Præst i Pedersker og Bodilsker, senere provst i Rønne.
Aksel Milthers, 19.10.1897-17.12.1969, professor ved landbohøjskolen. Født på Frbg, død i Vanløse, begravet Kbh. (Vestre). I nogle efterladte optegnelser, udgivet 1974 af sønnen Kaare Milthers, har M. givet en fængslende skildring af sin barndom og ungdom. I aug. 1913 kom han ud at tjene på en gård ved Søborg i Nordsjælland. Det næste år gik turen vestover til højskoleforstander Jacob Appels gård ved Malt for så i 1916 at finde en foreløbig afslutning på en gård i Rauning i Vejleådalen. Et ophold på Tune landboskole i den iskolde vinter 1916-17 indvarslede for ham mødet med landbrugets teori, bl.a. formidlet af en ung og dygtig lærer A. Høgsbro Holm, landbrugsrådets senere generalsekretær. Pligtskyldigst begyndte han da 1917 studierne på landbohøjskolen, men det tog ham rigtignok dobbelt så lang tid som normalt at nå frem til landbrugseksamen 1921. Herfra forfulgte han til en begyndelse to mål: for det første tog han studentereksamen 1923 og læste derpå statsvidenskab ved universitetet. For det andet - og mest afgørende - fulgte han sine landbrugsøkonomiske interesser op med 1922 at blive assistent ved landbohøjskolens afdeling for landbrugsøkonomi. I 46 år var han knyttet til højskolen, 1922-41 som assistent - fra 1929 kombineret med stillingen som bibliotekar II -1941-46 som docent i landbrugsgeografi og markedsøkonomi, tillige i landbrugshistorie og -politik 1942 og endelig som professor 1946-68. Han var 1946-55 sekretær for højskolens undervisningsråd og rektor sst. 1961-66, 1929-45 medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske landbrugskandidater, 1936-44 formand. Desuden var han medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd og Samvirksomheden for landbrugsfagligt oplysningsarbejde fra 1936, 1943-45 medlem af det illegale Frit Danmarks hovedledelse og 1953-54 af det radikale venstres landsforbunds hovedbetyrelse og ved folketingsvalgene 1950 og 1953 opstillet i Odsherred-kredsen for det radikale venstre. Også i forholdet til den ydre verden og da især ulandene spillede M. en yderst aktiv rolle. Han havde sæde i OEEC/ OECDs landbrugskomité 1949-61, regeringsudvalget for teknisk bistand under FN 1951-62, styrelsen for teknisk samarbejde med udviklingslandene 1962-68, diverse samarbejdsorganisationer vedrørende lande som Polen, Japan, USA og Kina og støtteorganisationer for så fjerne lande som Sydøstasien og Tanzania samt forskellige forskningsråd, han var medlem af landbrugsministeriets planlægningsudvalg vedrørende landbohøjskolerne 1961-66, af undervisningsministeriets udvalg vedrørende landbrugsskolerne 1962-68 og af planlægningsrådet for de højere uddannelser 1965-66.
Det kan på denne baggrund ikke undre, at M.s forfatterskab ikke fylder så forfærdelig meget. Historieskrivningen omkring det danske landbrugs udvikling i nyere tid står dog på to punkter i en anselig gæld til ham. I K. Hansens Det danske Landbrugs Historie V, 1945, leverede han en god skildring af den tidligere så stedmoderligt behandlede periode 1830-70, "kornsalgsperioden". Her kom hans indgående kendskab til den ældre danske landbrugshistoriske litteratur ham til allerstørste nytte. Endvidere skrev han til 2. udgaven af Dansk biografisk Leksikon om de ledende mænd bag det danske landbrugs udvikling 1830-70, hvor M. alvorligt har beflittet sig på ikke alene at placere dem i en tidsrelevant sammenhæng, men også at fordele lys og skygger i en historisk og menneskeligt nøje afstemt blanding. Han foretrak at skildre fremfor at dømme, hvad der også bedst stemte overens med hans venlige og hensynsfulde naturel. Det var som lærer på landbohøjskolen at han øvede sin største indsats som formidler af landbrugsfaglig og -historisk viden. Uden at besidde den udstråling der kendetegner en gudbenådet katedervirtuos øvede hans omfattende viden i forening med hans personlige integritet en vedholdende virkning på tilhørerne. Solid dokumentation for fremførte påstande i forening med krav om en personlig tilegnelse af stoffet karakteriserede hans holdning til eleverne. Af egen - og dyrekøbt - erfaring kendte han imidlertid også de omkostninger der er forbundet med at forene en formel, regelret karriere med indre anfægtelser. Digtsamlingen Åbent omkring dig fra 1969 bærer i høj grad vidnesbyrd herom. Hans fem år på rektorposten blev langtfra så harmonisk som man kunne have forventet. Grunden hertil var, at det faldt i hans lod at afslutte en doktordisputats-affære fra 1955, den såkaldte "Wamberg-sag", med alle dens kollegiale og administrative forviklinger og forgreninger. Da sagen i helt usædvanlig grad nød pressens bevågenhed, kunne det i betragtning af M.s påtvungne rolle som hovedpersonens rektorale modpol ikke undgås, at M.s motiver og holdninger blev gjort til genstand for alle mulige "fortolkninger". Det kan kun beklages, at denne højst ulykkelige sag skulle forbitre M.s sidste år på den institution han havde tjent så trofast. - Han var medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1953, af akademirådet 1961-66 og af Kungl. vetenskapssocieteten, Uppsala fra 1963.
Kilde: Den Store Danske
Muremester.
Graver & Skomager.