Kirurg og Barbermester i Bergedorf.
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Det er antaget at hun er født omkring 1607, men med en søn født allerede i 1615 er det urealistisk. Jeg hasr derfor estimeret hendes fødselsår til samme år som ægtemanden.
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
NB: Det estimered (skønnede/gættede) fødselsår er baseret på faderens fødselsår, og moderens estimerede fødselsår baseret på to af børnenes "kendte" fødselsår, men i øvrigt er det et gæt. Der kan således ikke udledes noget om rækkefølgen af børnenes her anslåede alder. /Ejvind
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
NB: Det estimered (skønnede/gættede) fødselsår er baseret på faderens fødselsår, og moderens estimerede fødselsår baseret på to af børnenes "kendte" fødselsår, men i øvrigt er det et gæt. Der kan således ikke udledes noget om rækkefølgen af børnenes her anslåede alder. /Ejvind
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Ejer af et ismejeri på Hyldegårdsvej i Ordrup og en tæppefabrik i Skovshoved.
Skibsreder, fabrikant og hotelejer. Ejede Vikingebådene der sejlede mellem København og Landskrona. Klampenborg. Gik konkurs.
Bopæl ved fødsel Istedgade 34B, København
Bopæl den 1. maj 1916: Istedgade 72, 1. (Ifølge politiets registerblad (station 5, Vesterbro), der oplyser navnet til Knud Carlo Folschach Petersen).
FT 1916 anført som hjemmeboende på Istedgade 72,1.
Ifølge Navnebevis af 15. okt. 1965, Kbhvns. Overpræsidium O.1209/1964, er det fulde navn fremtidigt Knud Carlo Foldschack (Apostelkirken, fødte drenge, opslag 17).
Der er en svensk slægt/gren der stadig staver navnet Foldschak og Foldschak-Petersen.
Blev gift Larsen.
Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.
Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.
Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye. Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandt andet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.
Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have, men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske og svenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den 14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.
Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en ny flåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. juni mødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår og skulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.
Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.
Herluf Trolle spurgte:
Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.
Wikipedia
Birgitte Gøye til Hillerødholm
Birgitte Gøye blev gift 6. november 1544 med rigsråd og admiral Herluf Trolle.
Parret besad flere godser på Sjælland, bl.a. Hillerødsholm, som de mageskiftede med Skovkloster, som de senere omdøbte til Herlufsholm.
Herlufsholm er et tidligere kloster, der nu er kostskole. Herlufsholm ligger i Næstved og har fået meget foræret fra naturens side: Beliggenheden lige ned til Susåen, hvor den er omgivet af marker og skove. Her oprettede stormanden Peder Bodilsen i 1135 et benediktinerkloster, Skovkloster. Efter reformationen overtog kongen Skovkloster, og efter et mageskifte med det daværende Frederiksborg Slot overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret og ændrede navnet til Herlufsholm i 1560. De oprettede Herlufsholm som skole i 1565. Herlufsholm Gods er på 1.132 hektar.
Herlufsholms kirke blev første gang bygget i ca. 1200, og trods en række ombygninger er der stadig rester af den ældste kirke, ligesom munkecellerne fra det 14. århundrede stadig findes. Klostret ligger samme sted som det oprindelige, selv om de nuværende bygninger blev bygget i perioden 1867-70 og er tegnet af Hermann Baagøe Storck. På skolens område ligger der derudover flere andre bygninger, der er mange hundrede år gamle. Udover de gamle bygninger, er der også nogle rester af Riis-byggerierne, som desværre ikke er blevet vedligeholdt. I klostergården kan man dog endnu se fundamentet fra de ældste bygninger.
Wikipedia
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Gottorpsk hofråd 1585
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Hun døde af pest. Nævnt i Smith; Amtsforvaltere, s.186, som datter af rådman d Berend Münden og
Gesche.Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Præbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nærmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til højere Stillinger i Kirken, især studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, gør det sandsynligt, at han har besøgt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Baseludgaven af Saxo 1534.
<br />
Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i øvrigt gik han inden længe over i Statstjenesten, hvor han blev en stærkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter nød stor Anseelse og Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenæs Len, hvilke han begge beholdt til sin Død.
<br />
Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade før og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; ifølge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefærd.
<br />
Særlig er hans Navn dog knyttet til Forsøget paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afløsning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskæftigede ham allerede før 1557, men skønt han allerede da mente at være langt fremme med det, og skønt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det færdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal højt, idet han ikke vilde nøjes med en blot mekanisk Sam-menskrivning og systematisk Ordning af de ældre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstændig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havde ikke faa Forudsætninger for at løse Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte gøre Laan fra romersk og anden fremmed Ret. men hvor ældre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.
<br />
Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god højtysk Oversættelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tænkt som en Afløser af den i Sønderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev først udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.
<br />
E.K.s Forhold til en tysk Oversættelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til den rimede Kong Hans Krønike, der optoges i Udgaven af Rimkrøniken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin »De lege naturæ«, omtaler ham som sin Velgører. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejer af Fædrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bjørholm arvede efter den mødrene Slægt.