Axel Brahe til Corselitz, Elvedgaard, Eskebjerg & Orebygaard
DAA 1888 s. 109:
<br />
Ejede Elved,Drebygaard,Eskebjerg. Gik i Aalborg skole. 1574 Hofsinde, 1579 - 96 lensmand p å R ugaard.1582-85 på Gudum kloster, 1585-95 på Odensegaard, 1595-1601på Helsingborg .1596 Ri gsrå d.1602-17 lensmand på Dalumkloster.Axel Ottesen Brahe til Elvedgård (28. maj 1550 på Knudstrup i Skåne - 14. august 1616) var en dansk rigsråd.
Han var søn af Otte Brahe og Beate Clausdatter Bille samt bror til Tycho Brahe.
Efter i sin ungdom at have gjort tjeneste i udlandet fik han betydelige forleninger og blev i 1596 rigsråd ved en stor udnævnelse af yngre rigsråder ved Christian 4.’s regerings-tiltrædelse.
I 1597 sendtes han til Hveen som følge af bønders klager over Tycho Brahe.
Under Kalmarkrigen havde han en betydelig stilling som krigskommissær og deltog i fredsunderhandlinger i Knærød 1613.
Hentet fra Wikipedia.org
DAA 1896 , s.155: Mette Gøye blev 1572 forskreven tilDronningens jomfrukammer PH T 1 9 9 6 : 1 s i d e 27.Omtales somindbudt gæst til bryllup.
Otte Brahe til Elvedsgaard, Knutstorp & Tosterup
Otte Thygesen Brahe (2. oktober 1518 på Tostrup Slot - 9. maj 1571 på Helsingborg Slot), skånsk adelsmand og dansk rigsråd.
Han var søn af Thyge Axelsen Brahe (død 1523) og Sophie Rud.
Han kom i 1529 i huset hos Erik Banner, og 1537-39 omtales han som hofsinde.
Han blev sammen med broderen Jørgen Thygesen Brahe forlenet med Storekjøbing i Skåne. I 1544-55 var han forlenet med Gladsax Len i Skåne. I 1548 fulgte han hertug Frederik (senere kong Frederik 2.) til Norge som marskal. I 1555-67 var han lensmand på Aalborg.
I 1559 forlenedes han med Han Herreds Provsti. I april 1563 blev han rigsråd. Samme år blev han som følge af krigen proviantmester og fik sammen med 3 andre rigsråder et overtilsyn i Jylland. Da han i 1567 ombyttede Aalborg med Helsingborg Len, som han beholdt til sin død, kom han i nærheden af krigsskuepladsen og kom derved til at spille en aktiv rolle i krigsbegivenhederne. For at støtte Daniel Rantzau på dennes tog ind i Sverige sendtes han i efteråret 1567 sammen med Bjørn Kaas og Jørgen Marsvin i spidsen for en større styrke, som 1. december stod i Småland, hvor de udstedte en proklamation til befolkningen, men få dage efter måtte de hastigt trække sig tilbage over grænsen, tvunget hertil af et mytteri mellem deres egne. I 1569 blev det overdraget Brahe, Jørgen Bille og Steen Bille at føre tilsyn med den skånske grænses forsvar. Den fred, der det næste år blev sluttet, kom Brahe ikke længe til at nyde godt af, da han allerede 9. maj 1571 døde på Helsingborg Slot. Han blev begravet i Kågerød Kirke ved Knudstrup.
Han ejede og boede på slottet Knudstrup nær Helsingborg. Desuden ejede han Elved og anden ejendom både i Jylland og Norge. Af kronen købte han i 1568 i forening med Peder Oxe alt Peder Christensen Dyres jordegods. I 1565 arvede han efter broderen Jørgen Rødinge pantelen i Skåne, som hans enke beholdt en snes år efter hans død. I samme landsdel forlenedes han 1569 med Froste Herred som pant for 6000 Rigsdaler.
Otto giftede sig 23. november 1544 med Beate Clausdatter Bille, og sammen fik de flere børn, deriblandt sønnerne Jørgen, Knud, Steen samt Tycho Brahe, som forældrene overlod til Ottes bror Jørgen, der levede i et barnløst ægteskab med sin kone Inger Oxe, søster til Peder Oxe.
Wikipedia
DAA 1888 s 104
Beate Clausdatter Bille til Allinde
Beate Bille (fulde navn Beate Clausdatter Bille) (30. april 1526 - 18. oktober 1605) var en betydende dansk adelsdame og hofmesterinde.
Bille blev født på Skarhult og blev som 18-årig gift med Otto Tygesen Brahe til Knudstrup. Sammen fik de en stor børneflok heriblandt den senere berømte astronom Tyge Ottosen Brahe kendt som Tycho Brahe og hans assistent søsteren Sophie Brahe, de senere medlemmer af Rigsrådet brødrene Steen og Axel Brahe.
Billes mand Otto Brahe sad i Rigsrådet og havde betydelige len, hvor af hun efter hans død i 1571 beholdt Froste Herred i Skåne og Vissenbjerg Birk på Fyn indtil 1575 og Rødinge len i Skåne indtil 1592. Da svigerinden Inger Oxe, der var enke efter Jørgen Brahe, i 1584 fratrådte sin stilling som hofmesterinde hos Dronning Sophie, overtog Beate Bille dette hverv og havde stillingen i 8 år.
Ikke kun fordi hun var knyttet til landets mægtigste slægter gennem fødsel og ægteskab, men også på grund af sin fremragende personlighed, havde Beate Bille en fremtrædende plads i den danske adel gennem sin lange enkeperiode. Hun var mæcen for Anders Sørensen Vedel og havde - måske tilskyndet af enkedronningen - en andel i, at han udgav sin samling af Kæmpeviser. Det stemmer godt med, at Vedel har dediceret en lille andagtsbog til hende i 1592.
Beate Bille døde på Lundegård i 1605 og ligger begravet sammen med sin mand Otto Brahe i Braheslægtens patronatskirke Kågerød Kirke i Skåne.
Wikipedia
Kirurg og Barbermester i Bergedorf.
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Det er antaget at hun er født omkring 1607, men med en søn født allerede i 1615 er det urealistisk. Jeg hasr derfor estimeret hendes fødselsår til samme år som ægtemanden.
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
NB: Det estimered (skønnede/gættede) fødselsår er baseret på faderens fødselsår, og moderens estimerede fødselsår baseret på to af børnenes "kendte" fødselsår, men i øvrigt er det et gæt. Der kan således ikke udledes noget om rækkefølgen af børnenes her anslåede alder. /Ejvind
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
NB: Det estimered (skønnede/gættede) fødselsår er baseret på faderens fødselsår, og moderens estimerede fødselsår baseret på to af børnenes "kendte" fødselsår, men i øvrigt er det et gæt. Der kan således ikke udledes noget om rækkefølgen af børnenes her anslåede alder. /Ejvind
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Ejer af et ismejeri på Hyldegårdsvej i Ordrup og en tæppefabrik i Skovshoved.
Skibsreder, fabrikant og hotelejer. Ejede Vikingebådene der sejlede mellem København og Landskrona. Klampenborg. Gik konkurs.
Bopæl ved fødsel Istedgade 34B, København
Bopæl den 1. maj 1916: Istedgade 72, 1. (Ifølge politiets registerblad (station 5, Vesterbro), der oplyser navnet til Knud Carlo Folschach Petersen).
FT 1916 anført som hjemmeboende på Istedgade 72,1.
Ifølge Navnebevis af 15. okt. 1965, Kbhvns. Overpræsidium O.1209/1964, er det fulde navn fremtidigt Knud Carlo Foldschack (Apostelkirken, fødte drenge, opslag 17).
Der er en svensk slægt/gren der stadig staver navnet Foldschak og Foldschak-Petersen.
Blev gift Larsen.
Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.
Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.
Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye. Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandt andet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.
Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have, men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske og svenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den 14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.
Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en ny flåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. juni mødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår og skulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.
Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.
Herluf Trolle spurgte:
Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.
Wikipedia
Birgitte Gøye til Hillerødholm
Birgitte Gøye blev gift 6. november 1544 med rigsråd og admiral Herluf Trolle.
Parret besad flere godser på Sjælland, bl.a. Hillerødsholm, som de mageskiftede med Skovkloster, som de senere omdøbte til Herlufsholm.
Herlufsholm er et tidligere kloster, der nu er kostskole. Herlufsholm ligger i Næstved og har fået meget foræret fra naturens side: Beliggenheden lige ned til Susåen, hvor den er omgivet af marker og skove. Her oprettede stormanden Peder Bodilsen i 1135 et benediktinerkloster, Skovkloster. Efter reformationen overtog kongen Skovkloster, og efter et mageskifte med det daværende Frederiksborg Slot overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret og ændrede navnet til Herlufsholm i 1560. De oprettede Herlufsholm som skole i 1565. Herlufsholm Gods er på 1.132 hektar.
Herlufsholms kirke blev første gang bygget i ca. 1200, og trods en række ombygninger er der stadig rester af den ældste kirke, ligesom munkecellerne fra det 14. århundrede stadig findes. Klostret ligger samme sted som det oprindelige, selv om de nuværende bygninger blev bygget i perioden 1867-70 og er tegnet af Hermann Baagøe Storck. På skolens område ligger der derudover flere andre bygninger, der er mange hundrede år gamle. Udover de gamle bygninger, er der også nogle rester af Riis-byggerierne, som desværre ikke er blevet vedligeholdt. I klostergården kan man dog endnu se fundamentet fra de ældste bygninger.
Wikipedia
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Gottorpsk hofråd 1585
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Hun døde af pest. Nævnt i Smith; Amtsforvaltere, s.186, som datter af rådman d Berend Münden og
Gesche.Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------