Ejede Vestrupgård så børn tog navnet Vestrup.
Vensysselske årbøger 1938.
Herredsfogeder side 80 - 87.
Tingskriver 1669. Boede først i Jonstrup og fra 1671 på Vestrupgård i Saltum sogn, som han købte 1698, og solgte 1705. Endvidere ejede han Saltumgård med mølle og afbyggere.Kjærulfske studier 366 367 + 391 - 393.
Anders Sørensen Kjærulf til Vestrupgaard og Saltumgaard, Herredsskriver i Kjær og Hvetbo Herreder.
Vensysselske årbøger 1938, Herredsfogeder side 88.
BIRT: RIN MH:IF855
DEAT: RIN MH:IF856
Født på Vestrup. Ugift. Købte 1718 Vestrupgård med mølle for 700 rigsdaler, og ejede ligeledes Saltumgård.
BIRT: RIN MH:IF864
DEAT: RIN MH:IF865
Gmd. i Alstrup.
DEAT: RIN MH:IF3680
BIRT: RIN MH:IF513
DEAT: RIN MH:IF3681
Rykind Stenum Tholstrup sogn.
BIRT: RIN MH:IF1117
DEAT: RIN MH:IF1118
BURI: RIN MH:IF1119
BIRT: RIN MH:IF519
DEAT: RIN MH:IF520
BURI: RIN MH:IF521
BIRT: RIN MH:IF1124
DEAT: RIN MH:IF1125
BIRT: RIN MH:IF1126
DEAT: RIN MH:IF3638
BIRT: RIN MH:IF1127
DEAT: RIN MH:IF1128
BIRT: RIN MH:IF1129
BIRT: RIN MH:IF1130
DEAT: RIN MH:IF1131
Lars eller Laurs.
Lars (Ovesen) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots gods i Hvetbo Herred og var år 1530 herredsfoged. 19. oktober 1526 fik han og "et hans bedste barn", dvs søn, lensbrev på en eng kaldet Vildmosen fra Gammelå til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf årlig at svare 14 Ørtug (14 tdr.) byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi på den tid besad han ikke Saltumgaard; men skifte efter ham blev først - efter forudgående proces - foretaget 1541. Sct.Hansdag nævnte år var Morten Ibsen, sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby sogn, var 1546 herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve sogn), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup sogn) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup sogn), forsamlet på Ingstrup Kirkegaard på et samfrændemøde for efter en landstingsdom at dele Lars Mørks børn deres gods imellem, og børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad godset kunde tåle udover den kongelige byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde tåle 1 pund (= 2 tdr.) byg over kongelig tynge til udarvingerne af dem, som boede i gården. (CK10) I slutningen af middelalderen var der flere fremtrædende selvejer-bondeætter i Vendsyssel, og enkelte af dem betegnes af Peder Dyrskjøt som værende "af adel"; men dette udtryk skal ikke tages bogstaveligt i nutidens forstand, idet Dyrskjøt regner efterkommere af en ufri mand og en adelig kvinde som værende af adel. Den betydeligste selvejer-bondeæt her var slægten Kjærulf, der oprindelig havde hjemme i den sydlige del af Vendsyssel - i Kjær Herred - og derfra efterhånden bredte sig over "den ganske verden"; men foruden denne æt var der en eller vistnok flere slægter, der førte navnet Mørk. Således én fra "Knolde" i Skallerup sogn, der angives at være af adelig stamme, og for så vidt også var det, som slægtens først kendte mand Peder Mørk i Knolde omved år 1500 vel er identisk med den Peder Terkelsen, som boede i Knolde 1501, og som var gift med velbyrdige Anne Kallisdatter, datter af velbyrdige Kalli Palnesen, der var border til væbneren velb. Niels Palnesen i Knolde, som var ugift 1478, død år 1485, og til velb. Mogens Palnesen i Knolde, der var ugift 1480 og døde før 1501. En anden slægt Mørk har navnlig haft hjemstavn i Bjørum i Sulsted sogn, og en tredje, i Saltum sogn. Det har ikke været muligt at føre disse Mørk slægter ned til en fælles rod; men for øvrigt var Mørk jo også et over hele landet udbredt tilnavn, og de vendsysselske Mørk'er hører næppe til én stamme. At de imidlertid har været fremragende bønder, ses bla. af, at der er mange præster mellem dem. 1470 var Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, præst i Hjortdal, og selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (Kollerup sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup sogn) udstedere af sognevidne af Hjortdal Kirkegård, som Anders Griis i Slette havde forlangt angående korn på marken. 1471 var han vidne ved Hvetbo Herreds ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans slægtskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var selvejer, det fremgår af, at det var lutter selvejere, bortset fra præsten, som var udsteder af tingsvidnet 1470. Han har antagelig haft en broder Ove Mørk i Saltum i årene henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været fader til Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgård. (CK10-) Saltumgård (også i nyere tid kaldet Storgård) i Sdr. Saltum (Saltum sogn, Hvetbo Herred) var en gammel selvejergård, der fra slutningen af 1400-tallet tilhørte medlemmer af familierne Mørk (fra Saltum) og Kjærulf, af hvilke flere (Laurs Mørk (død senest 1534), Vogn Hansen Mørk (død 1606), Peder Selgensen (Sørensen) Kjærulf (død 1631, gift med Inger Mørk)) var herredsfogeder; o. 1695 solgtes en halvdel af Saltumgård til Valentin Valentinsen de Fulda. Ved midten af 1700-tallet ejedes gården af skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der forsynede gården med noget bøndergods, hvorved Saltumgård blev en hovedgård med ufrit hovedgårdshartkorn, og 1752 skødede gård og fæstegods til sønnen, skudehandler i Løkken Søren Jensen Bondrup, der 1756 selv tog ophold her og døde sammesteds 1765. På auktionen efter ham erhvervedes Saltumgård (13 1/4 tdr. hartk.) med 28 1/2 tdr hartkorn fæstegods og nogle huse for 4005 rdl. af godsejer Jens Andersen Gleerup til Lundergård (død 1786), som 1775 fallerede, hvorved Saltumgård med 68 tdr. harthk. fæstegods blev udlagt til de "publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg", der 1782 skødede den til kancelliråd Jesper Chr. Østergaard til Lundergård (død 1790). Dennes enke Johanne Brøndlund skødede 1794 Saltumgård med o. 50 trd. hartk. fæstegods til senere landvæsenskommissær Ove Nikolaj Møller (død 1801), som straks solgte gården uden fæstegods til Christen Nielsen Møller, der efter bevilling af 1803 frasolgte nogle parceller. Efter hans død 1819 solgtes Saltumgård (9 1/2 tdr. hartk.) til sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup (død 1841). Hans enke Karen Johanne Kruuse udstykkede gården i h.t. bevilling af 1842. Hovedparcellen (2 1/2 tdr hartk.) solgtes 1847 til svigersønnen Julius Martinus Nors. (TrHj-).
Saltumgård, herredsfoged omk.1530.
Se Vensysselske Årbøger 1943 side 38. 19/10/1526 fik livsbrev sammen med hans bedste søn ( den ældste) på kronens eng, kaldet Vildmosen. 1946 side 341.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 75. Ejer af Saltumgaard. - 1943 side 39. 1575 Lars Mørks brev til Peder Munks foged, Hans Friis, at han for et pund byg årligt har fæstet af ham en eng i østen op til Hestehaven. Retssag om engen, tingssag 1541 - 1575 - 1580 - 1597 - 1601- 1601 - 1602 - 15/04/1602 faldt dommen retten tildelte kronen engen. 1944 side 39 - 40 - 41.16/01/1574 købt eng af Frederik II kaldet Vildmosen. 21/06/1582 Skødede og gav kongen ( vist som foræring for tro tjeneste ) Ejersted eng i Thise sogn i Hammelmose mark.
I skiftet efter Lars Mørk 1541 deltog Niejs Pallesen Griis ( Hvetbo herred tgb. 1 maj 1647 og 4 okt. 1662 )
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.Notater
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots gods i Hvetbo Herred og var o. 1530 herredsfoged. 19. oktober 1526 fik han og "et hans bedste barn", dvs søn, lensbrev på en eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 tdr.) byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi på den tid besad han ikke Saltumgaard; men skifte efter ham blev først - efter forudgaaende proces - foretaget 1541. Sct.Hansdag nævnte år var Morten Ibsen, sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby sogn, var 1546 herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve sogn), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad sogn), Anders Jespersen i Brødslev(Ingstrup sogn) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup sogn), forsamlet på Ingstrup Kirkegaard på et samfrændemøde for efter en landstingsdom at dele Lars Mørks børn deres gods imellem, og børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad godset kunde tåle udover den kongelige byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 pund (= 2 tdr.) byg over kongelig tynge til udarvingerne af dem, som boede i gaarden. (CK10)
I slutningen af middelalderen var der flere fremtrædende selvejer-bondeætter i Vendsyssel, og enkelte af dem betegnes af Peder Dyrskjøt som værende "af adel"; men dette udtryk skal ikke tages bogstaveligt i nutidens forstand, idet Dyrskjøt regner efterkommere af en ufri mand og en adelig kvinde som værende af adel.
Den betydeligste selvejer-bondeæt her var slægten Kjærulf, der oprindelig havde hjemme i den sydlige del af Vendsyssel - i Kjær Herred - og derfra efterhånden bredte sig over "den ganske verden"; men foruden denne æt var der en eller vistnok flere slægter, der førte navnet Mørk. Således én fra "Knolde" i Skallerup sogn, der angives at være af adelig stamme, og for så vidt også var det, som slægtens først kendte mand Peder Mørk i Knolde omved år 1500 vel er identisk med den Peder Terkelsen, som boede i Knolde 1501, og som var gift med velbyrdige Anne Kallisdatter, datter af velbyrdige Kalli Palnesen, der var border til væbneren velb. Niels Palnesen i Knolde, som var ugift 1478, død o. 1485, og til velb. Mogens Palnesen i Knolde, der var ugift 1480 og døde før 1501.
En anden slægt Mørk har navnlig haft hjemstavn i Bjørum i Sulsted sogn, og en tredje, i Saltum sogn.
Det har ikke været muligt at føre disse Mørk slægter ned til en fælles rod; men for øvrigt var Mørk jo også et over hele landet udbredt tilnavn, og de vendsysselske Mørk'er hører næppe til én stamme.At de imidlertid har været fremragende bønder, ses bla. af, at der er mange præster mellem dem.
1470 var Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, præst i Hjortdal, og selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (Kollerup sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup sogn) udstedere af sognevidne af Hjortdal Kirkegård, som Anders Griis i Slette havde forlangt angående korn på marken.
1471 var han vidne ved Hvetbo Herreds ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans slægtskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var selvejer, det fremgår af, at det var lutter selvejere, bortset fra præsten, som var udsteder af tingsvidnet 1470.
Han har antagelig haft en broder Ove Mørk i Saltum i årene henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været fader til Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgård. (CK10-)
Saltumgård (også i nyere tid kaldet Storgaard) i Sdr. Saltum (Saltum sogn, Hvetbo Herred) var en gammel selvejergaard, der fra slutningen af 1400-tallet tilhørte medlemmer af familierne Mørk (fra Saltum) og Kjærulf, af hvilke flere (Laurs Mørk (død senest 1534), Vogn Hansen Mørk (død 1606), Peder Selgensen (Sørensen) Kjærulf (død 1631, gift med Inger Mørk)) var herredsfogeder; o. 1695 solgtes en halvdel af Saltumgård til Valentin Valentinsen de Fulda. Ved midten af 1700-tallet ejedes gården af skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der forsynede gården med noget bøndergods, hvorved Saltumgård blev en hovedgård med ufrit hovedgårdshartkorn, og 1752 skødede gård og fæstegods til sønnen, skudehandler i Løkken Søren Jensen Bondrup, der 1756 selv tog ophold her og døde sammesteds 1765. På auktionen efter ham erhvervedes Saltumgaard (13 1/4 tdr. hartk.) med 28 1/2 tdr hartkorn fæstegods og nogle huse for 4005 rdl. af godsejer Jens Andersen Gleerup til Lundergaard (død 1786), som 1775 fallerede, hvorved Saltumgaard med 68 tdr. harthk. fæstegods blev udlagt til de "publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg", der 1782 skødede den til kancelliraad Jesper Chr. Østergaard til Lundergaard (død 1790). Dennes enke Johanne Brøndlund skødede 1794 Saltumgaard med o. 50 trd. hartk. fæstegods til senere landvæsenskommissær Ove Nikolaj Møller (død 1801), som straks solgte gaarden uden fæstegods til Christen Nielsen Møller, der efter bevilling af 1803 frasolgte nogle parceller. Efter hans død 1819 solgtes Saltumgaard (9 1/2 tdr. hartk.) til sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup (død 1841). Hans enke Karen Johanne Kruuse udstykkede gaarden i h.t. bevilling af 1842. Hovedparcellen (2 1/2 tdr hartk.) solgtes 1847 til svigersønnen Julius Martinus Nors. (TrHj-).
DEAT: RIN MH:IF3488
Ove Mørk ejede fra omk. 1475 Saltumgaard.
Ses også stavet Greissen.
Ses også stavet Greissen.
Ses også stavet Greissen.
Nogle forskere påstår at han første gang var gift med Else Friis, datter af Henrik Friis og Anne Lunge.
Ingerd er formentlig datter af hans anden ægtefælle, der var en datter af Niels Iversen Rotfeldt og Elline Jensdatter (af de Rotfeldt fra Bratskov ), eller af en Viffert. Viffert giftermålet ser også sansynligt ud. Med andre ord det er for tiden (1958) umuligt at sige om linien går tilbage til slægten Ebberstein gennem Viffert, Friis eller Rotfeldt - i hvert af 3 tilfælde gør den det.
Vendsysselske årbøger 1931 side 70.
DEAT: RIN MH:IF2486
DEAT: RIN MH:IF2487
DEAT: RIN MH:IF2488
Boede i 1448 i fogedgård Vadum sogn og var foged i Kjær herred. Kjærulfske studier side 8.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 89 - 90.
Fogedgaard i Vadum, herredsfoged Kjær herred.http://nielsmartinussen.dk/nsl15092.htm
Anders var ejer af Fogedgård i VadumSogn efter sin far. Nævnt 1448, 1450 og 1454.
1485-1494 Herredsfoged, Kær Herred. død efter 1503. i Vester Brønderslev Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. "Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods". Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter efter St. Knuds og Kjelds dag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne afKjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde liggettil Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. Dyrskjøtsig er, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de "Iblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter", men forudende af Dyrskjøt anførte Børn menes, at der har væreten Søn Jens og en Søn Morten.
BIRT: RIN MH:IF524
DEAT: RIN MH:IF525
Gjertrud Vognsdatter ( Kjærulf )
BIRT: RIN MH:IF822
CHR: RIN MH:IF823
DEAT: RIN MH:IF1652