Olaf Forchhammer (27. januar 1881 - 16. juli 1964) var stadsingeniør i Københavns Kommune 1936-1951.
Olaf Forchhammer var søn af rektor ved Herlufsholm Johannes Forchhammer og hustru Abigael f. Ebbesen. Han blev selv student fra Herlufsholm 1899, blev uddannet bygningsingeniør 1906, og ansat hos Baurat H.W. Lindley i Frankfurt am Main 1906-07. Han blev ansat i Københavns Kommune i 1907, hvor han senere avancerede til stadsingeniør. Som sådan stod han over for problemerne med stigende bilisme i efterkrigstiden, og han foreslog omfattende nedrivninger og gadegennembrud som løsning på problemet. I hans embedstid blev området mellem Kongens Have, Frederiksstaden og Nyboder saneret, men da han forslog en lignende fremgangsmåde i Middelalderbyen og ved Kronprinsessegade, blev han mødt med skarp kritik fra kunsthistoriker Christian Elling og arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Polemikken betød, at planerne blev droppet.
Forchhammer havde norske aner, idet han mor var norsk af fødsel. Han selv var hendes 13. og sidste barn, og da han var syv år gammel døde hun. Mange af hans ferier blev tilbragt hos familien i Sandefjord.
Modsat hans indstilling til bygningsbevaring havde han veneration for naturen. Han var natur- og friluftsmenneske og var blandt de første herhjemme, der engagerede sig i naturfredning og desuden var han aktiv i en mængde andre foreninger, samt medlem af Gladsaxe Sogneråd fra 1921-25 for Socialdemokratiet. Var desuden med i Bagsværd Musikforening. I 1914 købte han en stor grund ved Krogmosen i Bagsværd. Hans indsats på parkpolitikkens område udmøntede sig i publikationen Københavnsegnens Grønne Omraader. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv (1936). Han var medlem af Naturfredningsrådet, af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium og af Københavns Bygningskommission 1940-51.
Forchhammer var pacifist og havde inden 1. verdenskrig, og altså før den første danske militærnægterlov fra 1917, været i fængsel for militærnægtelse. Han var bestyrelsesmedlem i Dansk Fredsforening.
Han blev gift 1. gang (1906) med Karen Stampe Bendix, datter af komponist, professor Victor Bendix og hustru forfatterinde Rigmor Stampe Bendix, 2. gang (1917) med læge Ellen f. Hallas (død 1951), datter af læge Carl Hallas og hustru Marie f. Sønderup og 3. gang (13. september 1941) med mag.scient. Grethe f. Høgstrøm (død 1957), datter af forstander Peder Høgstrøm og hustru Anna f. Højte.
Wikipedia
Olaf Forchhammer (27. januar 1881 - 16. juli 1964) var stadsingeniør i Københavns Kommune 1936-1951.
Olaf Forchhammer var søn af rektor ved Herlufsholm Johannes Forchhammer og hustru Abigael f. Ebbesen. Han blev selv student fra Herlufsholm 1899, blev uddannet bygningsingeniør 1906, og ansat hos Baurat H.W. Lindley i Frankfurt am Main 1906-07. Han blev ansat i Københavns Kommune i 1907, hvor han senere avancerede til stadsingeniør. Som sådan stod han over for problemerne med stigende bilisme i efterkrigstiden, og han foreslog omfattende nedrivninger og gadegennembrud som løsning på problemet. I hans embedstid blev området mellem Kongens Have, Frederiksstaden og Nyboder saneret, men da han forslog en lignende fremgangsmåde i Middelalderbyen og ved Kronprinsessegade, blev han mødt med skarp kritik fra kunsthistoriker Christian Elling og arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Polemikken betød, at planerne blev droppet.
Forchhammer havde norske aner, idet han mor var norsk af fødsel. Han selv var hendes 13. og sidste barn, og da han var syv år gammel døde hun. Mange af hans ferier blev tilbragt hos familien i Sandefjord.
Modsat hans indstilling til bygningsbevaring havde han veneration for naturen. Han var natur- og friluftsmenneske og var blandt de første herhjemme, der engagerede sig i naturfredning og desuden var han aktiv i en mængde andre foreninger, samt medlem af Gladsaxe Sogneråd fra 1921-25 for Socialdemokratiet. Var desuden med i Bagsværd Musikforening. I 1914 købte han en stor grund ved Krogmosen i Bagsværd. Hans indsats på parkpolitikkens område udmøntede sig i publikationen Københavnsegnens Grønne Omraader. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv (1936). Han var medlem af Naturfredningsrådet, af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium og af Københavns Bygningskommission 1940-51.
Forchhammer var pacifist og havde inden 1. verdenskrig, og altså før den første danske militærnægterlov fra 1917, været i fængsel for militærnægtelse. Han var bestyrelsesmedlem i Dansk Fredsforening.
Han blev gift 1. gang (1906) med Karen Stampe Bendix, datter af komponist, professor Victor Bendix og hustru forfatterinde Rigmor Stampe Bendix, 2. gang (1917) med læge Ellen f. Hallas (død 1951), datter af læge Carl Hallas og hustru Marie f. Sønderup og 3. gang (13. september 1941) med mag.scient. Grethe f. Høgstrøm (død 1957), datter af forstander Peder Høgstrøm og hustru Anna f. Højte.
Wikipedia
Indskrevet ved Kiel- universitet som stud. theol. og philol. 10.5.1821.
Arkæolog, historiker, rejste meget. Professor ved Kiels universitet.
Hans breve og papirer findes i universitetsbiblioteket i Kiel, men er endnu ikke ordnede systematisk.
Geheimeregierungsrat, medlem af den prøjsiske landdag, den tyske rigsdag og herrehuset som Kiel universitets repræsentant.
Später Prof. in Kiel für Klassiche Altertumsforchungen. Von 14.-31.VIII 1839 führen er und Thomas Spratt eine systematische Erkundung der Troias durch. Sein Ziel ist eine Dokumentation der gesamten Landschaft mit ihren Ruinen.
Die Aufnahme von Forchhammer und Spratt sind die Grundlage für alle folgenden Geländeforschungen.- Dies (mit Portrait) entdeckten wir (Irmgard und Waltraut Ackermann) in Braunschweig bei der Ausstellung "Traum und Wirklichkeit, Troia". 14.VII.- 14.X. 2001, Landesmuseum.
Eiler Forchhammer, Eiler Groth Forchhammer, 3.6.1890-13.12.1980, forstander ved statens skoler for døve. Født i Kbh. (Skt. Pauls), død i Kbh. (Husumvold), begravet sst. (Garn.). 15.5.1943 i Fredericia (b.v.) med sygeplejerske Erna Pedersen, født 16.3.1897 i Esbjerg, død 10.1.1980, d. af handelsgartner Knud P. (1861-1947) og Thyra Thomsen (1871-1944). F. blev student fra Herlufsholm 1909 og derpå 1912 hjælpelærer ved Det kgl. døvstummeinstitut i Fredericia.
Efter fra 1915 at have gjort tjeneste som sekondløjtnant ved fodfolket blev han atter lærer ved døvstummeskolen i Fredericia, 1921 ved Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh., overlærer 1931, forstander 1934-37, forstander ved Den kgl. døvstummeskole i Nyborg 1937 og ved Det kgl. døvstummeinstitut i Fredericia 1938-56.
F. har på væsentlige områder bidraget til døveundervisningen i dens nuværende form. Som lærer ved Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh. udformede han Københavnerinstituttets Sprogforståelsesmetode der dels fremhævede at sprogforståelsen må danne grundlaget for sproganvendelse, dels lagde vægt på tegnsproget som det sikreste og hurtigste hjælpemiddel til forståelse af verbalsproget. Metoden har i væsentlig grad bidraget til den liberale holdning over for tegnsproget som nu findes ved alle landets døveskoler. Metoden er beskrevet i Nordisk tidskrift för dövstumskolan, 1934-35. 1954 udgav han Lærebog i artikulation med døve (genoptr. 1973). Bogen giver en dybtgående analyse af de midler der indgår i taleoplæringen som i modsætning til de almindelige lærebøger i fonetik især må baseres på syn og følelse. Dette standardværk er i dag et uundværligt led i døvelæreruddannelsen og tillige håndbog i det daglige arbejde. 1929 udgav han Om Døvstumme og Døvstummeundervisning, en forældreorientering. F. var stærkt interesseret i hjemmeundervisning som et alternativ til specialskoleundervisning. Hjemmeundervisning kræver ansættelse af en privatlærer der får vejledning fra nærmeste døveskole. Med de få elever der har været undervist på denne måde er opnået overordentlig gode resultater. Metoden er imidlertid økonomisk uoverkommelig for de fleste forældre og er ikke gennemprøvet tilstrækkeligt til at danne grundlaget for offentlig hjælp til forældrene.
Udnævnelser til ridder i 1937 og riddr af 1. grad i 1953.
Dansk Biografisk Leksikon
Eiler Forchhammer, Eiler Groth Forchhammer, 3.6.1890-13.12.1980, forstander ved statens skoler for døve. Født i Kbh. (Skt. Pauls), død i Kbh. (Husumvold), begravet sst. (Garn.). 15.5.1943 i Fredericia (b.v.) med sygeplejerske Erna Pedersen, født 16.3.1897 i Esbjerg, død 10.1.1980, d. af handelsgartner Knud P. (1861-1947) og Thyra Thomsen (1871-1944). F. blev student fra Herlufsholm 1909 og derpå 1912 hjælpelærer ved Det kgl. døvstummeinstitut i Fredericia.
Efter fra 1915 at have gjort tjeneste som sekondløjtnant ved fodfolket blev han atter lærer ved døvstummeskolen i Fredericia, 1921 ved Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh., overlærer 1931, forstander 1934-37, forstander ved Den kgl. døvstummeskole i Nyborg 1937 og ved Det kgl. døvstummeinstitut i Fredericia 1938-56.
F. har på væsentlige områder bidraget til døveundervisningen i dens nuværende form. Som lærer ved Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh. udformede han Københavnerinstituttets Sprogforståelsesmetode der dels fremhævede at sprogforståelsen må danne grundlaget for sproganvendelse, dels lagde vægt på tegnsproget som det sikreste og hurtigste hjælpemiddel til forståelse af verbalsproget. Metoden har i væsentlig grad bidraget til den liberale holdning over for tegnsproget som nu findes ved alle landets døveskoler. Metoden er beskrevet i Nordisk tidskrift för dövstumskolan, 1934-35. 1954 udgav han Lærebog i artikulation med døve (genoptr. 1973). Bogen giver en dybtgående analyse af de midler der indgår i taleoplæringen som i modsætning til de almindelige lærebøger i fonetik især må baseres på syn og følelse. Dette standardværk er i dag et uundværligt led i døvelæreruddannelsen og tillige håndbog i det daglige arbejde. 1929 udgav han Om Døvstumme og Døvstummeundervisning, en forældreorientering. F. var stærkt interesseret i hjemmeundervisning som et alternativ til specialskoleundervisning. Hjemmeundervisning kræver ansættelse af en privatlærer der får vejledning fra nærmeste døveskole. Med de få elever der har været undervist på denne måde er opnået overordentlig gode resultater. Metoden er imidlertid økonomisk uoverkommelig for de fleste forældre og er ikke gennemprøvet tilstrækkeligt til at danne grundlaget for offentlig hjælp til forældrene.
Udnævnelser til ridder i 1937 og riddr af 1. grad i 1953.
Dansk Biografisk Leksikon
Lukas Forchhammer alias Lukas Graham (født 18. september 1988) er en dansk skuespiller og sanger. Han er bl.a. kendt som Grunk, Mads Krumborgs lillebror, i de populære familiefilm, Krummerne 1, 2 og 3, en rolle han havde i alle de tre første film om Krummerne samt den efterfølgende julekalender.
Udover skuespil har han lagt stemmer til en del tegnefilm blandt andet som Anders i Toy Story 2 og Toy Story 3 og som Jakob i Grislings store eventyr.
I dag gør han sig inden for musikken under navnet Lukas Graham og har blandt andet gjort sig bemærket ved at være ugens uundgåelige på P3 med hittet "Ordinary Things". I efteråret 2011 startede han en danmarksturné med sit band. I 2012 blev Graham nomineret til en Zulu Award for årets nye navn.
Lukas Forchhammer er vokset op på fristaden Christiania, han var tidligere med i rap gruppen MFS eliten.
Wikipidia 2016
Måske søn af Francesco Mazzanti og Maddalena Masini. 1792 skal Joseph Mazanti med familie have været i Stockholm. Fra 1796 boede de i Odense - 1801 i Nedergade. I maj 1801 fik Joseph udstedt pas til Fredericia - det er sidste sikre oplysning om ham. Ved konens død 1810 blev det noteret, at han efter familiens udsagn døde på vej til Bogense Marked. Man har senere fortalt en grusom historie: at han blev myrdet og smidt i Søndersø Mose, men det har ikke kunnet dokumenteres.
Hun blev tidligt enke og levede i fattige kår - hun fik fattighjælp til børnene, og 1810 blev hun begravet i de fattiges jord. I en stamtavle kaldes hun "polakkvinde". Velhavende mennesker skal have taget sig af børnene, hvilket vel er grunden til, at de ældste fik en forbløffende høj placering i samfundet i forhold til deres fattige baggrund. Ferdinand blev proprietær, Alexander møller, Theresia blev gift med en præstesøn.
Kaldt Theresia. Som ung husjomfru hos amtmand P. C. Schumacher i Ollerup på Sydfyn. Traf Giørtz på Hvolgård, hvor hun var husholderske. Da ægteparret i 1842 var i en vanskelig økonomisk situation, var hun flere gange i audiens hos Chr. VIII og bad ham hjælpe. Ved Schumachers begravelse havde han lovet Theresia, som "stod ene og forladt ved den hensovedes Kiste", at hjælpe hende ved lejlighed, men det førte vist ikke til noget. Som enke flyttede hun til Hvejsel Sogn, hvor hendes eneste søn boede.
Forvalter hos broderen Ferdinand på Stovgård ved Tørring 1824/34. Købte 1839 Hammer Mølle i Hammer Sogn, Skanderborg Amt. Han var velhavende. Der var ingen børn i ægteskabet, så i testamentet fra 1853 fordeltes pengene mellem de forskellige grene af familien.
Var i lære hos kammager Bech på Sortebrødre Kirkegård i Odense.
Blev skomagersvend 1820. Kom 1823 til 3. Jydske Infanteriregiment i Ålborg og blev korporal. Beskrives 1839 som "af middel statur, 2 alen 16 tommer høj (1,67 m), sort af hår og brun af øjne, stærk af skuldre og stærk af ben..." Tog efter 16 år tog sin afsked, forsøgte at forsørge familien som arbejdsmand men havnede i stor fattigdom og måtte henvende sig til fattigvæsenet. Familien blev sendt til Odense, Carls fødeby. Boede i Skulkenborg i Odense i mange år og fik fattighjælp.
Katarina af Vadstena var en svensk birgittinernonne og siden helgen, der levede 1331 - 1381. Hendes fødenavn var Katarina Ulfsdotter og var datter af den hellige Birgitta af Vadstena og Ulf Gudmarsson.
Katarina blev ganske ung bortgiftet til den fornemme Egard Lydersson von Kyren. Inspireret af tidens jomfrulighedsideal overtalte hun sin mand til at respektere hendes mødom, hvilket han gjorde.
I år 1349 drog moderen Birgitta af sted på sin pilgrimsfærd til Rom for at få pavens godkendelse af hendes nye klosterorden. Katarina fulgte efter moderen året efter. Kort tid senere kom der bud fra Sverige om manden Egards død. Moder og datter forblev i Rom i mange år, hvor de levede et klosterlignende liv i fattigdom og bøn. Efter Birgittas død 1373 førte Katarina sin mors jordiske levninger tilbage til Sverige i triumf. 1375 vendte Katarina tilbage til Rom for at få Birgittinerordenens regeler bekræftede, samt for at udvirke Birgittas kåring til helgen.
Ligesom sin mor skal Katarina have modtaget himmelske åbenbaringer. I den sidste tid i Vadstena var Katarina meget syg. Hun døde den 24. marts 1381. Tre biskopper forrettede hendes begravelse, og der sås mange overnaturlige tegn ved hendes grav. Pave Innocent 8. tillod 1484 Katarinas helgendyrkelse i Sverige. Den højtidlige skrinlæggelse, der modsvarer nutidens kanonisering skete i Vadstena den 1. august 1489. Hendes helgendag i den romersk-katolske kirke er den 24. marts.
I kirkekunsten vises hun med en lampe, fordi hun var en forstandig jomfru, samt med en hjort eller hind, som under en pilgrimsfærd frelste hende fra at blive bortført af en forsmået bejler.
Wikipidia