Notes

Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Knob, Laurids, 1498-1546,
af en oprindelig holstensk Slægt, Søn af Laurids K. til Gyllebo i Skaane og TaleBaad, blev født paa Lykaa Slot. I en forholdsvis ung Alder betroedes ham i Marts 1523 af Kong Christian II det vigtige Nykjøbing Slot og Len, som han imidlertid snart efter overgav til Frederik I, næppe helt uvillig, thi vel mistede han Hovedlenet, som den nye Konge gav til Holsteneren Jørgen v. der Wisch, men han beholdt Gjedsergaard som et selvstændigt Len lige til sin Død og desuden Majbølle Birk, som han havde i Pant.
 
I de følgende Aar træffes hans Navn iden danske Adels bekjendte Forsvarsforbund 1527 mod Hartvig v. der Wisch og i den Kreds af Adelsmænd, som Aaret efter vare udsete til at ledsage Kongen ud af Riget. Grevefejden førte ham heller ikke tilbage til hans fordums Herres Parti; tvært imod skal hanhave ledet Aalholms Tilbagetagelse 1535, og sagtens som Belønning herfor blev han Høvedsmand paa dette til Dronning Sophies Livgeding hørende Slot, ogsaa en kortvarig Herlighed, thi han mistede det alt Aaret efter. L. K., der skrev sig til sin FædrenegaardGyllebo, døde alt 1546.
 
Efter sin første Hustrus, Sidsel Valkendorfs, Død 1541 havde han ægtet Kirsten Tidemand, som siden ægtede Poul Abildgaard til Vranderup og døde 1557.Thiset.

Henning Walkendorff

Valkendorf, Henning, --1535, til Glorup,
 
var Søn af Henning Axelsen V. til Glorup og Anne Andersdatter Passow, og da han synes at være opkaldt efter Faderen, er denne sagtens død, om ikke før, saa snart efter hans Fødsel. Det er derfor rimeligvis ham og ikke Faderen, der nævnes 1496, saa meget mere som han 1505 var Ægtemand, i det han da med sin Hustru, Anne Johansdatter Oxe, lod sig optage i Colloqvii Gildet i Svendborg. Skjønt der kun haves yderst sparsomme Efterretninger om ham, maa han dog have været en anset Mand, eftersom han ved Frederik I’s Tronbestigelse optoges i Rigsraadet. 1524 findes hans Navn blandt Udstederne af det bekjendte Forbund mod Lutheranismen, menformodentlig er det indsat mod hans Vilje; han har i alt Fald ikke beseglet Dokumentet, saa mulig var han luthersksindet, skjønt Brodersøn af en Ærkebiskop. 1534 deltog han i den bekjendte Hylding i Hjallese Kirke, men Aaret efter døde han 28. Sept. i Odense. Efter sin 1. Hustrus Død havde han ægtet Sidsel Jørgensdatter Friis fra Østrup, med hvem han fik 2 Parter i hendes mødrene Gaard Rolsted, som han 1525 mageskiftede til hendes Frænde Laurids Skinkel. Af begge Ægteskaber var en talrig Børneflok.

Truid Gregersen Ulfstand til Barsebäck, Giske & Torup

DAA 1896 s 430 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 282+433

Ide Lagesdatter Brok

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s218+282

Steen Rosensparre til Skarhult

BESIDDELSER: Skarholt
 
TITEL: Rigsraad
 
1548 Hofsinde, 1551-52 Høvedsmand Vordingborg 1552-65Kalundborg

Mette Olufsdatter Rosenkrantz af Bjørnholm til Vester Vallø

BESIDDELSER: Vestervallø
 
gift 2g. med Rigshofmester Peder Oxe
 
_________________
 
Mette Rosenkrantz (ca. 1533 - 1588)
ca. 1533-88, godsejer.
*ca. 1533, †2.4.1588 på Skarhult, Skåne.
 
Forældre: godsejer, rigsråd ?Oluf Nielsen R. (ca. 1490-1545) og ?•Ide Munk (†1586).
~1551 med godsejer, rigsråd ?Steen Rosensparre, *7.9.1523, †20.10.1565 ved Axtorna, Halland, s. af Jens Tobernsen R. og Birgitte Steensdatter Bille.
 
~14.9.1567 med godsejer, rigshofmester ?Peder Oxe, *7.1.1520, †24.10.1575 på Frederiksborg Slot, s. af rigsråd ?Johan O. og Mette Gøye.
Børn: Jens (1558), ?Oluf (1559), Birgitte (ca. 1560).
 
MR tilhørte fra sin fødsel højadelens inderkreds. Som 18-årig blev hun gift med den skånske godsejer Steen Rosensparre. I ægteskabet var der tre børn, hvoraf den ældste søn døde som spæd. Rosensparre faldt under Syvårskrigen 1563-70 i slaget ved Axtorna 1565. To år senere giftede MR sig med den nyudnævnte rigshofmester Peder Oxe. Deres ægteskab var barnløst. Efter Oxes død 1575 var MR som 42-årig over den alder, hvor man normalt giftede sig igen, så hun levede sine sidste 13 år som enke.
 
MR var datter af en adelsmand, der længe havde holdt fast ved den katolske tro. Alligevel havde familien indstillet sig på de nye tider, og hun fik den senere berømte lutherske teolog ?Niels Hemmingsen som huslærer. Religiøsitet gennemsyrer de bevarede breve fra hendes hånd, et typisk træk ved især de kvindelige adelsbreve fra denne tid. I hendes religiøse livssyn indgik troen på trolddom. Da hun som ældre blev syg, mente hun, at det skyldtes en troldkvinde i Malmø, og hun lod kvinden fængsle på Skarhult. MR var livet igennem særdeles rig. Hun og den eneste overlevende søster Birgitte R. delte i 1554 faderens store gods Vallø, og de ejede til deres død hver sin halvdel af hovedbygning, marker, skove osv. MRs del kaldtes Vester Vallø. Efter Rosensparres død overtog MR hans gods Skarhult i Skåne på børnenes vegne. Hun havde ingen arveret efter Oxe, da de ikke fik børn sammen, men han gav hende livsbrev på sine mægtige godser: Gisselfeld og Tølløse på Sjælland, Løgismose på Fyn, part i tre mindre hovedgårde samt omkring 400 bøndergårde. Efter moderen arvede hun yderligere Totterupholm, det nuværende Rosendal ved Fakse, så hun som enke bestyrede en af landets største godsbesiddelser, måske den største.
 
Besiddelsen var ikke uanfægtet. Da MR rejste en ny anselig bygning med mægtige tårne på sin vestlige halvdel af Vallø og et galleri langs skillemuren, klagede søsteren over, at bygningerne tog lys og luft fra hendes halvdel og fik røgen til at slå ned i værelserne. En anden strid stod med Oxes slægtninge og arvinger, der bestred lovligheden af, at han på livstid havde overdraget hende alt sit gods, dog uden held. Disse processer er senere blevet udlagt som et tegn på stridbarhed, men var snarere en forholdsvis normal del af en storgodsejers liv. De mange spredte ejendomme og mange tilfælde af sameje af gårde, skove m.m., kunne næsten ikke undgå at give anledning til konflikt, og det hørte til en kompetent godsejers opgaver at våge over sin ret. Ved at oprette avlsgården Gunderup under Vallø placerede MR sig tillige blandt de mere moderne godsejere, der ikke kun ville leve af bøndernes afgifter, men også søgte at udvide deres egen drift. Hun blev i sin samtid berømmet af digteren ?Claus Christoffersen Lyschander, der omtalte hende som “en frue mægtig og god” med “en ridders hjerte under det kvindebryst”, og hun er hovedperson i •Helle Stangerups roman Sankt Markus nat, 1992.
 
MR og hendes ægtemænd har sat sig enestående bygningsminder på Skarhult, Tølløse og Løgismose og især på Vallø, hvor hun som enke byggede kernen i det endnu stående hus med de to mægtige tårne. Efter Oxes død ville hun rejse et pragtfuldt gravmæle i Vor Frue Kirke i Kbh. med frie skulpturer af den afdøde mand og hende selv. Kongen greb imidlertid ind og forbød det, dels fordi gravmælet angiveligt ville være i vejen ved kroningerne, dels fordi en sådan begravelse kun passede sig for kongelige personer. Det blev derfor i stedet til mere almindelige gravminder, dels i Vor Frue Kirke, dels i Bråby Kirke ved Gisselfeld. Selv blev MR begravet i Skarhult Kirke, men er formentlig senere overført til Vor Frue Kirke.
 
Relief på ligsten fra 1566 af Hans Maler i Skarhult Kirke. Mal. fra ca. 1570 på Gisselfeld. Husalter med portræt fra 1579 smst.
 
G.L. Wad (red.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1893. Historisk Tidsskrift 5.r.V, 1885.
Privatarkiv fælles med ægtefællen Peder Oxe i RA.
 
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Truid Gregersen Ulfstand til Barsebäck, Giske & Torup

DAA 1896 s 430 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 282+433