Notes

Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

BESIDDELSER: Aagaard

Dansk adelsmand og politiker. Fra 1532-37 blev den unge Peder Oxe sendt på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig, Italien og Schweiz, og ved forældrenes tidlige død blev han som 18-årig ejer af et ret omfattende gods og værge for sine 11 søskende.
Peder Oxe fik allerede i 1541 en fremtrædende stilling ved hoffet, og var fra 1552 medlem af rigsrådet. Efter uoverensstemmelser med Christian 3. trådte han i 1558 tilbage fra sine offentlige embeder. Senere samme år blev Peder Oxe stævnet for herredagen, anklaget for uorden i sin lensstyrelses regnskaber. Stævningen efterkom han aldrig, men fandt det klogest at flygte til Lothringen, hvor han opholdt sig hos Christian 2.s datter Christine. De to lagde bl.a. konspiratoriske planer for et angreb på Danmark, hvor målet var Danmark-Norges deling mellem Sverige og Lothringen.
Under Syvårskrigen tvang rigsrådet Frederik 2. til at hjemkalde Peder Oxe som den der skulle bringe rigets finanser på fode. Krigen havde drænet statskassen og udlandsgælden voksede katastrofalt. I 1566 var Peder Oxe hjemme igen og året efter blev han udnævnt til rigshofmester. Det lykkedes ham at få bragt statens finanser på fode igen hvorefter det i realiteten blev adelsmænd som han selv, Johan Friis og Niels Kaas, der styrede landet.Peder Oxe fik adelen overtalt til at bære en større del af de økonomiske byrder, desuden omlagde han Øresundstolden så toldindtægterne tredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Rantzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568.Peder Oxe forblev rigshofmester til sin død i 1575.

Peder Oxe til Gisselfeld og Holmegård m.m. var fra 1532-37 udenlands. 1549-58 var han lensmand på Halsted Kloster. 1552 var han rigsråd, men faldt 1558 i unåde (havde beløiet dronningen for Christian 3) og blev frataget sine len. Han opholdt sig derefter mest i Lothringen. Kom tilbage i 1566, fik sine godser tilbage og blev igen rigsråd.
Han styrede klogt landets pengevæsen.
Han døde 1575 på Frederiksborg slot.

Mette Olufsdatter Rosenkrantz af Bjørnholm til Vester Vallø

BESIDDELSER: Vestervallø
 
gift 2g. med Rigshofmester Peder Oxe
 
_________________
 
Mette Rosenkrantz (ca. 1533 - 1588)
ca. 1533-88, godsejer.
*ca. 1533, †2.4.1588 på Skarhult, Skåne.
 
Forældre: godsejer, rigsråd ?Oluf Nielsen R. (ca. 1490-1545) og ?•Ide Munk (†1586).
~1551 med godsejer, rigsråd ?Steen Rosensparre, *7.9.1523, †20.10.1565 ved Axtorna, Halland, s. af Jens Tobernsen R. og Birgitte Steensdatter Bille.
 
~14.9.1567 med godsejer, rigshofmester ?Peder Oxe, *7.1.1520, †24.10.1575 på Frederiksborg Slot, s. af rigsråd ?Johan O. og Mette Gøye.
Børn: Jens (1558), ?Oluf (1559), Birgitte (ca. 1560).
 
MR tilhørte fra sin fødsel højadelens inderkreds. Som 18-årig blev hun gift med den skånske godsejer Steen Rosensparre. I ægteskabet var der tre børn, hvoraf den ældste søn døde som spæd. Rosensparre faldt under Syvårskrigen 1563-70 i slaget ved Axtorna 1565. To år senere giftede MR sig med den nyudnævnte rigshofmester Peder Oxe. Deres ægteskab var barnløst. Efter Oxes død 1575 var MR som 42-årig over den alder, hvor man normalt giftede sig igen, så hun levede sine sidste 13 år som enke.
 
MR var datter af en adelsmand, der længe havde holdt fast ved den katolske tro. Alligevel havde familien indstillet sig på de nye tider, og hun fik den senere berømte lutherske teolog ?Niels Hemmingsen som huslærer. Religiøsitet gennemsyrer de bevarede breve fra hendes hånd, et typisk træk ved især de kvindelige adelsbreve fra denne tid. I hendes religiøse livssyn indgik troen på trolddom. Da hun som ældre blev syg, mente hun, at det skyldtes en troldkvinde i Malmø, og hun lod kvinden fængsle på Skarhult. MR var livet igennem særdeles rig. Hun og den eneste overlevende søster Birgitte R. delte i 1554 faderens store gods Vallø, og de ejede til deres død hver sin halvdel af hovedbygning, marker, skove osv. MRs del kaldtes Vester Vallø. Efter Rosensparres død overtog MR hans gods Skarhult i Skåne på børnenes vegne. Hun havde ingen arveret efter Oxe, da de ikke fik børn sammen, men han gav hende livsbrev på sine mægtige godser: Gisselfeld og Tølløse på Sjælland, Løgismose på Fyn, part i tre mindre hovedgårde samt omkring 400 bøndergårde. Efter moderen arvede hun yderligere Totterupholm, det nuværende Rosendal ved Fakse, så hun som enke bestyrede en af landets største godsbesiddelser, måske den største.
 
Besiddelsen var ikke uanfægtet. Da MR rejste en ny anselig bygning med mægtige tårne på sin vestlige halvdel af Vallø og et galleri langs skillemuren, klagede søsteren over, at bygningerne tog lys og luft fra hendes halvdel og fik røgen til at slå ned i værelserne. En anden strid stod med Oxes slægtninge og arvinger, der bestred lovligheden af, at han på livstid havde overdraget hende alt sit gods, dog uden held. Disse processer er senere blevet udlagt som et tegn på stridbarhed, men var snarere en forholdsvis normal del af en storgodsejers liv. De mange spredte ejendomme og mange tilfælde af sameje af gårde, skove m.m., kunne næsten ikke undgå at give anledning til konflikt, og det hørte til en kompetent godsejers opgaver at våge over sin ret. Ved at oprette avlsgården Gunderup under Vallø placerede MR sig tillige blandt de mere moderne godsejere, der ikke kun ville leve af bøndernes afgifter, men også søgte at udvide deres egen drift. Hun blev i sin samtid berømmet af digteren ?Claus Christoffersen Lyschander, der omtalte hende som “en frue mægtig og god” med “en ridders hjerte under det kvindebryst”, og hun er hovedperson i •Helle Stangerups roman Sankt Markus nat, 1992.
 
MR og hendes ægtemænd har sat sig enestående bygningsminder på Skarhult, Tølløse og Løgismose og især på Vallø, hvor hun som enke byggede kernen i det endnu stående hus med de to mægtige tårne. Efter Oxes død ville hun rejse et pragtfuldt gravmæle i Vor Frue Kirke i Kbh. med frie skulpturer af den afdøde mand og hende selv. Kongen greb imidlertid ind og forbød det, dels fordi gravmælet angiveligt ville være i vejen ved kroningerne, dels fordi en sådan begravelse kun passede sig for kongelige personer. Det blev derfor i stedet til mere almindelige gravminder, dels i Vor Frue Kirke, dels i Bråby Kirke ved Gisselfeld. Selv blev MR begravet i Skarhult Kirke, men er formentlig senere overført til Vor Frue Kirke.
 
Relief på ligsten fra 1566 af Hans Maler i Skarhult Kirke. Mal. fra ca. 1570 på Gisselfeld. Husalter med portræt fra 1579 smst.
 
G.L. Wad (red.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1893. Historisk Tidsskrift 5.r.V, 1885.
Privatarkiv fælles med ægtefællen Peder Oxe i RA.
 
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Johanne Henriksdatter Sparre

Johanne Sparre til til Haglösa took over after the death of her first husband Erik Pedersen Bille, later she married Aage Axelsen Brahe til Sireköpinge. She (d. 1568).