at være indvandret fra Meissen eller Sachsen i Tyskland.
Danmarks Adels Aarbog 1896 s 428: Ulfstand. Rettelser: 1901, 559; 1906, 495; 1911, 571; 1929, 308; 1931, 158; 1934, 277; 1940, 169; 1944, 108; 1955, 114. Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44.
Slægten Minckwitz i det tyske Østersøområde fører i skjoldet 3 sorte kiler fra (heraldisk) venstre i sølv felt, på den kronede hjelm en fjerbold (delt i fire hvide hhv røde felter) samt 5 strudsefjer i hvidt og sort. Den er 1830 anerkendt som en gren af den sachsiske slægt af samme navn. K: Klingspor: Baltisches Wappenbuch. 1882.
Minckwitz kendes fra 1168 og lever endnu. W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels.