Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Mads Rosendahl Jakobsen

Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Skiftede ved bryllup navn til Mads Rosendahl Buer.


Jens Andersen - Kjærulf

Google - Jens Andersen Kjærulf
Jens Andersen Kjærulf, Søn af ovennævnte Anders Jensen Kjærulf, kaldes ogsaa Adelsmand af Dyrskjøt 1. Han blev o.1575 Herredsfoged i Jerslev Herred og beklædte denne Stillingindtil o. 1600. Han nævnes 1568 som Ejer af Kornumgaard, som han selv iboede, samt 2 Huse i V. Brønderslev Sogn2. 1580 købte han af Kronen den Søsterlod i Kornumgaard, som Peder Munk havde købt af Peder Mørk i Musted, men som atter af Peder Munk var solgt til Kronen, fordi Peder Munk, der 1576 havde købt Kronens Ret i Kornumgaard (Herlighedsafgiften),
1580 havde maattet lade denne Handel gaa tilbage, da der var klaget over, at han ikke ydede Bonden den Støtte, han som Forsvarer var pligtig til. Om disse ret vidtløftige transaktioner kan henvises til Kronens Skøder 9/5 1576
og 22/4 1580 samt Kancelliets Brevbøger 12/4, 14/5 og 26/11 1580, 23/5, 24/5 1589 1/5 1597, og ligeledes kan henvises til Kancelliets Brb. 13/11 1581, hvor omtales en af Jens Kjærulf afsagt urigtig dom, som Kongen befrier ham for Følgerne af. Videre haves der i samme Kilde 14/1 1586 Efterretning om en Trolovelses sag, som vedrører Familien. Anders Pallisen, der 1587 var Byskriver i Aalborg (d. 1602) og var gift med Anne Pedersdatter Kjærulf, Datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se Side 30, havde. 1585 klaget til Kongen over, at han paa lovformelig maade var bleven trolovet med en Pige, men Jens Kjærulfi Kornumgaard havde nedlagt Protest derimod, da han mente, at Pigen havde lovet ham at ægte hans Søn. Anders Pallisen bestred Gyldigheden af en saadan tidligere Trolovelse, der var sket i Ølsmaal og Drukkenskab og uden Nærværelse af den, pigen skulde troloves med, ja, overhovedet uden Iagttagelse af de sædvanlige Regler. Pigen nægtede ogsaa Rigtigheden deraf, men Jens Kjærulf stod paa sit, og Sagen kom for Tamperretten i Aalborg; men Afgørelsen var imidlertid bleven udsat. Lænsmanden i Aalborg fik nu Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og i Forening med Tamperretsmedlemmerne undersøge og dømme i Sagen. Resultatet kendes ikke, men der er næppe tvivl om, at Anders Pallisen fik Ret, og at den Pige, Sagen drejede sig om, var hans senere Hustru Anne Pedersdatter Kjærulf, der morsomt nok efter Anders Pallisens Død ægtede Jens Kjærulfs Søn Bagge, maaske hendes tidligere forsmaaede Bejler. Jens Kjærulf var gift med Anne Nielsdatter Griis af den adelige Slægt fra Slette og vist Datter af den Niels Griis (gift med Bodil Svendsdatter Orning), der 1505 sammen med Faderen Palle Griis boede i Ø. Mellerup i Jerslev Sogn1, og som 1545
tiltaltes for sin Halsløsning efter Klementsfejden2; Dyrskjøt siger: »Fru Anne Griis af Slette, Niels Grises Datter, Bagge Kierulffs Søste 3, men har jo øjensynlig skrevet Kierulff i Stedet for Griis, og Niels Griis havde netop en Søn Bagge, vist opkaldt efter Niels Griis' Broder Bagge, hvilken sidste boede i Kornumgaards Nabolag, nemlig i Hjermeslevgaard, og blev bekendt i Historien for sit Forsøg paa at dræbe Skipper Klement, et Forsøg, der jo kostede ham selv Livet. Jens Kjærulf og Hustru gav to Alterstager af Messing til V. Brønderslev Kirke; de findes der endnu, og foruden følgende Inskription:
DISE . LIVSE . STAGER . GAFIENS . KERVLF . I KVORNVM . OC HANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØNDERSLØF. KIERKE .
1596 . bærer de to Skjolde — uden Hjelme — og i det ene Skjold en til højre gaaende Hanulv med udrakt Tunge, i det andet en springende Vildbasse.

Det vides ikke, hvor naar Jens Kjærulf og Anne Griis døde; jeg har truffet ham som Udsteder af et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting 1597 angaaende Hørbylund 5, og Dyrskjøt nævner først 1602 hans Eftermand i Fogedembedet. Baade han efter dem. De skal have haft ialt 9 Børn, siger Dyrskjøt; af disse kender jeg dog kun 6 eller maaske 7. Kjærulfske Studier side 37 - 38 - 39.. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50. Skulle have haft 9 børn.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.

BIRT: RIN MH:IF327
DEAT: RIN MH:IF2521


Anne Nielsdatter Griis

Anna og hendes mand Jens Kjærulf har skænket to messingalterstager til V. Brønderslev kirke. De er der endnu, foruden et våbenskjold med ulven, hvor der står: DISE LIVESE STAGER GAF IENS KERVLF KVORMNVM. OCH.ANNE.GRIS TIL VESTER, BRØNDERSLØF KIERKE 1596. ( V gælder for både V og U). Kjærulfske Studier side 38. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.

http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p81e83ad8.html
Notater
Anne Nielsdatter Griis, død før 1606, gift med herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgård, V.Brønderslev sogn, død 1606. Der blev afholdt skifte efter Jens Andersen Kjærulf og hustru Anne Griis den 18.11.1606. Ægteparret, der antagelig er begravet i Brønderslev kirke, gav 1596 de svære alterstager, der endnu findes i kirken, og som bærer begges våbenskjolde med henholdsvis en ulv og en vildbasse. Kirkens øverste stolestader skal ligeledes forhen have båret deres våbener.
Anne Griis var af den adelige slægt Griis af Slette i Han Herred. Hendes broder Bagge Griis på Hjermeslevgaard blev bekendt for sit drabsforsøg på skipper Klement i 1534. (CK6-, CK7-)

DEAT: RIN MH:IF328


Dorte Jensdatter Kjærulf

Var gift med en Søren ---- , blev tidligt enke, måske allerede i 1603 da gav hun en sølvkande til altret i vor frue kirke, boede 1620 i Slotsgade, havde 3 døtre der blev gift men ingen fik børn. Kom i ledtog med en bande hekse, det endte me
d at hun blev " rettet for Ålborg " , det vil sige brændt for troldomsbedrift. Kjærulfs studier side 54 - 55 - 56. Vendsysselske årbøger 1915 side 19 - 34. Og 2002 side 118 - nr. 142.
DEAT: RIN MH:IF980


Morten Jensen Kjærulf

Kjærulfs studier side 42.
DEAT: RIN MH:IF979


Svend Nielsen Kjærulf

Kjærulfs studier side 39.
DEAT: RIN MH:IF3544


Anders Jensen ( kjærulf )

Foged i Hals, se Kornumgård linien. Kjærulfske studier side 11 - 34.
Hallund sogn s. 85 ?. Skipper klement fejden 1534.
DEAT: RIN MH:IF907


Anne Andersdatter Kjærulf

Kjærulfske studier side 35. Hallund sogn s. 49.
BIRT: RIN MH:IF971
DEAT: RIN MH:IF972


Niels Pallesen Griis

Vendsysselske Årbøger år 1925, side 11, bror Bagge Griis og Niels i Klementsfejden, hvor de er omtalt, og at Bagge døde af blodtab efter et forsøg på at dræbe skipper Klement, flygtede men blev ramtaf en tagsten, og blev fundet død i Has
seris kjær. Også omtalt i Vendsysselske årbøger 1925 side 11.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.

http://www.polyjo.dk/navne_sogne/pc2fc3b5d.html
Notater
Niels Pallesen Griis til Slette [Hjortdal sogn, V.Han herred] ejede 1532 jordegods på Mors og nævnes 1537 og 1545 sammen med broderen Anders i Roelsgård i tingsvidner af Hanherreds ting. 1541 deltog han med en del andre selvejere i skiftet efter Laurs Mørk i Saltumgård, og 1546 tiltaltes han sammen med sine brødre af Knud Bildt i Hovgård [V.Hassing sogn, Kær herred] for den arv, der tilkom dennes hustru Anne Bagge efter Griis'ernes morbroder Mads Bagge i Abildgård. Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik både han og herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig ordre til snarest - da de hverken var anført blandt adelsmænd eller bønder (dvs selvejere), der havde betalt halsløsning efter registrene - at "optinge" (dvs: akkordere) med halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom. Vi har intet kendskab til forhandlingerne, men resultatet blev i hvert fald, at de begge beholdt deres ejendomme.
Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum sogn (Horns Herred), som 1556 anføres i en rostjenesteliste som ejer af Slette, og som sådan nævnes hun også i præsteindberetning 1568, hvor der tillige anføres, at hun ejede 1 gård (Rævdal) og 1 hus i Gærum sogn, 1 bol i Tranum sogn, 1 gård og 1 hus i Ø.Hassing sogn, 1 bol i Karup sogn, 1 gård i Hørby og 2 bol og 10 huse i Hjortdal sogn. Bodil Orning levede 1576 i Rævdal i Gærum. (CK7-).

sJCN-: Niels Pallesen Griis ejede 1532 Jordegods paa Mors og nævnes 1537 og 1545 sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Han Herreds Ting.
1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard, og 1546 tiltales han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv,
der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter Griisernes Morbror Mads Bagge i Ablidgaard. Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Clementsfejden, thi 154 5fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller Bønd(d.v.s. Selvejere), der hvade betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (akkordere) med Halsløsninsgkommisærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom. Vi har intet Kendskab til Forhandlingerne, men Resultatet blev i hvert Fald, at de begge beholdt deres Ejendomme.
Bodil Svendsdatter Orning anføres 1556 i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes hun ogsaa i Præste-indberetning 1568, hvor der tillige anføres, at hun ejede en Gaard (Rævdal) og et Hus i Gærum Sogn, et Boel i Tranum Sogn, en Gaard og et Hus i Ø.Hassing Sogn, et Boel i Karup Sogn, en Gaard i Hørby og 2 Boel og 10 Huse i Hjortdal Sogn. (sJCN-)
DEAT: RIN MH:IF329
BIRT: RIN MH:IF4572


Bodil Svendsdatter - Orning

Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.


DEAT: RIN MH:IF2522
BIRT: RIN MH:IF4568


Maren Nielsdatter ( Griis )

Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard
DEAT: RIN MH:IF3543


Palle Andersen Griis

Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.

http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p5d6a0bc0.html
Palle Andersen Griis nævnes i Slette 1494, 1507 og senere som væbner, men anføres 1515 og 1526 efter væbnerne. 1511 stillede han dog en mand til krigstjeneste, og i fortegnelse over adelens ros-tjeneste takseredes han til at stille en bereden skytte. Han døde antagelig o.1530, thi 1532 skrives: "Der boede for nogle år siden en bonde i Hanherred, kaldet Palle Griis..., hvilken lod gøre en lovhævd (dvs markskel) imellem Slette og Torupgård og imellem Hjortels og Torupgård...mv". (CK7-)


DEAT: RIN MH:IF3542


Anders Pallesen Griis

Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3555


Christoffer Pallesen Griis

Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3553


Laurs ? Pallesen Griis ?

Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3554


Anders Griis

På nettet Slå Anders Griis op.

http://www.polyjo.dk/navne_sogne/paf884095.html
Notater
Anders Griis er den første ejer af Slette (Slettegaard), som kendes i historien. Han medbeseglede 16 Nov 1450 et skøde ved Han Herreds ting, i hvilket Vogn Jepsen til Alsbjergs enke, Karen, skødede et bol i Attrup til Helligåndsklostret i Ålborg.
Han anføres i tingsvidnet efter væbnerne, og det er muligt, at han har stået på bøndernes side i rejsningen under Henrik Tagesen, der endte med bondehærens nederlag i slaget på Skt.Jørgensbjerg i Kettrup sogn 1441, efter at bønderne havde nedbrændt Aagaard, Aggersborg, Kokkedal og Frejstrup i Torslev sogn m.fl., så muligt er Anders Griis' adelige rettigheder blevet bestridt en tid; men 1458 var han dog herredsfoged, og 1468 anføres han blandt væbnerne i en på Aagaard afsagt borgestuedom. Han levede 1470 og førte i sit skjold et gående svin, da han dette år efter forlangende fik udstedt et sognevidne af Hjortdal kirkegård af sognepræsten Hr. Peder Andersen og 4 selvejere, deraf to fra Hvetbo og Jerslev Herreder. Sognevidnet omhandlede Anders Griis' korn. Han var sandsynligvis gift med enken efter en Morten Pedersen, hvis datter Mettes søn, velbårne Anders Itske til Torup kalder Anders Griis' søn Palle Griis for sin morbroder.
Af hans børn vides, at en datter blev gift med væbneren Thomas Nielsen (Sehested) i Mosbjerggård, Horns Herred, og desuden havde han sønnen Palle, som fik Slettegård. (CK7-).
Slægten Griis:
Det berettes i Almindelighed, at af denne jydske Slægt var Bagge Griis den første Mand, som erhvervede adelig Frihed, idet Kong Frederik I 1524 skal have forundt ham Adelskab, men hermed kan kun være sigtet til en Fornyelse af ældre Adel, thi baade Bagge Griis' Fader og Farfader kaldes stunddom, om end ingenlunde altid Væbnere, ligesom ogsaa Bagges Søskende og disses Afkom henregnedes til Adelen; dog vedblev den hele Slægt at henhøre til den laveste Adel. Vaabnet angives at være et sort gaaende Vildsvin i Sølv-Felt, paa Hjelmen et halvt Svin; saaledes førtes det af Palle Griis 1580, hvorimod Palle Griis' Sigil fra 1561 viser et Skjold med kun et halvt Svin, altsaa samme Mærke, som førtes af en paa Laaland bosat gammel Slægt Griis (...). Slægten paa Slette uddøde 1697. (DA1895-)
«tab»
«tab»

DEAT: RIN MH:IF3550


Ove Mørk

Se Vensysselske Årbøger 1946 side 343.
DEAT: RIN MH:IF995


Johanne Olufsdatter

DEAT: RIN MH:IF333


Oluf Andersen

Vendsysselske årbøger 1946 side 344, Efterfulgte faderen i Østergård.
DEAT: RIN MH:IF3485


Jens Andersen

Vendsysselske årbøger 1946 side 344. I havreholm i Vrejlev sogn.
DEAT: RIN MH:IF3480


Datter Nielsen

Vendsysselske årbøger 1946 side 344.
DEAT: RIN MH:IF3486


Albrecht Sørensen

BIRT: RIN MH:IF368
DEAT: RIN MH:IF2637


Carl Christian Sørensen

BIRT: RIN MH:IF417
BIRT: CAUS Hjørring Børglum Tolstrup 1905 - 1923 O. 9 nr. 22.
CHR: RIN MH:IF418
DEAT: RIN MH:IF2139


Else Marie Kristensen

Har kopi af Amerikansk dåbsattest
BIRT: RIN MH:IF414
DEAT: RIN MH:IF2140


Aage Sørensen

BIRT: RIN MH:IF1039
DEAT: RIN MH:IF2141


Poul Sørensen

BIRT: RIN MH:IF1040
BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Ingstrup 1925 - 1947 O. 38 nr. 2
CHR: RIN MH:IF1041
DEAT: RIN MH:IF2142