Google - Bagge Jensen Kjærulf
Bagge Jensen Kjærulf - Kornumgård. Vendsysselske Præstefamilier, side 177 var 1609 kapelan hos Hr. Christen, og var 1617 i slagsmål med Bagge Jensen Kjærulf i Kornumgård, der kom til at betale 16 daler i bøde. - 1632 Er han vist på en slags aftægt hos sønnen men en dag blev han rasende over et afslag fra sønnen på et eller andet, en pige siger til ham at han skal gå ind til sig selv og i seng, - han har vel været fuld, - han griber en kniv og dræber hende. Så rejser han bort, vel til slægtninge i Norge. Man ser ham ikke mere. Ved blot at 1634 er han død. Kjærulfske studier side 42 - 43 - 44.Se på nettet under Kornumgård børnehave, og historie, der er han og familien omtalt.
Bagge Jensen Kjærulf Vies Anne Pedersdatter Kjærulf HVEM er denne Anne Pedersdatter Kjærulf. Der er rigtig mange bud derpå og hvilken der er rigtig ??????? fra Kjærulfske studier og lidt historie om Kornumgaard:
3. marts 1606 fik Bagge Jensen Kjærulf, fik ved sin bror Morten Jensen Kjærulfs Død Besiddelsen af den halve Kornumgaard i Henhold til Lensmandens og samfrænders Dom (Herredagsdom 21 /1635). Da den, der gjorde ham Besiddelsen stridig, var hans Broder Vogn, har de maaske været Tvillinger. Det er antagelig ham, der skulde have været gift med den under hans Fader omtalte Pige Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Anders Pallisen. Bagge ægtede da en anden, maaske Datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup (Vrensted Sogn), der ogsaa var af Selvejerstand, og med hende havde han en Søn, Niels Baggesen. 1614 var Bagge Kjærulf Værge for V. Brønderslev Kirke, og da han Aaret efter fratraadte denne Stilling, skyldte han Kirken 48 Daler (Kirkens Regnskab). 1617 -18 Bagge er maaske den Bagge Jensen, der i Aalbh. Jordebog staar for en Gaard i Ø. Halne i Vadum Sogn (Sammen med en Morten Jensen); han kan have boet her, før han fik Kornumgaard og være ved bleven at staa som Bruger af Gaarden i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin Søn eller andre. 1617 -18 nævnes hans kommende hustru Anne Pedersdatter Kjærulf som boende i en Gaard i Ø. Halne i Vadum i Jordebogen. 1617— 20 var Bagge Jensen indblandet i en noget delikat Sag, idet Selvejer Jens Poulsen i Mølgaard var mistænkt forat have bedrevet blodskam med sin Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Søndergaard i Aasendrup, for hvem Bagge var Værge, og Bagge blev da beskyldt for at have forsøgt at købe et vidne til at tilbagekalde sit udsagn (Landst. Dombog A 1620, fol. 439) efter sin første hustrus Død ægtede Bagge Jensen Kjærulf Anne Pedersdatter Kjærulf, der 1602 var bleven Enke efter Anders Pallisen.Hun boede da i Rævsgaard i Ø. Halne i Vadum. o. 1620 synes brylluppet at have fundet Sted. 1621 blev Bagge Kjærulf stævnet for Anders Pallisens gæld til Aalborg Hospital (Landst. Dombog A 1621, fol. 333 og 348 og 1623, fol. 43.) 1621 maatte han pantsætte sin part i Kornumgaard, der var 1/5 af Gaarden og Gods, til handelsmand og raadmand Johan Ertmann i Aalborg for 400 Rdl, som 1613 fik Ertmann Indførsel i Pantet. Da denne døde, kom den bekendte Aalborg-købmand Jens Bang i Besiddelse af nævnte gaardspart, som det ikke senere lykkedes Bagge at indfri (Om disse Forhold se nærmere Kornumgaards Hist. i Jydske Saml. 4 R I. Bd) 1623 levede hans hustru endnu 1632 (Jerslev H. Tgb. 9/8 1632). Ægteskabet med hende var barnløst. 1630 nævnes han som kreditor i sin fætter, raadmand i Aalborg, Jens Andersen Hals' Bo. Den 13. maj (Søndag) 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge vist paa hin tid var paa et slags aftægt. Maaske har han været beruset (Jerslev H. Tgb. 7/6 1632), og da sønnen ikke vilde efterkomme hans forlangendeom at gaa med sig, blev han nok opirret. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge saa rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i hendes hals, saa hun døde deraf. Bagges stilling var herefter saa ugunstig, at han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt; det vides ikke, hvor han drog hen, men han kom næppe mere tilbage, maaske er han flygtet til slægtninge i Norge eller i de skaanske provinser. Kort tid derefter blev han ved Herredsting og Landsting svoret fredløs, og sønnen, hans hustru og deres to piger kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret manddraberen i at undvige. Bagges hustru fulgte ham ikke i landflygtigheden; 15. juni 1732 nævnes hans hustru Anne Pedersdatter Kjærulf under sagen mod manden, idet hun bl. a. paa Aalborg Byting ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum, der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Kjærulfs og hendes Bo var taget under Registrering af Lensmanden, fragik hun Arv og Gæld efter sin fredløse mand, men hun forekommer iøvrigt ikke senere Jerslev H. Tgb. 24/5, 21/6, 12/7, 9/8 23/8 1632). Bagge levede ikke længe efter. 18. december 1634 vidstes det, at han var død (Dom af Jerslev H. 18/12 1634, citeret i Herredagsdom 21/11 1635), og han efterlod sig kun en søn, Niels Baggesen. Han synes i det hele at have haft økonomiske vanskeligheder, og det lader til, at baade han og hans søskende var ret uformuende. Peder Gatskyt, der var gift med Kirsten Kjærulf overtog Kornumgaard, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdatter af Damsgaard her i byen, 78 år (KB-). Johanne Pedersdatter Kjærulfs og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn,Bagge Jensen Kjærulf er vist den søn af Jens Kjærulf som allerede nævnes 1585, og han var derfor ingen ung mand, da han overtog Kornumgaard. Byskriver Anders Pallisen i Aalborg klagede 1585 til Kongen over, at han i overværelse af sognepræsten, sin og pigens slægt og venner var blevet trolovet med en pige, alt i overensstemmelse med forordningen om ægteskabshandel; men Jens Kjærulf i Kornumgaard have hos nogle af pigens søskende og andre erhvervet breve og viden om, at hun i hendes søsters hus havde lovet Jens Kjærulf at ægte hans søn [Bagge], og derfor ville Jens Kjærulf nu forhindre Anders Pallisens ægteskab med pigen, selvom pigen nægtede at have givet ham et sådant løfte. Anders Pallisen mente, at selvom Jens Kjærulfs angivende var rigtigt, kunne dog det af ham påberåbte løfte, der er sket "i ølsmål og drukkenskab" og uden nærværelse af den, som pigen skulle troloves med, og ligeledes uden nærværelse af pigens ældste broder og lavværge og sognepræsten, ikke være så lovligt, at det kunne forhindre Anders Pallisens trolovelse med hende. Sagen havde været for Tamperretten i Aalborg (Ægteskabsretten) og var blevet opsat til næste Tamperdag (dvs i 3 måneder) formedelst nogle modstridende vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at dommerne nok af disse vidnesbyrd kunne mærke, hvilken trolovelse der var lovlig eller ej, og han bad derfor kongen om at give lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge til Odden, ordre til uden ophold at hjælpe sig, Anders Pallisen, til rette uden vidtløftig rettergang. Kongen gav derefter 14. januar 1586 Ove Lunge ordre til, at når sagen på ny skulle for Tamperretten, skulle han tage 3 andre adelsmænd til sig og i forening med dem og retsmedlemmerne afsige dom om hvilken trolovelse der skulle stå ved magt. Dommen kendes ikke; men Anders Pallisen fik medhold, thi den pige det drejede sig om, var utvivlsomt Anne Pedersdatter Kjærulf, datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø.Halne i Vadum og Karen Bertelsdatter, og hun ægtede Anders Pallisen, der døde 1602. Bagge Kjærulf ægtede så en anden, vist en datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup i Vrensted sogn, og med hende havde han sønnerne Hans, der var død eller bortrejst før 23. august 1632, og Niels, født o. 1592, død i Damsgaard i Ø. Brønderslev 1672, der også en tid boede i Kornumgaard. Men efter sin første hustrus død før 1606, ægtede bagge Kjærulf den ovennævnte Anders Pallisens enke Anne Pedersdatter Kjærulf, der endnu levede 1632, og med hvem han ikke havde børn. Selvom Bagge Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgaard og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok hans søn Nielsder drev den i 1620erne og senere. Det tog omsider en uheldig ende med den gamle Bagge Kjærulf. Søndag aften den 13. maj 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen på Kornumgård og ville have ham med sig. Han var antagelig noget beruset, idet der gik rygter om drik og "perlament" (slagsmål) den dag, og da sønnen ikke var villig til at gå med, sagde sønnens tjenestepige Sofie Mortensdatter til den gamle, at han hellere skulle gå i seng og lade Niels Baggesen være i fred. Herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i venstre side af hendes hals, hvorpå hun straks døde. Da det jo var drab af en værgeløs kvinde, som ikke havde gjort nogen ufred, kunne Bagge være sikker på at komme til at miste livet for denne bedrift, selvom han sbroder var herredsfoged og boede i gård med ham, og han flygtede derfor, forinden sagen blev rejst, antagelig hjulpet bort af slægt og venner. Det vides ikke, hvor han flygtede hen, men han har antagelig søgt tilflugt på Agdesiden i Norge eller i halland hos slægtninge der. Såvel lensdmanden som den dræbte piges farbroder og eftermålsmand, Mogens Andersen i Holte i Serreslev sogn, tog straks fat på sagens forfølgning ved herredsting og landsting, og der blev optaget forhør over de fire personer, der havde overværet drabet, nemlig Niels Baggesen og hustru og to tjenestepiger. Ved sandemandstov blev Bagge svoret fredløs, og de fire vidner kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret ham i at flygte. Endvidere blev Bagges hovedlod (dvs ejendom) forbrudt til kongen. Bagges hustru blev en tid boende på Kornumgaard, og da boet blev registreret, fragik hun arv og gæld og flyttede vist til sin datter Anne Andersdatter Pallisen, der var gift med Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum. Bagge kom ikke tilbage til Kornumgaard, og i december 1634 vidste man, at han var død. Hans bror Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard købte i 1632 den forbrudte (konfiskerede) halvpart af Bagge Kjærulfs bo for 46 rigsdaler af lensmanden.
Efter Jens Andersen Kjærulfs død ca. 1606, arvede først Anders Jensen Kjærulf hans ældste søn. Han døde et år efter.Derefter arvede den næstældste søn, Morten Jensen Kjærulf gården, han døde også efter et år. Så arvede den næste søn, Bagge Jensen Kjærulf, som er vores ane, besiddelsen af halvparten af Kornumgaard i henhold til Lensmandens og samfrænders dom af 3. Marts 1608. Da den der gjorde ham besiddelsen stridig, var hans broder Vogn, har de måske været tvillinger. Bagge Jensen Kjærulf, nu kaldet Bagge Jensen, er måske den Bagge Jensen, der i Ålborghus Jordebog 1617-18 står som ejer af en gård i Ø. Halne i Vadum sogn; han kan have boet der før han fik Kornumgaard, og været vedblevet med med at stå som bruger af gården i Vadum, som han kan have ladet bestyre af sin søn eller andre. Det er antagelig ham, der skulle have været gift med den, under hans fader omtalte pige, Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Pallisen. Bagge Jensen ægtede da en anden, måske datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Assendrup Vrensted sogn, der også var af selvejerstand. Med hende fik han en søn, Niels Baggesen Kjærulf . Efter hendes død ægtede han Anne Pedersdatter Kjærulf der var blevet enke efter Anders Pallisen. Brylluppet ser ud til at være engang omkring 1620, fordi Bagge Jensen da blev stævnet for Anders Pallisens gæld til Ålborg Hospital. Sådan går der mange år, og der er tilsyneladende ingen børn i dette ægteskab. Det næste vi læser om Bagge Jensen er mere alvorligt. Det sker Søndag den 13 Maj 1632.Da kom han ind til sin søn Niels Baggesen Kjærulf, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge Jensen vist var på en slags aftægt. Måske har han været beruset, og da sønnen ikke ville efterkomme hans forlangende om at gå med sig, blev han ophidset. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulle gå hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen, og jog sin kniv i hendes hals,så hun døde deraf. Bagges stilling var nu helt umuligt, og han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt, det vides ikke hvortil han flygtede, men han vendte ikke tilbage til Kornumgaard. Kort tid derefter blev han ved Landsting og Herredsting svoret fredløs, og sønnen, hans kone og to tjenestepiger kom til at bøde for det, fordi de ikke havde forhindret morderen i at undvige. Bagge Jensens hustru fulgte ham ikke i Landflygtigheden; hun nævnes under sagen mod manden, idet hun bl. a. 25 Juni 1632 på Ålborg Byting, ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum sogn der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Jensen og hendes bo var taget under registrering af Lensmanden, fragik hun arv og gæld efter sin fredløse mand. Bagge Jensen levede ikke længe derefter, det vides 18 December 1634, at han var død, og at han kun efterlod sig een søn, nemlig vores ane, Niels Baggesen Kjærulf.
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p27c3ef3c.html
DEAT: RIN MH:IF325
BIRT: RIN MH:IF4503
OCCU: RIN MH:IF6866
Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf
Død 1688 i Damsgaard i Øster Brønderslev, begravet 6 juni 1688 i Øster Brønderslev kirkegaard Hjørring amt.
DEAT: RIN MH:IF572
BIRT: RIN MH:IF4504
Hans Baggesen Kjærulf var enten død eller bortrejst før23 08 1632.
BIRT: RIN MH:IF330
DEAT: RIN MH:IF4505
<p>Se brodern Niels profil:</p>"...Selvom Niels Baggesen Kjærulfs far Bagge Jensen Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgård og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok sønnen Niels Baggesen Kjærulf der drev den i 1620erne og senere. Om ham hører vi, at hans bror Vogn Kjærulfs to sønner Jens og Thomas, der tjente på Kornumgård, 1627 havde været med Niels Baggesen Kjærulf hos Jens Andersens i Vadumtorp, hvor Niels Baggesen Kjærulf havde købt en fuxhoppe, om hvilken der senere blev proces...".
BIRT: RIN MH:IF6861
DEAT: RIN MH:IF6862
DSCR: RIN MH:IF7660
Bor i Røgelhede, Hellevad sogn. - Holtelinien Kjærulfske studier, nævnes 1633 -1640, er død før 1651. Vendsysselske årbog 1950 side 369 og tillæg 1938 Herredsfogeder og tingskrivere side 94. Og 1925 side 181. Navnetræk på Hellevad kirkes prædikestol sammen med årstallet 1614.
BIRT: RIN MH:IF562
DEAT: RIN MH:IF563
Nævnes 1633 og 1640, men var død før 1651, døde måske i Korslund i Hellevad sogn, hvor hun boede i 1640. Kjærulfske studier side 358 - 359.
Vendsysselske årbog 1950 side 369. Og 1925 side 181.
Tillæg 1938 Herredsfogeder og tingskrivere side 94.
I Røgelhede, 1627 fr., delefoged og herredsskriver i Jerslev herred 1643. Kjærulfske studier side 359. Vendsysselske årbøger 1925 side 180 - 181. Herredsskriver i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ). Vendsy
sselske årbøger 1942 side 134 og 160.
DEAT: RIN MH:IF2696
I Røgelhede. Er vist fejlaktig nævnt Christensen ved begravede 1661.
DEAT: RIN MH:IF869
I Røgelhede, 1627 fr., delefoged og herredsskriver i Jerslev herred 1643. Kjærulfske studier side 359. Vendsysselske årbøger 1925 side 180 - 181. Herredsskriver i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ). Vendsy
sselske årbøger 1942 side 134 og 160.
DEAT: RIN MH:IF2696
I Røgelhede. Er vist fejlaktig nævnt Christensen ved begravede 1661.
DEAT: RIN MH:IF869
Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Skiftede ved bryllup navn til Mads Rosendahl Buer.
Google - Jens Andersen Kjærulf
Jens Andersen Kjærulf, Søn af ovennævnte Anders Jensen Kjærulf, kaldes ogsaa Adelsmand af Dyrskjøt 1. Han blev o.1575 Herredsfoged i Jerslev Herred og beklædte denne Stillingindtil o. 1600. Han nævnes 1568 som Ejer af Kornumgaard, som han selv iboede, samt 2 Huse i V. Brønderslev Sogn2. 1580 købte han af Kronen den Søsterlod i Kornumgaard, som Peder Munk havde købt af Peder Mørk i Musted, men som atter af Peder Munk var solgt til Kronen, fordi Peder Munk, der 1576 havde købt Kronens Ret i Kornumgaard (Herlighedsafgiften),
1580 havde maattet lade denne Handel gaa tilbage, da der var klaget over, at han ikke ydede Bonden den Støtte, han som Forsvarer var pligtig til. Om disse ret vidtløftige transaktioner kan henvises til Kronens Skøder 9/5 1576
og 22/4 1580 samt Kancelliets Brevbøger 12/4, 14/5 og 26/11 1580, 23/5, 24/5 1589 1/5 1597, og ligeledes kan henvises til Kancelliets Brb. 13/11 1581, hvor omtales en af Jens Kjærulf afsagt urigtig dom, som Kongen befrier ham for Følgerne af. Videre haves der i samme Kilde 14/1 1586 Efterretning om en Trolovelses sag, som vedrører Familien. Anders Pallisen, der 1587 var Byskriver i Aalborg (d. 1602) og var gift med Anne Pedersdatter Kjærulf, Datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se Side 30, havde. 1585 klaget til Kongen over, at han paa lovformelig maade var bleven trolovet med en Pige, men Jens Kjærulfi Kornumgaard havde nedlagt Protest derimod, da han mente, at Pigen havde lovet ham at ægte hans Søn. Anders Pallisen bestred Gyldigheden af en saadan tidligere Trolovelse, der var sket i Ølsmaal og Drukkenskab og uden Nærværelse af den, pigen skulde troloves med, ja, overhovedet uden Iagttagelse af de sædvanlige Regler. Pigen nægtede ogsaa Rigtigheden deraf, men Jens Kjærulf stod paa sit, og Sagen kom for Tamperretten i Aalborg; men Afgørelsen var imidlertid bleven udsat. Lænsmanden i Aalborg fik nu Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og i Forening med Tamperretsmedlemmerne undersøge og dømme i Sagen. Resultatet kendes ikke, men der er næppe tvivl om, at Anders Pallisen fik Ret, og at den Pige, Sagen drejede sig om, var hans senere Hustru Anne Pedersdatter Kjærulf, der morsomt nok efter Anders Pallisens Død ægtede Jens Kjærulfs Søn Bagge, maaske hendes tidligere forsmaaede Bejler. Jens Kjærulf var gift med Anne Nielsdatter Griis af den adelige Slægt fra Slette og vist Datter af den Niels Griis (gift med Bodil Svendsdatter Orning), der 1505 sammen med Faderen Palle Griis boede i Ø. Mellerup i Jerslev Sogn1, og som 1545
tiltaltes for sin Halsløsning efter Klementsfejden2; Dyrskjøt siger: »Fru Anne Griis af Slette, Niels Grises Datter, Bagge Kierulffs Søste 3, men har jo øjensynlig skrevet Kierulff i Stedet for Griis, og Niels Griis havde netop en Søn Bagge, vist opkaldt efter Niels Griis' Broder Bagge, hvilken sidste boede i Kornumgaards Nabolag, nemlig i Hjermeslevgaard, og blev bekendt i Historien for sit Forsøg paa at dræbe Skipper Klement, et Forsøg, der jo kostede ham selv Livet. Jens Kjærulf og Hustru gav to Alterstager af Messing til V. Brønderslev Kirke; de findes der endnu, og foruden følgende Inskription:
DISE . LIVSE . STAGER . GAFIENS . KERVLF . I KVORNVM . OC HANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØNDERSLØF. KIERKE .
1596 . bærer de to Skjolde — uden Hjelme — og i det ene Skjold en til højre gaaende Hanulv med udrakt Tunge, i det andet en springende Vildbasse.Det vides ikke, hvor naar Jens Kjærulf og Anne Griis døde; jeg har truffet ham som Udsteder af et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting 1597 angaaende Hørbylund 5, og Dyrskjøt nævner først 1602 hans Eftermand i Fogedembedet. Baade han efter dem. De skal have haft ialt 9 Børn, siger Dyrskjøt; af disse kender jeg dog kun 6 eller maaske 7. Kjærulfske Studier side 37 - 38 - 39.. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50. Skulle have haft 9 børn.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.BIRT: RIN MH:IF327
DEAT: RIN MH:IF2521
Anna og hendes mand Jens Kjærulf har skænket to messingalterstager til V. Brønderslev kirke. De er der endnu, foruden et våbenskjold med ulven, hvor der står: DISE LIVESE STAGER GAF IENS KERVLF KVORMNVM. OCH.ANNE.GRIS TIL VESTER, BRØNDERSLØF KIERKE 1596. ( V gælder for både V og U). Kjærulfske Studier side 38. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p81e83ad8.html
Notater
Anne Nielsdatter Griis, død før 1606, gift med herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgård, V.Brønderslev sogn, død 1606. Der blev afholdt skifte efter Jens Andersen Kjærulf og hustru Anne Griis den 18.11.1606. Ægteparret, der antagelig er begravet i Brønderslev kirke, gav 1596 de svære alterstager, der endnu findes i kirken, og som bærer begges våbenskjolde med henholdsvis en ulv og en vildbasse. Kirkens øverste stolestader skal ligeledes forhen have båret deres våbener.
Anne Griis var af den adelige slægt Griis af Slette i Han Herred. Hendes broder Bagge Griis på Hjermeslevgaard blev bekendt for sit drabsforsøg på skipper Klement i 1534. (CK6-, CK7-)DEAT: RIN MH:IF328
Var gift med en Søren ---- , blev tidligt enke, måske allerede i 1603 da gav hun en sølvkande til altret i vor frue kirke, boede 1620 i Slotsgade, havde 3 døtre der blev gift men ingen fik børn. Kom i ledtog med en bande hekse, det endte me
d at hun blev " rettet for Ålborg " , det vil sige brændt for troldomsbedrift. Kjærulfs studier side 54 - 55 - 56. Vendsysselske årbøger 1915 side 19 - 34. Og 2002 side 118 - nr. 142.
DEAT: RIN MH:IF980
Kjærulfs studier side 42.
DEAT: RIN MH:IF979
Kjærulfs studier side 39.
DEAT: RIN MH:IF3544
Foged i Hals, se Kornumgård linien. Kjærulfske studier side 11 - 34.
Hallund sogn s. 85 ?. Skipper klement fejden 1534.
DEAT: RIN MH:IF907
Kjærulfske studier side 35. Hallund sogn s. 49.
BIRT: RIN MH:IF971
DEAT: RIN MH:IF972
Vendsysselske Årbøger år 1925, side 11, bror Bagge Griis og Niels i Klementsfejden, hvor de er omtalt, og at Bagge døde af blodtab efter et forsøg på at dræbe skipper Klement, flygtede men blev ramtaf en tagsten, og blev fundet død i Has
seris kjær. Også omtalt i Vendsysselske årbøger 1925 side 11.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.http://www.polyjo.dk/navne_sogne/pc2fc3b5d.html
Notater
Niels Pallesen Griis til Slette [Hjortdal sogn, V.Han herred] ejede 1532 jordegods på Mors og nævnes 1537 og 1545 sammen med broderen Anders i Roelsgård i tingsvidner af Hanherreds ting. 1541 deltog han med en del andre selvejere i skiftet efter Laurs Mørk i Saltumgård, og 1546 tiltaltes han sammen med sine brødre af Knud Bildt i Hovgård [V.Hassing sogn, Kær herred] for den arv, der tilkom dennes hustru Anne Bagge efter Griis'ernes morbroder Mads Bagge i Abildgård. Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik både han og herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig ordre til snarest - da de hverken var anført blandt adelsmænd eller bønder (dvs selvejere), der havde betalt halsløsning efter registrene - at "optinge" (dvs: akkordere) med halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom. Vi har intet kendskab til forhandlingerne, men resultatet blev i hvert fald, at de begge beholdt deres ejendomme.
Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum sogn (Horns Herred), som 1556 anføres i en rostjenesteliste som ejer af Slette, og som sådan nævnes hun også i præsteindberetning 1568, hvor der tillige anføres, at hun ejede 1 gård (Rævdal) og 1 hus i Gærum sogn, 1 bol i Tranum sogn, 1 gård og 1 hus i Ø.Hassing sogn, 1 bol i Karup sogn, 1 gård i Hørby og 2 bol og 10 huse i Hjortdal sogn. Bodil Orning levede 1576 i Rævdal i Gærum. (CK7-).sJCN-: Niels Pallesen Griis ejede 1532 Jordegods paa Mors og nævnes 1537 og 1545 sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Han Herreds Ting.
1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard, og 1546 tiltales han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv,
der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter Griisernes Morbror Mads Bagge i Ablidgaard. Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Clementsfejden, thi 154 5fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller Bønd(d.v.s. Selvejere), der hvade betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (akkordere) med Halsløsninsgkommisærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom. Vi har intet Kendskab til Forhandlingerne, men Resultatet blev i hvert Fald, at de begge beholdt deres Ejendomme.
Bodil Svendsdatter Orning anføres 1556 i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes hun ogsaa i Præste-indberetning 1568, hvor der tillige anføres, at hun ejede en Gaard (Rævdal) og et Hus i Gærum Sogn, et Boel i Tranum Sogn, en Gaard og et Hus i Ø.Hassing Sogn, et Boel i Karup Sogn, en Gaard i Hørby og 2 Boel og 10 Huse i Hjortdal Sogn. (sJCN-)
DEAT: RIN MH:IF329
BIRT: RIN MH:IF4572
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF2522
BIRT: RIN MH:IF4568
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard
DEAT: RIN MH:IF3543
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p5d6a0bc0.html
Palle Andersen Griis nævnes i Slette 1494, 1507 og senere som væbner, men anføres 1515 og 1526 efter væbnerne. 1511 stillede han dog en mand til krigstjeneste, og i fortegnelse over adelens ros-tjeneste takseredes han til at stille en bereden skytte. Han døde antagelig o.1530, thi 1532 skrives: "Der boede for nogle år siden en bonde i Hanherred, kaldet Palle Griis..., hvilken lod gøre en lovhævd (dvs markskel) imellem Slette og Torupgård og imellem Hjortels og Torupgård...mv". (CK7-)
DEAT: RIN MH:IF3542
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3555
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3553
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3554
På nettet Slå Anders Griis op.
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/paf884095.html
Notater
Anders Griis er den første ejer af Slette (Slettegaard), som kendes i historien. Han medbeseglede 16 Nov 1450 et skøde ved Han Herreds ting, i hvilket Vogn Jepsen til Alsbjergs enke, Karen, skødede et bol i Attrup til Helligåndsklostret i Ålborg.
Han anføres i tingsvidnet efter væbnerne, og det er muligt, at han har stået på bøndernes side i rejsningen under Henrik Tagesen, der endte med bondehærens nederlag i slaget på Skt.Jørgensbjerg i Kettrup sogn 1441, efter at bønderne havde nedbrændt Aagaard, Aggersborg, Kokkedal og Frejstrup i Torslev sogn m.fl., så muligt er Anders Griis' adelige rettigheder blevet bestridt en tid; men 1458 var han dog herredsfoged, og 1468 anføres han blandt væbnerne i en på Aagaard afsagt borgestuedom. Han levede 1470 og førte i sit skjold et gående svin, da han dette år efter forlangende fik udstedt et sognevidne af Hjortdal kirkegård af sognepræsten Hr. Peder Andersen og 4 selvejere, deraf to fra Hvetbo og Jerslev Herreder. Sognevidnet omhandlede Anders Griis' korn. Han var sandsynligvis gift med enken efter en Morten Pedersen, hvis datter Mettes søn, velbårne Anders Itske til Torup kalder Anders Griis' søn Palle Griis for sin morbroder.
Af hans børn vides, at en datter blev gift med væbneren Thomas Nielsen (Sehested) i Mosbjerggård, Horns Herred, og desuden havde han sønnen Palle, som fik Slettegård. (CK7-).
Slægten Griis:
Det berettes i Almindelighed, at af denne jydske Slægt var Bagge Griis den første Mand, som erhvervede adelig Frihed, idet Kong Frederik I 1524 skal have forundt ham Adelskab, men hermed kan kun være sigtet til en Fornyelse af ældre Adel, thi baade Bagge Griis' Fader og Farfader kaldes stunddom, om end ingenlunde altid Væbnere, ligesom ogsaa Bagges Søskende og disses Afkom henregnedes til Adelen; dog vedblev den hele Slægt at henhøre til den laveste Adel. Vaabnet angives at være et sort gaaende Vildsvin i Sølv-Felt, paa Hjelmen et halvt Svin; saaledes førtes det af Palle Griis 1580, hvorimod Palle Griis' Sigil fra 1561 viser et Skjold med kun et halvt Svin, altsaa samme Mærke, som førtes af en paa Laaland bosat gammel Slægt Griis (...). Slægten paa Slette uddøde 1697. (DA1895-)
«tab»
«tab»DEAT: RIN MH:IF3550
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 343.
DEAT: RIN MH:IF995
DEAT: RIN MH:IF333
Vendsysselske årbøger 1946 side 344, Efterfulgte faderen i Østergård.
DEAT: RIN MH:IF3485
Vendsysselske årbøger 1946 side 344. I havreholm i Vrejlev sogn.
DEAT: RIN MH:IF3480
Vendsysselske årbøger 1946 side 344.
DEAT: RIN MH:IF3486