Gladsaxevej 32
Arbejdsmand.
1879 boede Jagtvej 63
1-5-1892: Nordbanegade 18 , 3.
1-5-1901: Georgs Vej 4
1-5-1907: Thors Passage 7 , 4.
1-11-1907: Gustav Adolfs Gade 1 , stuen
1-11-1908: Lille Blegdamsvej 13 , stuen
1-11-1911: Lille Blegdamsvej 17 , 2.
Jf. kirkebog Sct. stefans sogn
Præst i Løsning.
1564 Førte Arken I Herluf Trolles Flaade
1541 Gidsel Ved Bremsebro, 1563 Anfører
Eske Pedersen Bille til Brunlaug, Ellinge, Löberöd, Svanholm & Valden
BESIDDELSER: Svanholm
Eske Bille, d. 11.2.1552, rigshofmester. Død på Kbh.s slot, begravet sst. (Helligg. k. Gravmælet ødelagt 1728). B. var vistnok det yngste af Peder B.s mange børn. 1510 blev han lensmand på Københavns slot. Allerede på dette tidspunkt drev han selv handel og havde egne skibe. Antagelig inden februar 1513 og senest 24.3.1514 var han blevet trolovet med den rige Henrik Krummediges eneste barn. B. syntes således bestemt for en strålende løbebane. 1.5.1514 forflyttedes han imidlertid til Hagenskov, og da hans fremfærd mod herredsfoged Hans Andersen som han lod henrette i 1519 havde bragt ham i unåde hos kongen fratoges han dette len. Efter Christian IIs fald bedredes udsigterne. B. blev nu rigsråd og fik Hagenskov tilbage. 1524 deltog han sammen med Anders B. i den resultatløse sendelse til Søren Norby. En afgørende vending i hans løbebane indtraf 1529 da han sendtes til Bergenhus som Vincents Lunges afløser. Høvedsmandsposten på Bergenhus havde nærmest karakter af et statholderskab over det vestlige og nordlige Norge. B. kunne nu også støtte svigerfaderen i dennes kamp for at genvinde sine norske besiddelser. Forholdene var dog meget urolige. For at sikre forsvaret af Bergenhus lod B. Apostelkirken og flere andre gejstlige bygningsværker i slottets nærhed rive ned. Under Christian IIs Norgestog måtte han 1532 regulært angribe ærkebiskop Olav Engelbrektsen der havde været en af oprørets hovedstøtter. - 1530 var svigerfaderen død, og i begyndelsen af 1533 døde også Anne Rud. B. blev nu en hovedrig mand, men Frederik Is død bandt ham foreløbig til Norge. Endda måtte han i sommeren 1533 indtræde i det norske rigsråd og finde sig i at holde Bergenhus til rådets hånd. På vej ned til den dansk-norske herredag 1534 blev hans skib opsnappet af lübske udliggere, og det meste af grevefejden tilbragte han i et ganske vist meget mildt fangenskab. Efter J. Wullenwevers fald løslodes han 5.11.1535. På hjemvejen opsøgte han Christian III i hertugdømmerne men afslog at fravige eden til det norske råd. Da han kort efter ankomsten til Norge begav sig til Trondheim for at forhandle med ærkebispen blev han fanget og holdt i forvaring sammen med Claus Bille; B.s tro foged Thord Roed holdt dog Bergenhus. Under disse omstændigheder løslodes han og Claus B. Da B. i maj 1536 var kommet tilbage til Bergenhus erklærede han sig åbent for Christian III om end han - tro mod sin ed - formelt holdt slottet til det norske råds hånd. I de følgende måneder virkede han energisk for kongens sag, og det skyldes væsentligt hans indsats at også det nordlige Norge i foråret 1537 underkastede sig Christian III. - Straks efter hjemkomsten til Danmark deltog han i Christian IIIs kroning og blev her slået til ridder. B. fremtrådte nu som en af rigets ledende mænd. Under kongens hyppige fravær virkede han som statholder på Københavns slot. 1538 var han med til fyrstemødet i Braunschweig og sendtes sammen med Peder Svave direkte til forhandlinger med den franske konge. 1541 anførte han atter den danske forhandlingsdelegation der indgik Fontainebleau-forbundet med Frants I. 1540 havde han sluttet Genttraktaten med Nederlandene, og 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen. 1547 sendtes han med flere rigsråder til Tyskland for at mægle i den schmalkaldiske krig. S.å. udnævntes han til rigshofmester.
Arven efter Henrik Krummedige omfattede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge. Hertil kom B.s fædrene gård Svanholm som han efter hård kamp tilskiftede sig 1540 med broderen biskop Ove B.s hjælp. Som rigsråd var han uden afgifter forlenet med Frue kloster i Roskilde, 1541 også Skt. Peders kloster i Lund og fra 1547 Halmstad herred. - B.s arkiv er et af de mest velbevarede fra 1500-tallet.
Forældre: Peder B. til Svanholm (død 1508) og Anne Knudsdatter Gyldenstierne (død 1521). Gift ca. 1517 med Sophie Krummedige, født ca. 1500, død sidst i maj 1539 på Vallen, d. af Henrik K. (død 1530) og Anne Rud (død 1533). - Far til Jørgen B. (død 1601) og Peder B. Bror til Mogens B. og Ove B.
Tyge Ottesen Brahe (14. december 1546 - 24. oktober 1601) var en dansk astronom, og han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet "Tycho" er en latinisering af det danske Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone i det danske Skåne og døde i Prag (Bøhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret Tycho på Månen og Marskrateret Tycho Brahe er opkaldt efter ham.
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund, og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.
At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i Mælkevejen. Da det siden oldtiden var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i 1573 i bogen De nova stella. Det er her betegnelsen en nova stammer om en pludseligt opflammende stjerne .
Stella Nova, som den ses i dag, omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet SN 1572 (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en supernova, som befinder sig 7.500 lysår fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en hvid dværg-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s - eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 lysår . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er ukendt.Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastlog, at kometerne var længere væk end månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det ptolemaeiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" som på Jorden.
På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle, at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.
Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.
I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel der og af at måleinstrumenterne var udsat for vinden, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nu ned i jorden, så kun kuplerne stak op.I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet står kopier af en række måleinstrumenter, og på skift bliver de fremhævede i en lille simulationssekvens med en svensktalende Tycho Brahe som fortæller.
Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.
Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Det var ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri her.Efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Staten havde tidligere gavmildt finansieret såvel arbejdet og adeligt levned. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, og hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte, var han uforstående om, hvorfor han blev jaget ud af landet.
Tycho Brahe døde i 1601 efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen - måske af prostataforstørrelse.
Han har nok behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og da det ikke virker dør han af prostataforstørrelsen eller kviksølvforgiftningen. En retsmedicinsk undersøgelse i moderne tid af Tycho Brahes skæg har fundet en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.
Ifølge en udbredt myte skulle Tychos blære være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet.
Han efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, var materialet i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3., og her kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, som der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.
Wikipedia
Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601.
<br />
Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.
<br />
Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her byggede han i 1580 slottet Uranienborg og fire år senere observatoriet Stjerneborg.
<br />
Efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han forlod Danmark. Han rejste til Prag og levede her som kejserlig astronom, til sin død i 1601.
<br />
Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup.
Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men istedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer. I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark.
Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg.
Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (fx passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt).Efter Christian IV i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterde han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag. Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
<br />
<br />
____________________
<br />
Three years after the death of Copernicus, one of the greatest observational astronomers was born in Copenhagen. His name was Tycho Brahe. His interest in Astronomy was decided at the age of fourteen when he observed a partial eclipse of the sun which had been predicted by contemporary astronomers. In 1572, as a student at the University of Copenhagen, he observed the sudden appearance of a very bright star, probably a supernova. Brahe was able to prove, using his own observations, that the supernova had to lie a long way outside the solar system. Such a phenomenon was unthinkable in the ancients' understanding of the heavens, which were supposed to be fixed for ever in a system of perfect harmony, and Brahe's fame began to spread. In 1575 the King of Denmark gave him the island of Hven, which is within sight of Hamlet's Elsinore, with sufficient funds to establish the most advance astronomical observatory of its day. Without a telescope (which was to be invented only after his death) he accumulated the most comprehensive and wonderfully accurate measurements that the world had ever seen.
<br />
Brahe seems to have been quarrelsome, opinionated and conceited. During his student days, he lost his nose in a duel and wore a gold and silver replacement for the rest of his life. During his very productive time in Hven, he was a tyrannical dictator to his tenants, and the subject of a petition to the King who had recently succeeded to the throne. This king was less inclined to put up with Brahe's offensive ways than had been his father, and thelatter left Hven for good in . He moved to Prague, under the protection of Rudolph II, the king of Bohemia. Soon after the young Johannes Kepler joined him and the course of science was changed forever. Initially he was not keen on sharing his observations with this young competitor, and it was only after Brahe's death, and a threatened lawsuit that Kepler, was able to obtain access to the full range of Brahe's wonderful measurements. Brahe finally succumbed to his over-indulgence in food and drink by contracting a urinary infection, from which he expired.
<br />
Interestingly, Brahe did not believe in the Copernican system. The phenomenon of "parallax" occurs when you line up your finger with an object across the room; then when you move your head to right or left, your finger appears to move relative to the object. In a similar way, if the earth orbited the sun, Brahe argued that the apparent position of nearer stars should change relative to that of the distant ones. His observations showed no such change. Accordingly he believed in a system in which the planets moved around the sun; however, both sun and planets were considered to orbit the stationary earth. This system had the advantage that it avoided the problems associated with a spinning earth. This system is mathematically very close to the Copernican but avoids the problems associated with aspinning earth.