1859 25/12 blev hun født i Gunderslev sogn, Holløse by, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt.
1860 30/1 blev hun hjemmedøbt.
1860 12/2 blev "Henriette Cecilie Jensen" døbt i Gunderslev kirke.
Forældre: "Hmd. Hans Henrik Jensen og Hustru Ane Marie Hansdatter, Jordemoder i H. "29"".
Faddere: "Moderen holdt selv sit Barn. - Faddere Gmd. Lars Nielsen, Gmd Christoffer Pedersen og Hmd. Poul Pedersen. alle af Holløse. -"
(KB. Gunderslev sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. 1841-1882, side 72, nr. 15. 3-444-5)
FT 1834: Træskomager.
Henriette Johanne Cecilie Handrup
Hun boede Ladbye, et Huus, 31, ved folketællingen den 18 Feb. 1834 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Hun boede Ladby, 264, ved folketællingen den 1 Feb. 1840 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Han boede Ladbye, et Huus, 31, ved folketællingen den 18 Feb. 1834 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Hun boede Ladbye, et Huus, 31, ved folketællingen den 18 Feb. 1834 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Hun boede Ladby, 264, ved folketællingen den 1 Feb. 1840 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Han boede Ladbye, et Huus, 31, ved folketællingen den 18 Feb. 1834 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Han boede Ladby, 264, ved folketællingen den 1 Feb. 1840 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Han boede Ladby, 39, ved folketællingen den 1 Feb. 1845 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
Kaldte sig Handrup som er et stednavn i Ørum.
Skolelærer og kirkesanger (FT 1834 Herlufholm - Lille Næstved).
Nævnt som lærer i perioden 1794-1839 i V. og Ø. Flakkebjerg herreders Skolehistorie.
Efter at være blevet undervist i det Blaagaardske Skolelærerseminar fra 1791 blev han i 1794 skolelærer i Lille Næstved og organist ved Herlufsholm Kirke. Skrev bl.a. små fortællinger, morskabslæsning og fabler for børn.
Forfatterleksikonet oplyser at han er søn af bønderforældre.
Har skrevet flere bøger:
Handrup, P.: De forvildede Elskeres uformodentlige Sammenkomst eller en historisk Viise. Dict. Kbh., 1790. 4 Bl., (1790, digte) BD4:sp226
Handrup, P.: En Tanke til Gud eller Skyggens Gienlyd af store Væsener, med hosføyede Morgen-Tanker. Kbh., 1790, (1790, digte) BD4:sp226
Handrup, Poul: Romanstræger og Malerie paa Menneskeelendighed. 1-2. D. ♦ Kbh., 1803-4, (1803-04, roman) BD4:sp444
Handrup, P.: Gienfindelsen, (1807, tekster)
Handrup, Poul: Perlen. En underfuld Roman i mange Kapitler. Kbh., 1817, (1817, roman) BD4:sp445
Handrup, Poul: Den røde Pung. Eventyr. Kbh., 1826, (1826, roman) BD4:sp445
Handrup, Poul: Blomsterpigen. Eventyr. Kbh., 1827, (1827, roman) BD4:sp445
Handrup, P.: Landpoeten. Originalt Lystspil i 1 Act. ♦ Kbh., 1829, (1829, dramatik) BD4:sp318
Handrup, P.: Kysset, Knappenaalen og Hævnerinden eller den qvindelige Bandit. Kbh., 1832, (1832, roman) BDsupp:sp811
Den første skole i Lille Næstved:Lille Næstved blev tilgodeset med et fæstehus på Lille Næstved Bygade, som blev lejet af murermester Soltat, og nødtørftigt ombygget til skolestue. Stedets beliggenhed angives at svare til adressen Slagelsevej 9 i dag, hvor Lille Næstved Skole altså kan fejre sin over 225 års fødselsdag.
Bygningen har ikke været særlig egnet, for skoleholderne klagede fra starten over, at den fugtige bolig ødelagde deres helbred, og i 1806 betegnede lærer Handrup skolen som ”stor nok, men desuagtet ganske ubrugelig til læsestue, fordi den er fugtig, gammel og ligger til gaden”, ligesom han beklagede sig over, at ”måtte indånde en fordærvet luft, som hverken gavner sundheden eller den så nødvendige munterhed for en skolelærer”.
I 1818 kasserede myndighederne da også skolebygningen og besluttede, at der skulle bygges en ny skole på skolelodden, der ligger ”ved siden af byen og vejen til Herlufsholm”.
Den første skolebygning på Herlufsholmvej:
Poul Handrup havde været lærer i det fugtige skolehus siden maj 1794, så det er ikke vanskeligt at forestille sig den glæde han oplevede, da han i november 1828 skrev disse ord i sin embedsbog:
Aar 1828 blev Lille Næstved Skole
Opbygt af Grundmur paa dens lod.
Jeg var den første Lærer der beboede
samme; og forhen boendes i Byen
i Lille Næstved, hvor Skolen da var.Jeg var Skolelærer i denne gamle Bopæl i 34 aar. Gud! Forlene mig her, paa dette herlige sted! sin naade og Kraft til at virke det Gode, det Sande til hans Navns Forherligelse, og min egen Sjælefred i Liv og Død!
Skolen var samtidig landsbylærerens bolig, - en fast del af lønnen indtil 1969 - så det har sikkert medvirket til hans begejstring, at skolebygningen rummede forbedringer i forhold til tidligere skolebygninger, bl.a. i form af udhus i stedet for stald i forlængelse af skolestuen.
Litterære Randbemærkninger til Sorø Amts Historie.
Af August F. Schmidt, Brabrand, 1947Folkeskribenten Poul Handrup
Blandt det ældste Kuld af Folkeskolelærere var der enkelte, der forsøgte sig som Skribenter. Hos adskillige af dem var Viljen til at være skønlitterære Forfattere stærkere end Evnen. Dette erfarer man bl. a. ved at gøre sig bekendt med den Produktion, Poul Handrup har efterladt sig. Denne Mand var fra Ørum i Sydthy, hvor han fødtes 4. Januar 1768. Faderen var Husmand. Poul Handrup gik tre Aar paa Det kgl. Blaagaard jonstrupske Seminarium. Herfra afgik han 1794 med Karakteren »Duelig« til Lærereksamen. Alles rededen 16. Maj 1794 blev han Lærer i Lille Næstved og var samtidig hermed Organist paa Herlufsholm. Han blev gift med Kirstine Henriksdatter, der var født 1770. Hun døde 12. November 1851. Selv var Handrup død 17. December 18391). I sit Embede i Lille Næstved fik den skrivelystne Lærer Tid til at skrive ikke saa faa Værker, som han bekostede i Trykken; thi at enkelte bærer andet Forlagsfirma end Fors fatteren betyder vist intet i pekuniær Henseende. Det er ikke vanskeligt at faa Blik for, hvilke Felter han spænder over. Lettest faas dette ved at iagttage Stilen; Lystspillet »Landpoeten« (1829) ekscellerer i den platte Stil, »Blomsters pigen« (1827) i den unaturlige Stil, »Den røde Pung« (1826) i den forskruede, og i dem alle er der saa at sige Digte for og bag, Tilegnelser og, vist helt overflødige, Taksigelser til Læseren. Handrups sidste Bog: »Kysset, Knappenaalen og Hævnerinden eller den qvindelige Bandit« (1832) giver et godt almindeligt Indtryk af hans Skrivemaade, der iøvrigt var lige saa god som saa mange andre af Samtidens Folkes skribenter2) .Af hans Bøger skal her nævnes endnu nogle Stykker: »Moerskabslæsning for Børn« (1800). »Forsøg til originale smaa Fortællinger og Fabler for den tilvoxende Ungdom« (1801). »Den gode Hensigt« (1802). »Skurken. En Roman om det smukke Køn« (1803). »Romanstræger og Malerie paa Menneskeelendighed« MI (1803-04). »Romantiske Fors søg, indeholdende Gienfindelsen eller Skurkens Dødsstund«. Original Roman (1807). »Perlen«, en underfuld Roman i mange Kapitler (1817). Endvidere har Poul Handrup faaet
Smaadigte offentliggjort i »Aftenposten«, Høsts »Ei blot til Lyst«, 3. Bind. »Iris og Hebe« 1804, 1807. »Moralske Sange for Ungdommen« udgav han 1801. - Hertil kommer saa Arbejder, hvor hans Virksomhed som Lærer er kommet ham til Gavn, saaledes i hans »Nyeste ABC Bog, en Hielpe? bog for Mødre, som selv ville lære deres Børn at læse« (1805)1). Handrups »Brevbog for Børn« (1805) blev senere oversat til Svensk (Jönköping 1819) og blev recenseret i Svensk Lit. Tidn. 1819, Nr. 37). I »Forsøg til Vejledning for Skolelærere« er det hans Agt at række sine (vordende) Kolleger en hjælpende Haand. »Den lille Ordbog«, en Sam? ling af enstydende (synonyme) Ord, for danske Skoler (1807), viser, at Handrup ogsaa har haft Interesse for sit Modersmaal. Man tør tro, at han ved sin litterære Virksomhed har været til Gavn, idet navnlig hans pædagogiske Arbejder kan have virket som en Hjælp for Lærere og Lærerinder, der i Frederik den Sjettes Tid ikke havde saa særlig mange pædagogiske Hjælpemidler at søge til, som det senere blev Tilfældet. Den sidstnævnte Gruppe af hans Skrifter fik i hvert Fald en gunstig Modtagelse. Handrup hørte til det første Kuld af seminarieuddannede Lærere, og da han ikke er uinteressant som Type paa en litterært in? teresseret og skrivende Landsbylærer før »Skolelærerforfat? ternes« Tid, har man ment, det kunde være betimeligt at henlede Opmærksomheden paa ham en kort Stund.
Omtalt som lærer i V. og Ø. Flakkebjerg herreders Skolehistorie.