Ejvind Pedersen er født i Gladsaxe og voksede op i Husumgade32, 1. tv,2200 Købnhavn N., hvor forældrene flyttede ind i 1934. Ejvindgik påHavremarkens skole, hvorfra han blev udskrevet den 17-6-38 efter 7årsskolegang. Karaktererne fra afgangsbeviset var mg i dansk og ug iregning.Hans flid og opførsel var god og hans orden var ret god.
Uddannet værktøjsmager.
Flyttede til Allersgade 6, st (1950/1951), hvor han og Hennydrev enkøbmandsforretning og boede i tilknytning hertil.
og i jan 52 til Skyttegårdsvej 28. st. tv, Valby
Flyttede i ca. 1960 til Boeslundevej i BRH og i ca. 1964 til Vallekildevej 70, Brh.1/10 1983 Flyttede de til Ved Bellahøj 24 B,2700Brh
Var fra 2. maj 1948 ansat i i A/S Eltra og fejrede 2. maj 197325 årsjubilæum. Først som værktøjsmager og senere som leder af reservedelslagerog produktionsleder. Blev få år senere afskediget i forbindelse mednedlæggelse af produktionen og SONY's overtagelse af firmaet. Blevderefter ansat i Induperm som produktionsleder og senere i??, hvor handog kom til skade i det han fik klippet det yderste led af 4 fingre påhøjre hånd. Blev herefter syg af kræft og måtte til sidst fratræde pågrund af sygdom.
Gjorde militærtjeneste fra 1/6 1946 som Menig, 15/10 1946somBefalingsmandselev og fra 24/4 1947 som Underkoporal. Koporal 2/71947.Af Stamoplysningerne fremgår at han var 163 høj, blond hår, varspinkelaf bygning og havde brune øjne.
Genindkaldt 15/5 - 14/6 1951, med hvid mødebefaling. Fra15/2-62 overførttil hjemmeværnet.
Var ung pige i huset i Esbjerg. Derefter stuepige på Bellevuestrandhotel.
Hjemmegående til først i 70'erne og blev ansat i DB Brugsen og var dernogle år. Blev derefter ansat som ekspeditrice i enstrikkegarnsforretning, som lukkkede da strikning gik af mode i startenaf 80'erne.
Pensioreret tidligt p.g. af helbred efter en arbejdsløshedsperiode ogefter at far døde.
Allerede medens vi var børn fik hun sig en tår over flasken, der var gemti køkkenskabet bag en faldstamme.
Jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har fået et kram af min mor. Menhun var der, og gjorde et stort stykke arbejde for at få tingene til atfungere på hjemmefronten.
Ellers husker jeg mest at min mor altid strikkede og elskede at gå ihavenog nusse. Vi havde faktisk en hjemmestrikket barndom. Alting varhjemmestrikket og min mormor gjorde det hele perfekt med hækledetoiletrulleskjulere.
Min mor og far havde få men gode venner, som de holdt sammen med i mangeår.
Tobaksrygning var meget centralt for hende - også da vi endelig fikhendeanbragt på plejehjem. Det var forfærdeligt som hun røg. Den enehjemmerullede cigaret efter den anden. Og sikke et svineri...
Efter at hun fald og brækkede lårbenet, og var blevet lappet sammen afhospitalet og sendt tilbage plejehjemmet, gik det helt galt. Dels fik hunikke nogen hjælp af plejehjemmet til genoptræning dels tog alderen og denmanglende livslyst også over.
Mogens
Jurist.
Dorte Jensdatter Kjærulf, f. 15??., død 1620. Var antagelig et af de ældste af Jens Kjærulfs og Anne Griis' Børn. Hun var gift med en Søren . . . . . . . i Aalborg, men blev tidlig Enke, maaske allerede 1603, da hun gav en Sølvkande til Alteret i Vor Frue Kirke. I 1620 boede hun som Enke i Slotsgade og havde 3 gifte Døtre. Hun havde vist nydt en god Opdragelse, thi hun besad Skrivefærdighed, hvilket jo ikke var almindeligt for Kvindekønnet paa hin Tid, men desværre for hende kom hun tidlig i Ledtog med en Bande Hekse, der i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede huserede slemt i Aalborg, og allerede da Faderen døde (o. 1606) gav hun sig af med hemmelige Kunster. Senere deltog hun (1611) i Christence Kruckows, Apolone Ibsdatters, Maren Kneppes og flere Hekses Skarnsstreger, bl. a. med at forgøre Magister David Klynes Hustru, og det ses, at hun tog Lykken fra andre og gav den til sit Søskendebarn Raadmand Jens Andersen Hals, og at hun gjorde Kunster med nogle sorte Orme. Da Komplottet omsider blev grebet, endte det med, at hun 1620 blev »rettet for Aalborg«, det vil sige brændt for Trolddomsbedrif.
Danmarks eneste hekseportræt identificeret i Aalborg:Vor Frue Kirke i Aalborg gemmer på et særligt og helt usædvanligt billede. Et vaskeægte hekseportræt.
Billedet forestiller en kvinde, dømt heks, der blev brændt på bålet i bakkerne syd for Aalborg i 1620. Og portrættet er ikke bare af den slags som i middelalderen blev malet som kalkmaleri på kirkevæggen til skræk, gys og advarsel. Nej, der er tale om én af samfundets fine damer, enke efter byens tolder, den ifølge omtalen hæderlige og vise mand Jens Hansen, der døde i d. 29. Oktober 1601.Efter Jens Hansens død, skænkede hans kone, Dorthe Jensdatter Kjærulf, kirken en smukt malet mindeplade, et epitafium. Det forestiller Jesu dåb i Jordanfloden overværet af en himmelsk hærskare af engle. Forneden ser vi Dorthes to mænd, som hun overlevede og hendes tre døtre med sin sidste mand. Dorthe selv stirrer stift og alvorligt frem for sig, mens hun fromt folder hænderne. Forneden fortæller teksten om mændenes dødsår. Hendes eget blev aldrig indført. Blot står der 16.. uden de sidste to cifre. De skulle have været påmalet senere.
Dorthe Jensdatter blev dømt på Viborg Ting for gennem årene sammen med sin heksekunstmistænkte fynske veninde bl.a. at have skidt i borgmesterens have – hvorefter han på mystisk vis døde – for rituelt at have født et voksbarn, for at gøre mistænkelige ting af mange slags, som belejlige vidner stod frem med på domsdagen.
Måske er epitafiet udtryk for, at hun har villet forsøge at stå sig godt med kirken. Hun var nemlig tidligt sat i forbindelse med heksekunst. Trods dommen blev gaven aldrig pillet ned, og man kan derfor den dag i dag stå ansigt til ansigt med Dorthe Kjærulf i Vor Frue Kirke.
Toke Gormsen omtales som Gorm den Gamles søn, og siges at have været konge eller jarl i Skåne. Det er dog historisk bevist at han døde i spidsen for en dansk hjælpehær, der skulle komme jomsvikingehøvdingen Styrbjörn Starke til undsætning, og som tabte til uppsalakongen Erik Segersæl i slaget på Fyrisval. En runesten i Hällestads kirka vidner derom med teksten: "Askil satte sten denna efter Toke Gormsen som var en huld herre som ikke flygtede ved Uppsala (ub salum). Satte modige mænd efter broder sten på marken stadiga runor. Da Gorms Toke gik nærmest." To andre runesten i Hällestads kirke omtaler også om striden ved Fyris. Én fortæller om Åsgaut, som rejste stenen efter sin broder Erra, som var Tokes hirdman. Den tredje sten bærer teksten: "Åsbjörn, Tokes hirdman, satte denna sten efter sin broder Toke." Navnet Val-toke nævnes på en runesten i Års i Himmerland, om dette er kong Gorms søn vides dog ikke. At Toke Gormsen ikke skulle være helbror, men kun have fælles far med Harald Blåtand er måske rigtigt. Når Toke både kaldes Gormsen og har haft hirdmænd, må han vel være "en stor kanon", derfor er han sandsynligvis identisk med kong Gorms søn Toke. Denne er altså ikke kun et fantasifoster, og forekommer som en god kandidat til Hvide-slægtens stamfader, slægtens mange jorder stammer altså velsagtens fra kongeslægten.
Toke har således muligvis en anden mor end Thyra, men er her anført som sådan, idet navnet på den rigtige mor er ukendt.
• Noter. der er født ca. 1650, ses i matriklen 1688 opført som fæster af Østergaard i Manne, Thise Sogn, af hartkorn 7 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr. 2 alb. og hørende under Birkelse Stamgods.
Peder Nielsen Ladefoged overtog fæstet på Østergaard ved giftermålet med den tidligere fæster Niels Svendsens enke, men hvem hun var, kan ikke siges med sikkerhed. Der er dog en indtil vished grænsende sandsynlighed for, at hun var identisk med Laurits Pedersens datter Anne Lauritsdatter fra Stavad, der nævnes tidligst 1659.
-www-.-myheritage-.-dk-/-site---family---tree---135246951-/-jorgensen-?-familyTreeID-=-4-&-rootIndivudalID-=-4001473-
http-://-www-.-myheritage-.-dk-/-site---family---tree---135246951-/-jorgensen-?-familyTreeID-=-4-&-rootIndivudalID-=-4001473-
Kirkebogen for Sct. Hans sogn i Hjørring|1753-1803, opslag 130|den 27. februar 1763 begravet Christen Budolphsen fra Gjurup, 81 aar||Side 391 22.marts 1763 Bodel Christensen i Gjurup, forhen gift med Johanne Pedersdatter. |Samme arvinger som ovenfor.