Også nævnt som Møller.
Gårdfæster på Hedegård, Jetsmark sogn.
Gifter sig senere med sønnens (Niels Nielsen) kones (Margrethe Madsdatter) mor (Mette Knudsdatter).
Var faester af en af de storste gard i St. Pandrup med 8-9 tdr. hartkorn.
Svigersonen Niels Nielsen ogsa faster.
Søn og dennes stedfader fælles om gaarden.Se desuden noter om svigersønnen Niels Nielsen.
1646-1708, AO opslag nr. 322, begravede, år 1703.
Gifter sig senere med datterens (Margrethe Madsdatter) mands ((Niels Nielsen) far (Niels Andersen).
2. marts Jens, Madz Christensen i Panderup og Mette Knudsdatter, faddere Knud Pedersen i Kaas, Thomas i Riisager, Else i Klostergaard, Giertrud i Klostergaard, Kirsten Knudsdatter.
Blev 53 År 11 Mdr. 5 Dage.
BIRT: RIN MH:IF1500
BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O. 229 nr. 3 nedefra.
DEAT: RIN MH:IF3691
BIRT: RIN MH:IF1501
BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O. 234 nr. 4 ovenfra.
DEAT: RIN MH:IF3689
Efterlevende -:1. ægteskab -1 søn Niels Pedersen, 29 år gl. gmd i V. Hjermeslev. - 1 datter Else Pedersdatter, givt med gmd. Christen Laursen, Alstrup, - 1 datter Inger Pedersdatter, ugivt og hjemmei Sternboet. -- 2 ægteskab med Morten Sørensen, - en søn Peder Mortensen f. 10/11/1813 18 år. - en søn Søren Mortensen, 11 år, - en datter Karen Marie 22 år - en datter Ane Kirstine 20 år - en datter Maren 16 år.
Valentine Valentinsen de Fulda
Han havde ophold hos sin halvbror (eller farbror) som var præst i Saltum - Just Valentinsen de Fulda. Senere købte han det halve af Saltumgård. Han var søn af Valentin Justesen de Fulda og han var gift med Inger Laursdatter i Saltum sogn Hjørring amt Han var født i Nysted Maribo Amt Arkivalier online Maribo amt Nysted KB 1647 - 1722 opslag 51 nr. 2 fra neden 1661 Dominica 5ta Trinitatis Faddere til Valentin Jostsøns barn Valentin vare. Matthias Von Vesten Iffuer Nielsøn, Rasmus Rasch?, Anders Sjællandsfar, Søffren Andersøns Quin- de, Anna Peder Johansøns bar Hannem.
Kommer som 13 årig i huset hos en halvbroder (eller farbror), præsten i Saltum, Just Vallentinsen de Fulda.
Vallentin Vallentinsen de Fulda arver præsten sammen med enken. Omk. 1695 solgte Anders Kjærulf til Bjørnsholm, - Saltumgård også Kaldet Storgård i Sdr. Saltum til Vallentin Vallentinsen de Fulda.
Han er født i Nysted på Falster af Fattige borgerfolk - Vallentin Justesen Fulda og hustru Kirsten Jacobsdatter, moderen dør kort efter sønnens fødsel. 1 Hustru dør 3. maj 1677. Gifter sig med arvingen - eller en af dem - til den anden del af Saltumgård - Inger Laursdatter, som er af Kjærulf slægten, den gren der kaldes Holtet linien.
F: i Nysted. 1660 Kommer som 13 årig i huset hos en halvbroder, præsten i Saltum Just Vallentinsen de Fulda, Præst i Saltum 23/03/1676. Vallentin arver præsten sammen med enken. - Omk. 1695 solgte Anders Kjærulf til Bjørnsholm, - Saltumgård ( også Kaldet Storgård ) i Sdr. Saltum til Vallentin Vallentinsen de Fulda. Vallentin Vallentinsen de Fulda arver Halvbroderen Just, samman med hustruen (Barfod Den Falsterske Gejstlighed). Han er født i Nysted på Falster af Fattige borgerfolk - Vallentin Justesen Fulda og hustru Kirsten Jacobsdatter, moderen dør kort efter sønnens fødsel. Kom som 9 årig til en farbror i Randers, som satte ham i den lærde skole. Han blev ( student ) der 06/05/1654 indskrevet ved universitetet i København. - Det er nok ham : Just valentini. Kort efter blev der pest i Kbhvn. Just V. rejste hjem til Nysted. 8 dage efter bræder det meste af byen, og faderen kom som yderst fattig derpå. Men sønnen fik ikke råd til straks at læse videre, men kom som " hører " (det vil sige lærer), til Randers lærde skole. Senere læser han færdig. Bliver 1666 indsat som lærer ved Nykøbing F. latinskole, hvor han når at blive rektor.
1675 Bliver han præst i Saltum og Hune. 1 Hustru dør 03/05/1677.
Gifter sig med arvingen - eller en af dem - til den anden del af Saltumgård, : - Inger Laursdatter, som er af Kjærulf slægten, den gren der kaldes Holtet linien.
De flytter til Fårup, 10/04/1740 dør Inger Laursdatter i Fårup, 78 år gl. - 8 Børn. Deriblandt Lisbeth Catrine, gift med Christian Espersen Møller.
Sognepræst i Nørholm.
Mogens Wingaard, Mogens Mogensen Wingaard, 6.12.1636-25.9.1711, rektor. Født i Nørholm, død i Vor Frue k., Kbh. W. blev student 1660 fra Ålborg. I sin studietid opholdt han sig i tre år i huset hos historiografen Vitus Bering i hvem han fandt en velynder ligesom i Peder Resen der 1665 skaffede ham plads på Valkendorfs kollegium. Tillige var han dekan ved kommunitetet. Fra 1666 var han konrektor i Ålborg, tog 1667 magistergraden og blev 1668 rektor ved skolen. Det viste sig imidlertid snart at den noget trættekære og uordentlige mand ikke var velegnet til at bestride dette embede. Han kom i strid med sit lærerpersonale, især med sin konrektor, den senere så berygtede mag. Ole Bjørn og med sognepræsten ved Budolfi kirke, og han stod i et meget spændt forhold til sine foresatte, biskopperne Matthias Foss og Henrik Bornemann der gang på gang måtte gribe ind over for ham. Særlig uheldigt var det at han heller ikke synes at have evnet at bibringe disciplene de fornødne kundskaber endsige skrive ordentlige testimonier hvorfor Ålborg skole kom i vanry. I økonomisk henseende var der også meget at udsætte på hans administration, og efter adskillige retssager og efter at han 1676 var dømt til en offentlig "afbedelse" af sine forseelser mod biskop Foss endte hans løbebane som skolemand med at højesteret 1684 afsatte ham. De følgende år tilbragte han på sin ejendom Kåsgård i Jetsmark sogn, men drog 1689 til Kbh. hvor han synes at have ført en temmelig kummerlig tilværelse til sin død. Trods sin lidet glorværdige skolevirksomhed var W. i øvrigt en både kundskabsrig og begavet mand. Lige fra sin ungdom var han stærkt filosofisk interesseret. 1665 udgav han fire disputatser "de ontosophia", senere kom Vindemiæ ontosophicæ, 1691 og Vindemiæ theologico-onto-sophicce, 1695. Han udviklede her - klart og indgående - et metafysisk, "ontosofisk" system og gør sig til talsmand for enheden mellem filosofi og teologi idet han dog stærkt betoner den sidstnævntes prioritet. I teologisk henseende tilhørte han åbenbart den strenge lutherske teologi og så fx med beundring op til mænd som Jacob Martini og Abraham Calvius i Wittenberg. Et lignende præg bærer også hans Sex aandelige Sange, 1690 og Aandelige Tacter paa Hiertens Strengeleeg, 1692, arbejder der dog ikke udmærker sig ved poetiske fortrin. I Jovis Tarpei custos til Lifve restitueret, 1696 er opbevaret ikke få kulturhistoriske træk. Efter afsættelsen beskæftigede W. sig også med oversættelsesarbejde; således udgav han 1699 en fordanskning af Lucius Annæus Florus og 1704 af en del af Q. Curtius Rufus. Hans oversættelser er omhyggelige og kendetegnes både ved gennemtænkt retskrivning og ved naturlig sprogtone i overensstemmelse med hans ideal: at ville skrive "got, reent og jefnt Danske efter det Danske Sproges Egenskaber". Mere almindelig bekendt er hans oversættelser blevet gennem Holberg der både i Peder Paars og i Jacob von Tyboe alluderer til dem.
Forældre: sognepræst Mogens Thomsen W. (ca. 1588-1636, gift 1. gang med Anne Pedersdatter Kuri, død ca.1628) og Anna Kjeldsdatter (ca.1598-1672, gift 2. gang med sognepræst i Nørholm Jens Jensen Sjørslev, død 1677). Ugift.
Mal. (Ålborg katedralskole).Kilde: Gyldendal