Ifølge Jesper Wind:
Student Ribe 1712, cand.theol. København i 1714 med bedst e karakter, studerede i Kiel 1715-16, huslærer hos biskop T hura i Ribe 1717, biskop Thura beskikkede ham i 1719 uden a nsøgning som rektor i Lemvig, hvor ham forestod rektorembed et med megen berømmelse indtil 1722, da han blev kaldet ti l kapellan med efterfølgelsesret i Mjolden af Trøjborgs eje r, ordineret ved påsketid 1722 af biskop Thura, sognepræs t i Mjolden 1725, sognepræst ved ........ kirke i Ribe og s amtidig stiftsprovst 1736, biskop over Ålborg stift fra d . 26. juli 1737 (bispeviet d. 29. august 1737 af biskop Thu ra) til sin død.
Biografi tilføres senere udfra J.P. Stenholm: Bidrag til Å lborg bispedømmes historie, Ålborg 1904, side 145-160 (me d portræt).
Der var 8 børn i ægteskabet.
Ifølge Nis-Edwin List-Petersen:
Præst i Mjolden 1725-1736. Et år stiftsprovst i Ribe, 173 7 Biskop i Ålborg, Student in Kopenhagen 1712, Candidat 17 14, Stdent in Kiel 1715, Hauslehrer bei Bischof Thura in Ri pen, Rektor in Lemvig 1719, Caplan in Medolden 1722, Pasto r 1725, Pastor und Stiftspropst in Ripen 1736, Bischof in A alborg 1737-78 Dr. theol. 1760.Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Sognepræst i Understed og Krup i Vendsyssel fra 1759 til sin død. I
maj 1766 omtales han som "denne gode salige Mand, der altid havde et
faderligt hjerte til os". Hans svigermoder må være en slægtning, pt.
er relationen ukendt.
Gårdmand i Bosholm i Brede sogn, herredsfoged i Lø herred.
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
DAA 1914 s 395
Grubbe er vidt udbredt og mægtig, navnlig til Sjælland knyttet adelsæt, af hvilken en linje endnu blomstrer i Tyskland. Så tidligt som 1127 skal der have levet en Gunde Grubbe; slægtens ældste led lader sig i øvrigt kun opstille med besvær. Våbnet, kendt allerede i 13. århundrede, viser to og en halv, senere tre fra venstre skjoldrand udgående røde spidser i sølv felt, på hjelmen to vesselhorn belagt med samme mærke. Johannes Grubbe, der var nærværende, da hertug Valdemar 1284 stadfæstede Flensborg bys privilegier, var måske fader til hr. Peder Grubbe. Af dennes børn kan nævnes rigsråden, hr. Peder Grubbe, som 1326 beseglede kong Valdemars håndfæstning, og hr. Johannes Grubbe, der blev fader til hr. Peder Grubbe til Ordrup, der 1377 beseglede kong Olufs håndfæstning. Af den førstnævnte hr. Johannes' andre ætlinge kan anføres de to brødre, biskop i Børglum, senere i Ribe Mogens Jensen Grubbe (var død 1369), der var meget yndet af kong Valdemar Atterdag, og kong Oluf d. 2's hofmester, hr. Bent Byg Grubbe til Gunderslevholm (død 1391), ligesom sikkert også de i Alslev i Fakse Herred boende Grubbe'r stammer ned fra ham. Af disse var den barnløse Evert Grubbe (død 1492) rigskansler under kong Christian I og senere forstander for Vor Frue Kloster i Roskilde; hans broder, Niels Grubbe (levede 1503), blev stamfader for den nyere slægt. Sidstnævntes søn, lensmand på Tryggevælde Sivert Grubbe til Lystrup (død 1559), havde en talrig børneflok, bl.a. sønnerne Erik Grubbe til Gunderup - hvis sønnesøn, lensmand på Århusgård Erik Grubbe til Gammelgård og Tjele (1605-1692), blev fader til den kendte fru Marie Grubbe (død 1718).
Den tyske linjes stamfader Jørgen Grubbe, der faldt i krigsfangenskab i Tyrkiet, og som senere bosatte sig i Østpreussen, og endelig Eiler Grubbe (1532-1585). Denne overtog 1560 stillingen som rentemester og udnævntes 10 år efter til Rigens Kansler, hvilket embede han beklædte med hæder og dygtighed til sin død. Han blev indehaver af forskellige indbringende forleninger og kanonikater; 1579 ombyggede han sin fædrenegård Lystrup i renæssancestil.
Blandt hans børn kan nævnes den mangeårige lensmand på Malmøhus Sivert Grubbe til Hofdal, Torup og Høgholt (1566-1636), der 1595-1602 beklædte den vigtige post som øverste sekretær i Danske Kancelli, og som 1599 var i kong Christian IV's følge på rejsen norden om Norge. Rejsen er beskrevet i hans efterladte dagbog, et righoldigt kildeskrift, der har bevaret mindet om en sympatetisk og kultiveret personlighed. Kendt var hans færdighed i at skrive latinske vers. Blandt rigskansler Eiler Grubbes andre børn var Christian Grubbe til Lystrup (død før 1642) - hvis sønnesøn, kaptajn Tønne Grubbe til Lystrup (1651-1721), blev slægtens sidste mand i Danmark - og lensmand på Vestervig Jørgen Grubbe til Tostrup, Hageløs og Snedinge (1584-1640), der tjente som ritmester i Kalmarkrigen. Sidstnævntes datter, Regitze Grubbe (1618-1689), der ægtede Hans Ulrik Gyldenløve til Vindinge, en naturlig søn af kong Christian IV, blev dømt til livsvarig forvisning på Bornholm som den, der havde forledt Agnete Sophie Budde til at gøre et forsøg på at forgive grevinde Parsberg.
Den tyske linje, der skriver sig Grube, og som fører slægtens ældgamle våben, har talt en række ansete embedsmænd, således flere professorer. Foruden de her nævnte gårde har slægtsmedlemmer bl.a. ejet Tersløsegård, Bregentved, Pederstrup, Spanager, Nørbeg, Trinderup, Vengegård, Tvis Kloster og Vedbygård. Af en sjællandsk, navnlig til Særslev knyttet slægt, der førte en vildbasse i skjoldet, på hjelmen to vesselhorn, benyttede et par medlemmer navnet Grubbe, vistnok en mødrene arv.
Wikipedia
DAA 1914 s 392
Denne gamle, ansete, sjællandske Adelsslægt førte i sit Vaaben to Guld-Hjortevier i et blaat, stundom med Guld-Kugler bestrøet Felt, paa Hjelmen de samme to Hjortevier. Det er tvivlsomt, om Slægten selv har ført noget fast Slægtnavn, dens sidste Medlemmer tillægges der stundom Navnet Skænk eller Pincerna, fordi en af deres Forfædre havde beklædt dette Embede; Saltensee-Navnet har den faaet, fordi et gammelt Sagn vil vide, at et Medlem af den Slægt Saltensee, som førte et Mursnit i Vaåbnet, forandrede dette sit Vaabenmærke til de to Hjortevier til Minde om, at han paa Nyborg Slot havde brudt et Horn af Fanden, og fra ham skulde saa de Tystofte Saltensee'r stamme. Dette i nogle Slægtebøger bevarede Sagn vil endog vide, at samme drabelige Helt var Svigerfader til den ved Aar 1420 levende Hr. Niels Jensen (Rosenkrantz), og det skønt denne Saltensee-Slægt just ved samme Tid ca. 1434 uddøde paa Mandslinien. Vaabenet er efter et Kalkmaleri fra Roskilde Domkirke Skib, antagelig i sin Tid anbragt over Hr. Henrik Jensens Grav.
Ernst Verwohlt: Fra Roskilde Amt 1984-85.59 har hende gift
(1) med Tage(Toke) og (2) Tule Bosen og ikke med Ernst IV af GleichenDEAT: RIN MH:IF2225
Kong Abels Marsk.
Iver Tagesen ejede gods i Rangstrup og testamenterede 1254 alt dette til Løgum Kloster. Den 15. marts 1256 skøder han det til biskop Esger i Ribe.
Lige som sin første hustru nedstammer Iver Tagesen fra Skjalm Hvide.
[cb1556.ged]
<br />
OCCUPATION: Ridder, Nebbe
BIRTH: ABT 1225
DEATH: AFT 1266
REFERENCE: DAA1914:392
SOUR: @S46@
Til Hejreholm (Färs H.?) og Vittskövle, nævnes 1355, var 1363 ridder, beseglede 1376 den skånske adels fuldmagt til kong Olufs hylding og kongens håndfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af dronning Margrethe og forlenet med Helsingborg slot; efter nogle havde dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun morderen henrette; måske skete drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse. NB. ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men i.flg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død. NB. Forbindelsen til resten af slægten Krognos er ukendt. Jævnfør rettelsen i DAA 2006-08:777, hvor det bevises at den "Gregers", som hidtil har været regnet som fader til Holger Gregersen, var af slægten Hak. - Et gæt kunne være at han er søn af ovenfor anførte Gregers Holgersen Krognos, som "1313 var en af Peder Porses forlovere", hvilket dog ikke kan dokumenteres: "Der er blot tale om et forslag – én Gregers på Krognos-tavlen, som kunne være … Men man kan næppe være sikker på, at den har alle Gregerser med fra starten af 1300-tallet". (lektor dr.phil. Anders Bøgh).
Af rig adelsslægt i Skåne. Rådede jyderne til at vælge Oluf som konge, og nævnes i dennes håndfæstning og i den store reces der udgik i 1377 fra Danehoffet i Nyborg. 1381 blandt hovedmændene i forsøget på at afslutte særfred mellem Skåne og kong Albrecht i Sverige. Året efter blev han ifølge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil, som tidligere havde tjent ham, men nu var blevet adlet af Dronning Margrethe. Hun skal have planlagt mordet, fordi han var blevet for mesøgt din hjemmeside og deriblandt; hvor du skriver, at Holger Gregersen Krognos, i ægteskabet med Karen Eriksdatter Saltensee var far til Else Holgersdatter (Krognos); samt at hans far Gregers Pedersen Krognos var søn af Peder Stigsøn Krognos og Regitze Christoffersdatter.
Her er der indsneget sig en fejl. Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) står, at Gregers Pedersen (Krognos) var søn af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (Løvenbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.492) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmæssigt hænger det også meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s søn nævnes første gang i 1355 og næsten samme tidspunkt nævnes hans tidligere far (Peder Stigsen) også, nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fætre.
Det andet problem er, at I anfører Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. Sådan står der også i DAA.1893, s.273; hvor Karen anføres som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe Åkesdatter (Steeg).Dette hænger sammen med, at sidstnævnte i 1401 nævnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig gøre, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden så ved vi, at Holger sidst nævnes i 1381 og formentlig er død o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos)) i Holger's 2.ægteskab er født efter hans død og gift senest o.1405/1415 med Axel Brahe, fordi hendes søn Peder er født senest o.1410/1415. Denne tidsrække passer fint med det faktum, at den ældre søster Else er født 1379 og dermed kun et par år ældre end søsteren Holger, som blev født efter faderens død. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.
Konklusionen er altså, at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har begået, fordi de ikke læser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. også rettelserne, og på internettet spreder fejlen sig med lynets hast, så jeg håber, at du vil være med til at stoppe misforståelsen.
Med venlig hilsen
Henrik P. Jensen
Til Hejreholm (Färs H.?) og Vittskövle, nævnes 1355, var 1363 ridder, beseglede 1376 den skånske adels fuldmagt til kong Olufs hylding og kongens håndfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af dronning Margrethe og forlenet med Helsingborg slot; efter nogle havde dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun morderen henrette; måske skete drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse. NB. ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men i.flg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død. NB. Forbindelsen til resten af slægten Krognos er ukendt. Jævnfør rettelsen i DAA 2006-08:777, hvor det bevises at den "Gregers", som hidtil har været regnet som fader til Holger Gregersen, var af slægten Hak. - Et gæt kunne være at han er søn af ovenfor anførte Gregers Holgersen Krognos, som "1313 var en af Peder Porses forlovere", hvilket dog ikke kan dokumenteres: "Der er blot tale om et forslag – én Gregers på Krognos-tavlen, som kunne være … Men man kan næppe være sikker på, at den har alle Gregerser med fra starten af 1300-tallet". (lektor dr.phil. Anders Bøgh).
Af rig adelsslægt i Skåne. Rådede jyderne til at vælge Oluf som konge, og nævnes i dennes håndfæstning og i den store reces der udgik i 1377 fra Danehoffet i Nyborg. 1381 blandt hovedmændene i forsøget på at afslutte særfred mellem Skåne og kong Albrecht i Sverige. Året efter blev han ifølge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil, som tidligere havde tjent ham, men nu var blevet adlet af Dronning Margrethe. Hun skal have planlagt mordet, fordi han var blevet for mesøgt din hjemmeside og deriblandt; hvor du skriver, at Holger Gregersen Krognos, i ægteskabet med Karen Eriksdatter Saltensee var far til Else Holgersdatter (Krognos); samt at hans far Gregers Pedersen Krognos var søn af Peder Stigsøn Krognos og Regitze Christoffersdatter.
Her er der indsneget sig en fejl. Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) står, at Gregers Pedersen (Krognos) var søn af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (Løvenbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.492) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmæssigt hænger det også meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s søn nævnes første gang i 1355 og næsten samme tidspunkt nævnes hans tidligere far (Peder Stigsen) også, nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fætre.
Det andet problem er, at I anfører Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. Sådan står der også i DAA.1893, s.273; hvor Karen anføres som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe Åkesdatter (Steeg).Dette hænger sammen med, at sidstnævnte i 1401 nævnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig gøre, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden så ved vi, at Holger sidst nævnes i 1381 og formentlig er død o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos)) i Holger's 2.ægteskab er født efter hans død og gift senest o.1405/1415 med Axel Brahe, fordi hendes søn Peder er født senest o.1410/1415. Denne tidsrække passer fint med det faktum, at den ældre søster Else er født 1379 og dermed kun et par år ældre end søsteren Holger, som blev født efter faderens død. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.
Konklusionen er altså, at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har begået, fordi de ikke læser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. også rettelserne, og på internettet spreder fejlen sig med lynets hast, så jeg håber, at du vil være med til at stoppe misforståelsen.
Med venlig hilsen
Henrik P. Jensen