E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Præbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nærmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til højere Stillinger i Kirken, især studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, gør det sandsynligt, at han har besøgt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Baseludgaven af Saxo 1534.
<br />
Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i øvrigt gik han inden længe over i Statstjenesten, hvor han blev en stærkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter nød stor Anseelse og Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenæs Len, hvilke han begge beholdt til sin Død.
<br />
Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade før og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; ifølge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefærd.
<br />
Særlig er hans Navn dog knyttet til Forsøget paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afløsning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskæftigede ham allerede før 1557, men skønt han allerede da mente at være langt fremme med det, og skønt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det færdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal højt, idet han ikke vilde nøjes med en blot mekanisk Sam-menskrivning og systematisk Ordning af de ældre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstændig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havde ikke faa Forudsætninger for at løse Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte gøre Laan fra romersk og anden fremmed Ret. men hvor ældre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.
<br />
Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god højtysk Oversættelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tænkt som en Afløser af den i Sønderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev først udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.
<br />
E.K.s Forhold til en tysk Oversættelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til den rimede Kong Hans Krønike, der optoges i Udgaven af Rimkrøniken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin »De lege naturæ«, omtaler ham som sin Velgører. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejer af Fædrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bjørholm arvede efter den mødrene Slægt.
E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Præbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nærmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til højere Stillinger i Kirken, især studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, gør det sandsynligt, at han har besøgt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Baseludgaven af Saxo 1534.
<br />
Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i øvrigt gik han inden længe over i Statstjenesten, hvor han blev en stærkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter nød stor Anseelse og Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenæs Len, hvilke han begge beholdt til sin Død.
<br />
Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade før og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; ifølge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefærd.
<br />
Særlig er hans Navn dog knyttet til Forsøget paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afløsning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskæftigede ham allerede før 1557, men skønt han allerede da mente at være langt fremme med det, og skønt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det færdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal højt, idet han ikke vilde nøjes med en blot mekanisk Sam-menskrivning og systematisk Ordning af de ældre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstændig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havde ikke faa Forudsætninger for at løse Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte gøre Laan fra romersk og anden fremmed Ret. men hvor ældre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.
<br />
Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god højtysk Oversættelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tænkt som en Afløser af den i Sønderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev først udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.
<br />
E.K.s Forhold til en tysk Oversættelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til den rimede Kong Hans Krønike, der optoges i Udgaven af Rimkrøniken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin »De lege naturæ«, omtaler ham som sin Velgører. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejer af Fædrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bjørholm arvede efter den mødrene Slægt.
Margrethe Andersdatter Reventlow
til Søbo.
<br />
Kom sammen med sin søster, jomfru anne, til enken efter deres morbroder Erik Lange, "der blev slagen i den fordums Svenskekrig i Christiern II's tid", var derefter på andet år i Ø-kloster i Jylland hos jomfru Abel Skeelsdatter, hvor hun blev tilholden at lære læse og skrive, derefter på 4 år i Dronning Dorotheas fruerstue.
<br />
Ramsing Kirke
Ramsing er omgivet af en kirkegård, som er indhegnet af et sten- og jorddige.
Den blytækte kirke består af romansk kor og skib, bygget af smukt tilhugne granitkvadre. Tårnet er opført i 1879 af røde mursten, som erstatning for et ældre, antagelig sengotisk. Våbenhuset er opført af granit og mursten og er ombygget sidst i trediverne, da der blev bygget et kapel.
Det romanske granitalterbord med skråkantet dækplade er omsat, og en blyæske fra helgengraven er nu i Nationalmuseet. En alterbordsforside fra ca. år 1590 med Korsfæstelsen og våben for rigsråde Erik Krabbe og Margrethe Reventlov er anbragt på skibets nordvæg. Altertavlen er i renæssancestil fra omkring år 1600 med malerier. Den består af et tredelt storstykke med topstykke, og i felterne er der pietistisk farvede, symbolske malerier fra år 1717. De kraftige balusterformede stager er fra anden halvdel af 1600-tallet. Fonten er en ret enkel romansk granitfont. Fadet er sydtysk fra omkring år 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Prædikestolen er et snedkerarbejde i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet med samtidig himmel, og staffering og malerier, der svarer til altertavlens fra 1717.
<br />
___________________________________________________________________________________________________
<br />
Christen Lauritzssøn:
<br />
En Predicken Som skeede Udi ... Margrete Rewentlows ... Begraffuelse ... udi Jordløsse Kircke
(København: Henrik Waldkirch, 1607).
<br />
Ligprædiken holdt af Christen Lauritzssøn over Margrethe Reventlow. Eksemplaret indeholder en notits, hvori Margrethe Reventlows datter Anne Krabbe (1552-1618) skriver at hun forærer bogen til Sofie Brahe. På forsiden af bindet ses bogstaverne F.M.R., sandsynligvis Fru Margrethe Reventlow, og på bagsiden bogstaverne A.K.S.I.B., sandsynligvis Anna Krabbe, Salig Iacob Biørns. Erhvervet på Museumsbygningens Kunstauktioner i maj 2003. 15,5 x 9 cm.
<br />
http://www.kb.dk/elib/bhs/nyanskaffelser/billeder/reventlow_5.jpg
Pernille Krognos var barn af en mægtig familie. Hendes far, Oluf Stigsen Krognos havde ejet Krapperup og Bollerup og således været en af Skånes største jordbesiddere, rigsråd og dertil en fremragende forretningsmand. Hendes mor, Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne, ejede Bregentved og Markie på Sjælland; og Pernilles bror, Mourits Olufsen Krognos giftede sig o. 1534 med Eline Gøye, søster til Birgitte, som med sin mand, Herluf Trolle, mageskiftede sig til Herlufsholm.
<br />
Og Anders Bille og hans fru Pernille var i høj kurs hos Frederik I, hvis datter Dorothea i 1526 skulle troloves med Albrecht, markgreve af Brandenburg og hertug af Preussen. Så â€mandag nest effter Oculi sondgh 1526†(3. søndag i fasten) skrev kongen fra Gottorp, at â€den kiere frue Pernille†til sommer skulle ledsage Dorothea med skib fra København til Königsberg som hofmesterinde: Og medbringe Deres stateligste klæder og smykker og være rede i København 3 uger før Skt. Hans. For en sikkerheds skyld skrev kongen samme dag til Anders Bille, som også skulle ledsage prinsessen, at han skulle tillade sin hustru at rejse.
<br />
Fru Pernille havde været en from katholsk Kvinde, Moder til 11 Børn, men da hun døde før Manden, tilfaldt hendes store Godser ikke A. B. selv, men efterhaanden Børnene.
Havde to plejebørn, Valdemar og Michael Romanko. Deres moder hed Magda og var polsk immigrant/roepige. Fædrene er ukendte.