FOLKETÆLLING 1801 har en søn der er 2 år, faderen skulle være Jens Olsen. Han dør 26/05/1815 - begr. 04/06/1815 17 år gl.
FOLKETÆLLING 1834 Bonken nr. 57 et huus Jens Olsen husm. Jens Olsen, enkemand Maren Christensdatter 54 år gl. ugift, hun er inderste og ernærer sig ved håndarbejde. Hun har en søn Christen Sørensen 9 år.
DEAT: RIN MH:IF301
BURI: RIN MH:IF302
Gmd. i Nørgård i V. Hjermeslev.
BIRT: RIN MH:IF537
DEAT: RIN MH:IF2655
1646 - 1832 Alstrup Hvetbo O. 269.
DEAT: RIN MH:IF2658
1646 - 1832 Alstrup Hvetbo O. 269.
DEAT: RIN MH:IF2659
Peder Nielsen Kjærulf - Damsgaard
f. i Damsgård i Ø. Brønderslev omk. 1638, begravet i Hallund 11/12/1715, 77 år gl. - Deres børn tog ligesom faderen navnet Damsgård efter gården de var i.
23/06/1707 Tiltales Peder og hustru for vold og utilbørligt forhold mod sognefoged Ove Hansen i Hallund.
Hallund sogn s.44.
Vendsysselske årbøger 1947 side 15.BIRT: RIN MH:IF311
DEAT: RIN MH:IF312
BURI: RIN MH:IF313
OCCU: RIN MH:IF4507
BIRT: RIN MH:IF314
DEAT: RIN MH:IF315
BURI: RIN MH:IF316
Niels Pedersen Kjærulf Laurs Pedersen - Damsgaard
Vendsysselske årbøger 1947 side 15. Hallund sogn side 44.
BIRT: RIN MH:IF556
DEAT: RIN MH:IF2670
Jens Pedersen Kjærulf Pedersen - Damsgaard
Vendsysselske årbøger 1947 side 15. Ugift. Hallund sogn side 44.
BIRT: RIN MH:IF557
DEAT: RIN MH:IF558
Anne Marie Jensdatter Damsgaard
BIRT: RIN MH:IF1104
DEAT: RIN MH:IF2673
Else Kathrine Kjærulf Damsgaard
Vendsysselske årbøger 1947 side 15. Hallund sogn side 44.
BIRT: RIN MH:IF6576
DEAT: RIN MH:IF6577
Erich Falle Erichsen (Ladegaard)
Sognepræst Hejls, Vejle Amt.
Bor 1632 i Kornumgård, senere Ugilt, derfra til Damsgård. Se Hallund sogn side 44. - Får 6-7 børn. Kjærulfske Studier side 44. Vendsysselske årbøger 1931 side 78.
Død 1672 i Damsgaard, Øster Brønderslev sogn Hjørring amt.
Begravet . 8 aug 1672 i Øster Brønderslev kirkegaard Hjørring amt.Kilde: http:/ Niels Baggesen Kjærulf
Mødrene herkomst formodet. Niels Baggesen Kjærulf var født o. 1592 og blev begravet i Ø.Brønderslev 8.Aug. 1672, 79 Aar gammel. Han boede 1632 i Kornumgaard, hvor han ogsaa nævnes 1627, men flyttede vist kort efter og boede 1639-1646 i Spangerhede i Ugilt Sogn, hvorefter han kom til Damsgaard i Ø.Brønderslev, og der boede han til sin Død. 22/5 1649 anføres han som Arving efter sin Fasters Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg. Selvom Niels Baggesen Kjærulfs far Bagge Jensen Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgård og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok sønnen Niels Baggesen Kjærulf der drev den i 1620erne og senere. Om ham hører vi, at hans bror Vogn Kjærulfs to sønner Jens og Thomas, der tjente på Kornumgård, 1627 havde været med Niels Baggesen Kjærulf hos Jens Andersens i Vadumtorp, hvor Niels Baggesen Kjærulf havde købt en fuxhoppe, om hvilken der senere blev proces, idet Jørgen Kruse til Hjermeslevgård vistnok havde købt den af Niels Baggesen, men ikke havde fået den leveret, velsagtens som følge af fjendens indfald; men på Aalborg byting 1630 havde Niels baggesen tilbudt Jens Andersen betaling for den. Om Niels Baggesen Kjærulf skal her iøvrigt anføres, at han i tiden 1632-35 flyttede til Spangerhede i Ugilt sogn, som ejedes af Christoffer Kaas til Overklit, og her overfaldt han 1635 Kaas' ridefoged, Christen Pedersen, der kom for at pante ham, og han truede med at skyde ham, men sagen ordnedes dog i mindelighed. Niels Baggesen Kjærulf havde i mødrene arv fået 200 sletdaler, der var betalt til hans farfar, Jens Andersen Kjærulf på Kornumgård, og efter dennes død stod de hos faderen Bagge Jensen Kjærulf, der næppe vedblev at være solvent, hvorfor Niels vel heller ikke var det. 1642 flyttede han til Damsgaard i Ø. Brønderslev, og her boede han til sin død 1672. Han var gift med Johanne Pedersdatter Kjærulf, datter af hans farbror Peder Jensen Kjærulf på Kornumgård. (Et sådant ægteskab forekommer usandsynligt på grund af slægtskabet (søskendebørn ), men synes ikke desmindre at være faktisk, iflg Jerslev herreds tingbog 17 Sep 1663). Hun var født o.1610 og døde i Ø.Brønderslev 1688. De havde 6-7 børn, der dels boede i Damsgård og Hebelstrup og dels i Norge.Begravet i Ø.Brønderslev 8.August 1672: Niels Baggesen af Damsgaard, 79 år denna uppgift verkar gälla hans hustru Johanna, se denna/ Niels Baggesen Kjærulf var født o. 1592 og blev begravet i Ø. Brønderslev 8.Aug. 1672, 79 Aar gammel. Han boede 1632 i Kornumgaard, hvor han ogsaa nævnes 1627, men flyttede vist kort efter og boede 1639-1642 i Spangerhede i Ugilt Sogn, hvorefterhan kom til damsgaard i Ø. Brønderslev, og der boede han til sin Død. 22/5 1649 anføres han som Arving efter sin Fasters Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg. Selvom Niels BaggesenKjærulfs far Bagge Jensen Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgård og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok sønnen Niels Baggesen Kjærulf der drev den i 1620 erne og senere. Om ham hører vi, at hans bror Vogn Kjærulfs to sønner Jens og Thomas, der tjente på Kornumgård, 1627 havde været med Niels Baggesen Kjærulf hos Jens Andersens i Vadumtorp, hvor Niels Baggesen Kjærulf havde købt en fuxhoppe, om hvilken der senere blev proces, idet Jørgen Kruse til Hjermeslevgård vistnok havde købt den af Niels Baggesen, men ikke havde fået den leveret, velsagtens som følge af fjendens indfald; men på Aalborg byting 1630 havde Niels baggesen tilbudt Jens Andersen betaling for den. Om Niels Baggesen Kjærulf skal her iøvrigt anføres, at han i tiden 1632-35 flyttede til Spangerhede i Ugilt sogn, som ejedes af Christoffer Kaas til Overklit, og her overfaldt han 1635 Kaas' ridefoged, Christen Pedersen, der kom for at pante ham, og han truede med at skyde ham, men sagen ordnedes dogi mindelighed. Niels Baggesen Kjærulf havde i mødrene arv fået 200 sletdaler, der var betalt til hans farfar, Jens Andersen Kjærulf på Kornumgård, og efter dennes død stod de hos faderen Bagge JensenKjærulf, der næppe vedblev at være solvent, hvorfor Niels vel heller ikke var det. 1642 flyttede han til Damsgaard i Ø.Brønderslev, og her boede han til sin død 1672. Han var gift med Johanne Pedersdatter Kjærulf, datter af hans farbror Peder Jensen Kjærulf på Kornumgård. (Et sådant ægteskab forekommer usandsynligt på grund af slægtskabet (søskendebørn), men synes ikke desmindre at være faktisk, iflg Jerslev herreds tingbog 17 Sep 1663). Hun var født o.1610 og døde i Ø.Brønderslev 1688. De havde 6-7 børn, der dels boede i Damsgård og Hebelstrup og dels i Norge. Johanne Pedersdatter Mørk. gift med Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, f. o.1592 d. 1672, begr. 08-aug-1672, Ø- Brønderslev. Johanne og Niels boede i Kornumgaard indtil 1639. Fra 1639 til 1642 boede de i Spangerhede i Ugilt sogn og derefter i Damsgaard i Øster Brønderslev.
HAN BOEDE I 1632 I KORNUMGAARD 1639-42 i Spangerhede i Ugilt sogn 1642- boede han i Damsgaard i Øster Brønderslev Sogn. De var gift i 1656. Se side 44 i Kjørulfske studier.
DE SYNES AT HAVE HAFT 6-7 BØRNNiels Baggesen Kjærulf, det vides ikke hvor han blev født i 1592, men som omtalt under faderen, Bagge Jensen Kjærulf, boede han 1632 på Kornumgaard, Vendsyssel, der nævnes han også 1627. Han flyttede kort tid efter 1632 og boede 1639- 1642 i Spangerhede, Ugilt sogn, hvorefter han kom til Damgaard, i Ø. Brønderslev, og der boede han til sin død. Niels Baggesen Kjærulf havde følgende børn sammen med Johanne Pedersdatter: Bagge Nielsen Kjærulf, død ca. 1698-Stilling Sorenskriver. Gift med Dorte Mathisdatter. Jens Nielsen Kjærulf, født ca. 1630. Stilling Premierløjtnant Peder Nielsen Kjærulf, født ca. 1638- Død 1715 i V. Hebbelstrup, Hallund Sogn begravet 11 Dec. 1715 i Hallund Sogn. Gift med Else Madsdatter. Maren Nielsdatter Kjærulf. Død 1699 Jerslev Sogn- Begravet 7. Juli i Jerslev Sogn, Hjørring Amt. Peder Nielsen Kjærulf født ca. 1652- Død 1722 Hvor ?? Oluf Nielsen Kjærulf. ??
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p27c3ef3c.html
BIRT: RIN MH:IF319
DEAT: RIN MH:IF320
BURI: RIN MH:IF321
OCCU: RIN MH:IF6865
Kjærulfske studier side 44 - 359.
Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdatter af Damsgaard her i byen, 78 år.
Johanne Pedersdatter Kjærulf og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn, en ægteskabsforbindelse der nok var sjælden, men ikke umulig.BIRT: RIN MH:IF322
DEAT: RIN MH:IF1656
BURI: RIN MH:IF4506
DEAT: RIN MH:IF888
Maren Nielsdatter Kjærulf Damsgaard
BIRT: RIN MH:IF4488
DEAT: RIN MH:IF4489
BIRT: RIN MH:IF884
DEAT: RIN MH:IF4508
Anne Nielsdatter Kjærulf Damsgaard
BIRT: RIN MH:IF4492
DEAT: RIN MH:IF4493
Peder Nielsen Kjærulf Damsgaard
BIRT: RIN MH:IF4494
DEAT: RIN MH:IF4495
Der var 2 gårde i V. Hebbelstrup. Andre i familien bor i den anden.
DEAT: RIN MH:IF2668
BIRT: RIN MH:IF6578
BURI: RIN MH:IF6579
OCCU: RIN MH:IF6580
Karen Olufsdatter,der var født o.1618 og som døde 1696,havde været forlovet med Selgen Christensen i svinbjerggård.(Biersted),som 1652-60 var forpagter på bjørnekær,1667og1671 forvalter og forpagter på Vang i sulsted sogn og 1683 forpagter af nordkær i Biersted sogn,hvor han døde 1694.Med ham fik hun 1652 datteren karen Selgensdatter,men Selgen ville ikke ægte moderen og kom stedse med udflugter,14.juli 1653 stævnedes Selgen til tingsvidnes påhør,om han ville ægte Karen Olufsdatter, som han havde avlet barn med,og som han for over et år siden havde lovet at ægte,men det kunne ikke ske så snart.I fastelavn 1652 havde han gentaget løftet over for Karens stifader Søren Rasmussen i Stade (Serreslev) og Vogn Kjærulf i Knæpholt,men endnu havde han ikke opfyldt det.På tinget ville Selgen ikke svare, og o.1667 var han gift med Maren Christensdatter i Tversted,der døde 1693, hvor efter han ægtede Elsebe Tøgersdatter Rosenberg af Skallerup Præstegaard.Den forsmåede Karen Olufsdatter giftede sig så med Mads Nielsen ,der fik den halve halvgaard i Vester Hebbelstrup, i hvilke Karen Olufsdatter ejede en lille part.
Begravet i Hallund 1696 Festo Purif. D.Mariæ Mads Nielsens hustru af Vester Hebbelstrup, An. æt. 73 Karen Olufsdatter, der var født o. 1618 og som døde 1696, havde været forlovet med Selgen Christensen i Svinbjerggård (Biersted), som 1652-60 var forpagter på Bjørnkær, 1667 og 1671 forvalter og forpagter på Vang i Sulsted sogn og 1683 forpagter af Nordkær i Biersted sogn, hvor han døde 1694. Med ham fik hun 1652 datteren Karen Selgensdatter; men Selgen ville ikke ægte moderen og kom stedse med udflugter. 14.juli 1653 stævnedes Selgen til tingsvidnes påhør, om han ville ægte Karen Olufsdatter, som han havde avlet barn med, og som han for over et år siden havde lovet at ægte, men det kunne ikke ske så snart. I fastelavn 1652 havde han gentaget løftet over for Karens stiffader Søren Rasmussen i Stade (Serreslev) og Vogn Kjærulf i Knæpholt, men endnu havde han ikke opfyldt det. På tinget villeSelgen ikke svare, og o.1667 var han gift med Maren Christensdatter Tversted, der døde 1693, hvorefter han ægtede Elsebe Tøgersdatter Rosenberg af Skallerup Præstegård. Den forsmåede Karen Olufsdatter giftede sig så med Mads Nielsen, der fik den halve halvgård i Vester Hebbelstrup, i hvilken Karen Olufsdatter ejede en lille part. 21/12 1665 ** Jens Olufsen i øster Å på egne og på hr Daniel Jensen medtjener til Vrå sogn og på sl bror Laurs Olufsen i Ålstrup hans vegne på Mads Nielsen i Hebelstrup hans hustru Karen Olufsdatters vegne lovbød al lod og arvepart, som de kunne være arveligt tilfaldet efter deres sl mor Anne Andersdatter i Stade og efter deres sl morfar Anders Andersen og sl mormor Else Laursdatter i vester Brønderslev i den gård sst Søren Andersen nu påboer. følgende stævnes: Jens Danielsen i Vrå Oluf Jensen Anders Danielsen Peder Danielsen Lisbet Danielsdatter Anne Danielsdatter Oluf Laursen og Karen Laursdatter i Ålstrup Karen Selgensdatter i Hebelstrup Niels Madsen sst Anne Else og Bodil Madsdatter i Hebelstrup-
DEAT: RIN MH:IF2669
BIRT: RIN MH:IF6581
BURI: RIN MH:IF6582
BIRT: RIN MH:IF6562
DEAT: RIN MH:IF6563
BIRT: RIN MH:IF6564
DEAT: RIN MH:IF6565
BIRT: RIN MH:IF6566
DEAT: RIN MH:IF6567
BIRT: RIN MH:IF6568
DEAT: RIN MH:IF6569
Google - Bagge Jensen Kjærulf
Bagge Jensen Kjærulf - Kornumgård. Vendsysselske Præstefamilier, side 177 var 1609 kapelan hos Hr. Christen, og var 1617 i slagsmål med Bagge Jensen Kjærulf i Kornumgård, der kom til at betale 16 daler i bøde. - 1632 Er han vist på en slags aftægt hos sønnen men en dag blev han rasende over et afslag fra sønnen på et eller andet, en pige siger til ham at han skal gå ind til sig selv og i seng, - han har vel været fuld, - han griber en kniv og dræber hende. Så rejser han bort, vel til slægtninge i Norge. Man ser ham ikke mere. Ved blot at 1634 er han død. Kjærulfske studier side 42 - 43 - 44.Se på nettet under Kornumgård børnehave, og historie, der er han og familien omtalt.
Bagge Jensen Kjærulf Vies Anne Pedersdatter Kjærulf HVEM er denne Anne Pedersdatter Kjærulf. Der er rigtig mange bud derpå og hvilken der er rigtig ??????? fra Kjærulfske studier og lidt historie om Kornumgaard:
3. marts 1606 fik Bagge Jensen Kjærulf, fik ved sin bror Morten Jensen Kjærulfs Død Besiddelsen af den halve Kornumgaard i Henhold til Lensmandens og samfrænders Dom (Herredagsdom 21 /1635). Da den, der gjorde ham Besiddelsen stridig, var hans Broder Vogn, har de maaske været Tvillinger. Det er antagelig ham, der skulde have været gift med den under hans Fader omtalte Pige Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Anders Pallisen. Bagge ægtede da en anden, maaske Datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup (Vrensted Sogn), der ogsaa var af Selvejerstand, og med hende havde han en Søn, Niels Baggesen. 1614 var Bagge Kjærulf Værge for V. Brønderslev Kirke, og da han Aaret efter fratraadte denne Stilling, skyldte han Kirken 48 Daler (Kirkens Regnskab). 1617 -18 Bagge er maaske den Bagge Jensen, der i Aalbh. Jordebog staar for en Gaard i Ø. Halne i Vadum Sogn (Sammen med en Morten Jensen); han kan have boet her, før han fik Kornumgaard og være ved bleven at staa som Bruger af Gaarden i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin Søn eller andre. 1617 -18 nævnes hans kommende hustru Anne Pedersdatter Kjærulf som boende i en Gaard i Ø. Halne i Vadum i Jordebogen. 1617— 20 var Bagge Jensen indblandet i en noget delikat Sag, idet Selvejer Jens Poulsen i Mølgaard var mistænkt forat have bedrevet blodskam med sin Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Søndergaard i Aasendrup, for hvem Bagge var Værge, og Bagge blev da beskyldt for at have forsøgt at købe et vidne til at tilbagekalde sit udsagn (Landst. Dombog A 1620, fol. 439) efter sin første hustrus Død ægtede Bagge Jensen Kjærulf Anne Pedersdatter Kjærulf, der 1602 var bleven Enke efter Anders Pallisen.Hun boede da i Rævsgaard i Ø. Halne i Vadum. o. 1620 synes brylluppet at have fundet Sted. 1621 blev Bagge Kjærulf stævnet for Anders Pallisens gæld til Aalborg Hospital (Landst. Dombog A 1621, fol. 333 og 348 og 1623, fol. 43.) 1621 maatte han pantsætte sin part i Kornumgaard, der var 1/5 af Gaarden og Gods, til handelsmand og raadmand Johan Ertmann i Aalborg for 400 Rdl, som 1613 fik Ertmann Indførsel i Pantet. Da denne døde, kom den bekendte Aalborg-købmand Jens Bang i Besiddelse af nævnte gaardspart, som det ikke senere lykkedes Bagge at indfri (Om disse Forhold se nærmere Kornumgaards Hist. i Jydske Saml. 4 R I. Bd) 1623 levede hans hustru endnu 1632 (Jerslev H. Tgb. 9/8 1632). Ægteskabet med hende var barnløst. 1630 nævnes han som kreditor i sin fætter, raadmand i Aalborg, Jens Andersen Hals' Bo. Den 13. maj (Søndag) 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge vist paa hin tid var paa et slags aftægt. Maaske har han været beruset (Jerslev H. Tgb. 7/6 1632), og da sønnen ikke vilde efterkomme hans forlangendeom at gaa med sig, blev han nok opirret. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge saa rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i hendes hals, saa hun døde deraf. Bagges stilling var herefter saa ugunstig, at han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt; det vides ikke, hvor han drog hen, men han kom næppe mere tilbage, maaske er han flygtet til slægtninge i Norge eller i de skaanske provinser. Kort tid derefter blev han ved Herredsting og Landsting svoret fredløs, og sønnen, hans hustru og deres to piger kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret manddraberen i at undvige. Bagges hustru fulgte ham ikke i landflygtigheden; 15. juni 1732 nævnes hans hustru Anne Pedersdatter Kjærulf under sagen mod manden, idet hun bl. a. paa Aalborg Byting ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum, der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Kjærulfs og hendes Bo var taget under Registrering af Lensmanden, fragik hun Arv og Gæld efter sin fredløse mand, men hun forekommer iøvrigt ikke senere Jerslev H. Tgb. 24/5, 21/6, 12/7, 9/8 23/8 1632). Bagge levede ikke længe efter. 18. december 1634 vidstes det, at han var død (Dom af Jerslev H. 18/12 1634, citeret i Herredagsdom 21/11 1635), og han efterlod sig kun en søn, Niels Baggesen. Han synes i det hele at have haft økonomiske vanskeligheder, og det lader til, at baade han og hans søskende var ret uformuende. Peder Gatskyt, der var gift med Kirsten Kjærulf overtog Kornumgaard, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdatter af Damsgaard her i byen, 78 år (KB-). Johanne Pedersdatter Kjærulfs og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn,Bagge Jensen Kjærulf er vist den søn af Jens Kjærulf som allerede nævnes 1585, og han var derfor ingen ung mand, da han overtog Kornumgaard. Byskriver Anders Pallisen i Aalborg klagede 1585 til Kongen over, at han i overværelse af sognepræsten, sin og pigens slægt og venner var blevet trolovet med en pige, alt i overensstemmelse med forordningen om ægteskabshandel; men Jens Kjærulf i Kornumgaard have hos nogle af pigens søskende og andre erhvervet breve og viden om, at hun i hendes søsters hus havde lovet Jens Kjærulf at ægte hans søn [Bagge], og derfor ville Jens Kjærulf nu forhindre Anders Pallisens ægteskab med pigen, selvom pigen nægtede at have givet ham et sådant løfte. Anders Pallisen mente, at selvom Jens Kjærulfs angivende var rigtigt, kunne dog det af ham påberåbte løfte, der er sket "i ølsmål og drukkenskab" og uden nærværelse af den, som pigen skulle troloves med, og ligeledes uden nærværelse af pigens ældste broder og lavværge og sognepræsten, ikke være så lovligt, at det kunne forhindre Anders Pallisens trolovelse med hende. Sagen havde været for Tamperretten i Aalborg (Ægteskabsretten) og var blevet opsat til næste Tamperdag (dvs i 3 måneder) formedelst nogle modstridende vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at dommerne nok af disse vidnesbyrd kunne mærke, hvilken trolovelse der var lovlig eller ej, og han bad derfor kongen om at give lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge til Odden, ordre til uden ophold at hjælpe sig, Anders Pallisen, til rette uden vidtløftig rettergang. Kongen gav derefter 14. januar 1586 Ove Lunge ordre til, at når sagen på ny skulle for Tamperretten, skulle han tage 3 andre adelsmænd til sig og i forening med dem og retsmedlemmerne afsige dom om hvilken trolovelse der skulle stå ved magt. Dommen kendes ikke; men Anders Pallisen fik medhold, thi den pige det drejede sig om, var utvivlsomt Anne Pedersdatter Kjærulf, datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø.Halne i Vadum og Karen Bertelsdatter, og hun ægtede Anders Pallisen, der døde 1602. Bagge Kjærulf ægtede så en anden, vist en datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup i Vrensted sogn, og med hende havde han sønnerne Hans, der var død eller bortrejst før 23. august 1632, og Niels, født o. 1592, død i Damsgaard i Ø. Brønderslev 1672, der også en tid boede i Kornumgaard. Men efter sin første hustrus død før 1606, ægtede bagge Kjærulf den ovennævnte Anders Pallisens enke Anne Pedersdatter Kjærulf, der endnu levede 1632, og med hvem han ikke havde børn. Selvom Bagge Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgaard og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok hans søn Nielsder drev den i 1620erne og senere. Det tog omsider en uheldig ende med den gamle Bagge Kjærulf. Søndag aften den 13. maj 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen på Kornumgård og ville have ham med sig. Han var antagelig noget beruset, idet der gik rygter om drik og "perlament" (slagsmål) den dag, og da sønnen ikke var villig til at gå med, sagde sønnens tjenestepige Sofie Mortensdatter til den gamle, at han hellere skulle gå i seng og lade Niels Baggesen være i fred. Herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i venstre side af hendes hals, hvorpå hun straks døde. Da det jo var drab af en værgeløs kvinde, som ikke havde gjort nogen ufred, kunne Bagge være sikker på at komme til at miste livet for denne bedrift, selvom han sbroder var herredsfoged og boede i gård med ham, og han flygtede derfor, forinden sagen blev rejst, antagelig hjulpet bort af slægt og venner. Det vides ikke, hvor han flygtede hen, men han har antagelig søgt tilflugt på Agdesiden i Norge eller i halland hos slægtninge der. Såvel lensdmanden som den dræbte piges farbroder og eftermålsmand, Mogens Andersen i Holte i Serreslev sogn, tog straks fat på sagens forfølgning ved herredsting og landsting, og der blev optaget forhør over de fire personer, der havde overværet drabet, nemlig Niels Baggesen og hustru og to tjenestepiger. Ved sandemandstov blev Bagge svoret fredløs, og de fire vidner kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret ham i at flygte. Endvidere blev Bagges hovedlod (dvs ejendom) forbrudt til kongen. Bagges hustru blev en tid boende på Kornumgaard, og da boet blev registreret, fragik hun arv og gæld og flyttede vist til sin datter Anne Andersdatter Pallisen, der var gift med Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum. Bagge kom ikke tilbage til Kornumgaard, og i december 1634 vidste man, at han var død. Hans bror Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard købte i 1632 den forbrudte (konfiskerede) halvpart af Bagge Kjærulfs bo for 46 rigsdaler af lensmanden.
Efter Jens Andersen Kjærulfs død ca. 1606, arvede først Anders Jensen Kjærulf hans ældste søn. Han døde et år efter.Derefter arvede den næstældste søn, Morten Jensen Kjærulf gården, han døde også efter et år. Så arvede den næste søn, Bagge Jensen Kjærulf, som er vores ane, besiddelsen af halvparten af Kornumgaard i henhold til Lensmandens og samfrænders dom af 3. Marts 1608. Da den der gjorde ham besiddelsen stridig, var hans broder Vogn, har de måske været tvillinger. Bagge Jensen Kjærulf, nu kaldet Bagge Jensen, er måske den Bagge Jensen, der i Ålborghus Jordebog 1617-18 står som ejer af en gård i Ø. Halne i Vadum sogn; han kan have boet der før han fik Kornumgaard, og været vedblevet med med at stå som bruger af gården i Vadum, som han kan have ladet bestyre af sin søn eller andre. Det er antagelig ham, der skulle have været gift med den, under hans fader omtalte pige, Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Pallisen. Bagge Jensen ægtede da en anden, måske datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Assendrup Vrensted sogn, der også var af selvejerstand. Med hende fik han en søn, Niels Baggesen Kjærulf . Efter hendes død ægtede han Anne Pedersdatter Kjærulf der var blevet enke efter Anders Pallisen. Brylluppet ser ud til at være engang omkring 1620, fordi Bagge Jensen da blev stævnet for Anders Pallisens gæld til Ålborg Hospital. Sådan går der mange år, og der er tilsyneladende ingen børn i dette ægteskab. Det næste vi læser om Bagge Jensen er mere alvorligt. Det sker Søndag den 13 Maj 1632.Da kom han ind til sin søn Niels Baggesen Kjærulf, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge Jensen vist var på en slags aftægt. Måske har han været beruset, og da sønnen ikke ville efterkomme hans forlangende om at gå med sig, blev han ophidset. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulle gå hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen, og jog sin kniv i hendes hals,så hun døde deraf. Bagges stilling var nu helt umuligt, og han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt, det vides ikke hvortil han flygtede, men han vendte ikke tilbage til Kornumgaard. Kort tid derefter blev han ved Landsting og Herredsting svoret fredløs, og sønnen, hans kone og to tjenestepiger kom til at bøde for det, fordi de ikke havde forhindret morderen i at undvige. Bagge Jensens hustru fulgte ham ikke i Landflygtigheden; hun nævnes under sagen mod manden, idet hun bl. a. 25 Juni 1632 på Ålborg Byting, ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum sogn der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Jensen og hendes bo var taget under registrering af Lensmanden, fragik hun arv og gæld efter sin fredløse mand. Bagge Jensen levede ikke længe derefter, det vides 18 December 1634, at han var død, og at han kun efterlod sig een søn, nemlig vores ane, Niels Baggesen Kjærulf.
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p27c3ef3c.html
DEAT: RIN MH:IF325
BIRT: RIN MH:IF4503
OCCU: RIN MH:IF6866
Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf
Død 1688 i Damsgaard i Øster Brønderslev, begravet 6 juni 1688 i Øster Brønderslev kirkegaard Hjørring amt.
DEAT: RIN MH:IF572
BIRT: RIN MH:IF4504
Hans Baggesen Kjærulf var enten død eller bortrejst før23 08 1632.
BIRT: RIN MH:IF330
DEAT: RIN MH:IF4505
<p>Se brodern Niels profil:</p>"...Selvom Niels Baggesen Kjærulfs far Bagge Jensen Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgård og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok sønnen Niels Baggesen Kjærulf der drev den i 1620erne og senere. Om ham hører vi, at hans bror Vogn Kjærulfs to sønner Jens og Thomas, der tjente på Kornumgård, 1627 havde været med Niels Baggesen Kjærulf hos Jens Andersens i Vadumtorp, hvor Niels Baggesen Kjærulf havde købt en fuxhoppe, om hvilken der senere blev proces...".
BIRT: RIN MH:IF6861
DEAT: RIN MH:IF6862
DSCR: RIN MH:IF7660
Bor i Røgelhede, Hellevad sogn. - Holtelinien Kjærulfske studier, nævnes 1633 -1640, er død før 1651. Vendsysselske årbog 1950 side 369 og tillæg 1938 Herredsfogeder og tingskrivere side 94. Og 1925 side 181. Navnetræk på Hellevad kirkes prædikestol sammen med årstallet 1614.
BIRT: RIN MH:IF562
DEAT: RIN MH:IF563
Nævnes 1633 og 1640, men var død før 1651, døde måske i Korslund i Hellevad sogn, hvor hun boede i 1640. Kjærulfske studier side 358 - 359.
Vendsysselske årbog 1950 side 369. Og 1925 side 181.
Tillæg 1938 Herredsfogeder og tingskrivere side 94.
I Røgelhede, 1627 fr., delefoged og herredsskriver i Jerslev herred 1643. Kjærulfske studier side 359. Vendsysselske årbøger 1925 side 180 - 181. Herredsskriver i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ). Vendsy
sselske årbøger 1942 side 134 og 160.
DEAT: RIN MH:IF2696
I Røgelhede. Er vist fejlaktig nævnt Christensen ved begravede 1661.
DEAT: RIN MH:IF869
I Røgelhede, 1627 fr., delefoged og herredsskriver i Jerslev herred 1643. Kjærulfske studier side 359. Vendsysselske årbøger 1925 side 180 - 181. Herredsskriver i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ). Vendsy
sselske årbøger 1942 side 134 og 160.
DEAT: RIN MH:IF2696
I Røgelhede. Er vist fejlaktig nævnt Christensen ved begravede 1661.
DEAT: RIN MH:IF869