Ridder.Vidne for dr. Margrethe 1401. Segl kendt fra 1366.
10. januar 1401:
Sigfred Dosenrode, ridder, kvitterer dronning Margrete for 250 lybske mark, som hr. Henrik von Ahlefeld har overbragt ham.Original på nedertysk i Rigsarkivet.
Jeg, Sigfred Dosenrode, ridder, erklærer og bevidner ved dette brev over for alle nulevende og alle i fremtiden, at jeg til min fulde tilfredshed fra hr. Henrik von Ahlefeld har oppebåret 250 lybske mark, som han for har udredet på vegne af min kære og nådige herskerinde, dronning Margrete af Danmark, Norge og Sverige. Jeg og mine arvinger kvitterer ved dette brev min førnævnte kære nådige frue og hendes arvinger for de omtalte 250 mark og takker min kære nådige frue for god betaling af dette førnævnte beløb på 250 mark og for meget godt, som min nådige frue har gjort over for mig. Jeg vil gerne gøre mig fortjent dertil, så godt jeg kan, hvor det tilkommer mig at gøre det. Til vidnesbyrd for alle disse førnævnte punkter har jeg hængt mit segl for dette brev, der er givet i det 1401. år efter Guds fødsel søndag i ugen efter helligtrekonger.
Ik Syuerd Dosenrode ridder bekenne vnde bet{uo}ghe in desseme breue vor al den de n{uo} zynt vnde noch to komen moghen dat ik hebbe oppe boret to voller noghe driddehalf hundert Lubesche mark van her Hinrike van Aleuelde de he my to dancke wol betalet heft van myner leuen ghnedighen vrowen weghen koningynne Margreten koningynne to Dennemarken to Norweghen vnde to Sweden vnde ik vnde myne eruen laten q{ue}id leddich vnde l{oo}s in dessem breue desse vorscreuen myne leuen ghnedighen vrowen vnde ere eruen vor desse vorscreuen driddehalf hundert mark vnde dancke myner leuen ghnedighen vrowen guder betalynghe vor desse vorscreuen driddehalf hundert mark vnde v{oe}r mennich g{uo}t dat myn leue ghnedighe vrowe my dan heft vnde wyl dat gherne vorschulden vnde vordeenen woor ik mach dar yt my vøghet to donde. To bet{uo}ghenisse al desser vorscreuen stukke zo hebbe ik myn inghezeghel ghehenghet vor dessen breef de is gegheuen na godes b{oe}rt verteyn hundert iar vnde darna in deme ersten iare des sondaghes bynnen den achte daghen to twelften.
Kilde: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Frederik Daniel Nielsen (Lynghus)
Øvelsesskolelærer.
Bevilling til nyt familienavn udstedt den 22. marts 1948 af Overpræsienten i København.
Højskolelærer, Vallekilde Højskole.
FT-1930 Vallekilde, Holbæk: Efternavn som Landebjær !
Claus Pedersen Skafte var fæstebonde i Ravnsholt.
Claus Pedersen Skafte var fæstebonde i Ravnsholt.
Ejvind Pedersen er født i Gladsaxe og voksede op i Husumgade32, 1. tv,2200 Købnhavn N., hvor forældrene flyttede ind i 1934. Ejvindgik påHavremarkens skole, hvorfra han blev udskrevet den 17-6-38 efter 7årsskolegang. Karaktererne fra afgangsbeviset var mg i dansk og ug iregning.Hans flid og opførsel var god og hans orden var ret god.
Uddannet værktøjsmager.
Flyttede til Allersgade 6, st (1950/1951), hvor han og Hennydrev enkøbmandsforretning og boede i tilknytning hertil.
og i jan 52 til Skyttegårdsvej 28. st. tv, Valby
Flyttede i ca. 1960 til Boeslundevej i BRH og i ca. 1964 til Vallekildevej 70, Brh.1/10 1983 Flyttede de til Ved Bellahøj 24 B,2700Brh
Var fra 2. maj 1948 ansat i i A/S Eltra og fejrede 2. maj 197325 årsjubilæum. Først som værktøjsmager og senere som leder af reservedelslagerog produktionsleder. Blev få år senere afskediget i forbindelse mednedlæggelse af produktionen og SONY's overtagelse af firmaet. Blevderefter ansat i Induperm som produktionsleder og senere i??, hvor handog kom til skade i det han fik klippet det yderste led af 4 fingre påhøjre hånd. Blev herefter syg af kræft og måtte til sidst fratræde pågrund af sygdom.
Gjorde militærtjeneste fra 1/6 1946 som Menig, 15/10 1946somBefalingsmandselev og fra 24/4 1947 som Underkoporal. Koporal 2/71947.Af Stamoplysningerne fremgår at han var 163 høj, blond hår, varspinkelaf bygning og havde brune øjne.
Genindkaldt 15/5 - 14/6 1951, med hvid mødebefaling. Fra15/2-62 overførttil hjemmeværnet.
Var ung pige i huset i Esbjerg. Derefter stuepige på Bellevuestrandhotel.
Hjemmegående til først i 70'erne og blev ansat i DB Brugsen og var dernogle år. Blev derefter ansat som ekspeditrice i enstrikkegarnsforretning, som lukkkede da strikning gik af mode i startenaf 80'erne.
Pensioreret tidligt p.g. af helbred efter en arbejdsløshedsperiode ogefter at far døde.
Allerede medens vi var børn fik hun sig en tår over flasken, der var gemti køkkenskabet bag en faldstamme.
Jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har fået et kram af min mor. Menhun var der, og gjorde et stort stykke arbejde for at få tingene til atfungere på hjemmefronten.
Ellers husker jeg mest at min mor altid strikkede og elskede at gå ihavenog nusse. Vi havde faktisk en hjemmestrikket barndom. Alting varhjemmestrikket og min mormor gjorde det hele perfekt med hækledetoiletrulleskjulere.
Min mor og far havde få men gode venner, som de holdt sammen med i mangeår.
Tobaksrygning var meget centralt for hende - også da vi endelig fikhendeanbragt på plejehjem. Det var forfærdeligt som hun røg. Den enehjemmerullede cigaret efter den anden. Og sikke et svineri...
Efter at hun fald og brækkede lårbenet, og var blevet lappet sammen afhospitalet og sendt tilbage plejehjemmet, gik det helt galt. Dels fik hunikke nogen hjælp af plejehjemmet til genoptræning dels tog alderen og denmanglende livslyst også over.
Mogens