DEAT: RIN MH:IF1473
Kjærulfske Studier side 391.
Anders Sørensen Kjærulf , født i Holtet, Ajstrup sogn, Kær herred, død 1631 i Knæpholt, Vadum sogn, stilling: Herredsfoged. Nævnes i Jordebøgerne 1600 - 1605 sammen med Faderen i Holtet i Ajstrup Sogn og blev vistnok o. 1596 Faderens Eftermand som Foged i Kjær Herred, en Stilling, han beklædte til sin Død 1631. Under 29. April 1602 udgik kongelig aabent Brev, at Anders Sørensen Kjærulf i Holtet, der i lang Tid har været Herredsfoged i Kær Herred og som saadan har haft stor Besværing og tilmed bor paa Alfarvej, hvor han besværes meget med Gæsteri af vejfarende Folk, maa bruge en Eng kaldet Holte Eng, der er insvoret og brugt til hans Gaard, og hvoraf der nu svares Særskyld til Kronen, kvit og frit, saalænge han er Herredsfoged, eller indtil Kongen giver anden Ordre. Hans Segl findes paa Tingsvidne af Kjær Herredsting 12. April 1608. Den ovenomhandlede Kronens Eng, som laa mellem Vraa Enge og Holtet Enge, og som Anders Kjærulf endnu brugte 1626, blev nævnte Aar mageskiftet fra Kronen til Hans Lindenov til Hundslund; formodentlig er det der, hvor Gaarden Holtet nu ligger, tæt øst for Jernbanelinien mellem Sulsted og Tylstrup. 1603 har han vist overtaget Gaarden Knæpholt i Vadum Sogn, hvortil han flyttede ved denne Tid, og hvor han fremtidig havde Bopæl. Denne Gaard regnedes paa hin Tid kun for et Bol og har muligt oprindelig hørt til Fogedgaards Tilliggende, thi den var jordegent Gods, om end der til Aalborghus svaredes en Skyld af 3 Skilling Leding, 3 Pund (ca. 18 kg.) Smør og 3 Hestes Gæsteri aarlig. (Herlighedsafgift). 15. Juni 1665 udlagde Kronen sin Ret i Gaarden til Ejler Holch til Elkjær, og i nyere Tid er Kærene her opdyrkede, saa der nu findes flere større Gaarde i Knæpholt. 22. Marts 1603 tiog Anders Kjærulf Tingsvidne angaaende Gaardens Endelsjord. Foruden Knæpholt eller rettere en Del af Knæpholt ejede Anders Kjærulf ogsaa Jordegods i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, og i Øster Halne, Vadum Sogn. Da Niels Ibsen i Vester Halne døde, og Vadum Sogns Kirketiende, som han havde haft kongeligt Livsbrev af 1. Juli 1580 paa, saaledes blev ledig, fæstede Anders Kjærulf denne Tiende af Lænsmanden paa Aalborghus mod en aarlig Afgift af 24 Tønder Rug og 24 Tønder Byg. Men Peder Munk til Estvadgaard mente, at han i Henhold til et kongeligt Brev var berettiget til at oppebære Tienden, skønt den ikke efter Brevet havde fulgt ham, men Niels Ibsen, hvilket var bevist med Tingsvidne af Kjær Herredsting 1603. Striden havde været for Herredstinget, hvor der ikke gik endelig Dom, men desuagtethavde Peder Munk dog ladet oppebære en Del af Tienden, som Anders Kjærulf burde nyde, og Lænsmanden paa Aalborghus, Mandrup Parsberg, førte saa Sagen frem for Kongens Retterting. Her kom det til Behandling 18. Maj 1604. Peder Munk irettelagde sit Fæstebrev af 29. April 1581 og berettede, at Opkrævningen af Tienden skyldtes hans nye Foged, og at han ikke siden vilde befatte sig med den Tiende. Dommen kom da til at lyde, at da Peder Munk selv frafaldt sine Krav, burde Tienden følge Anders Kjærulf og 21. Maj fik han kongelig Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa den. Om Anders Kjærulfs Indblanding i en Hekseproces henvises til, hvad der er meddelt foran.
Anders Kjærulf døde som nævnt 1631, og Skifte efter ham blev afholdt 20. December 1631. Han var gift med Bodil Nielsdatter, der endnu levede 1651. 1636 blev hun stævnet for 88 Slettedaler, som hun skyldte Vadum Kirke, og da hun ikke betalte efter at være dømt dertil, nedlagdes der Forbud imod, at hendes Børn husede eller hælede hende. Hun var vel næppe heller saa daarligt stillet i økonomisk Henseende, at hun ikke kunde betale, thi 1633 købte hun af sin Søn Anders den Part af Fogedgaard i Øster Halne, som han havde arvet efter Faderen, og samme Aar lovbød hun sin ved Knæpholt staaende Vejermølle med dens Tilbehør. 1634 overlod hun Knæpholt til sin Søn Christen (den Yngre), mod at han fremtidig skulde forsørge hende; senere fik Sønnen Peder Gaarden mod at yde denne Aftægt, men da han døde, og hans Enke giftede sig med Vogn Bertelsen Kjærulf af Aslund, maatte Bodil Nielsdatter gaa den retslige Vej for at faa, hvad der tilkom hende.
1633 blev Bodil Nielsdatter og hendes Børn stævnede af hendes Mands Broder, Anders Kjærulf i Holtet, fordi han var bange for, at Knæpholt, der var tilfalden ham ved Skiftet efter Forældrene, skulde blive forringet. Anders Kjærulf i Knæpholt havde nemlig købt en Halvgaard i Vester Halne i Vadum Sogn, hvis Jord han drev under Knæpholt, og der kunde da være Fare for, at denne tilkøbte Ejendom blev forbedret paa den andens Bekostning, hvorfor Anders Kjærulf i Holtet krævede Knæpholt afleveret til sig.
En saadan Frygt var maaske ogsaa berettiget, thi 16. Marts 1637 toges der Tingsvidne, at den Gaard i Vester Halne, som salig Anders Kjærulf fradøde, stod øde, saa der kun var et lille Hus der, hvis Bruger ikke kunde svare Skatter eller Afgifter til Kronen.
Ved en Sammenkomst i Vadum Kirke den 26. August 1633 blev der imidlertid lavet et Mageskifte, ved hvilket Magister Erik Nielsen, Præst i Hammer, Anders Nielsen, Præst i Vadum og Provst i Kjær Herred, m. fl. var Mæglere. Anders Kjærulf i Holtet afstod herved Knæpholt til sin Broders Arvinger og fik i Stedet noget Jordegods i Jetsmark Sogn og i Øster Halne i Vadum Sogn. 1640 var Bodil Nielsdatter og hendes Børn med mange flere indstævnede af Frederik Raadtz angaaende en Grøft, som Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard havde ladet kaste i Bjørum Skov, og som mentes at være lavet paa Frederik Reedtz Grund. I Stævningen nævnes de fleste af Søren Skrivers og Else Kjærulfs dalevende Efterkommere. Rækkefølgende af Anders Kjærulfs Børn kendes ikke.
Kjærulfske studier side 393.
BIRT: RIN MH:IF2252
DEAT: RIN MH:IF2253
Kunstmaler.
Tolder i Aalborg.
Dorte Jensdatter Kjærulf, f. 15??., død 1620. Var antagelig et af de ældste af Jens Kjærulfs og Anne Griis' Børn. Hun var gift med en Søren . . . . . . . i Aalborg, men blev tidlig Enke, maaske allerede 1603, da hun gav en Sølvkande til Alteret i Vor Frue Kirke. I 1620 boede hun som Enke i Slotsgade og havde 3 gifte Døtre. Hun havde vist nydt en god Opdragelse, thi hun besad Skrivefærdighed, hvilket jo ikke var almindeligt for Kvindekønnet paa hin Tid, men desværre for hende kom hun tidlig i Ledtog med en Bande Hekse, der i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede huserede slemt i Aalborg, og allerede da Faderen døde (o. 1606) gav hun sig af med hemmelige Kunster. Senere deltog hun (1611) i Christence Kruckows, Apolone Ibsdatters, Maren Kneppes og flere Hekses Skarnsstreger, bl. a. med at forgøre Magister David Klynes Hustru, og det ses, at hun tog Lykken fra andre og gav den til sit Søskendebarn Raadmand Jens Andersen Hals, og at hun gjorde Kunster med nogle sorte Orme. Da Komplottet omsider blev grebet, endte det med, at hun 1620 blev »rettet for Aalborg«, det vil sige brændt for Trolddomsbedrif.
Danmarks eneste hekseportræt identificeret i Aalborg:Vor Frue Kirke i Aalborg gemmer på et særligt og helt usædvanligt billede. Et vaskeægte hekseportræt.
Billedet forestiller en kvinde, dømt heks, der blev brændt på bålet i bakkerne syd for Aalborg i 1620. Og portrættet er ikke bare af den slags som i middelalderen blev malet som kalkmaleri på kirkevæggen til skræk, gys og advarsel. Nej, der er tale om én af samfundets fine damer, enke efter byens tolder, den ifølge omtalen hæderlige og vise mand Jens Hansen, der døde i d. 29. Oktober 1601.Efter Jens Hansens død, skænkede hans kone, Dorthe Jensdatter Kjærulf, kirken en smukt malet mindeplade, et epitafium. Det forestiller Jesu dåb i Jordanfloden overværet af en himmelsk hærskare af engle. Forneden ser vi Dorthes to mænd, som hun overlevede og hendes tre døtre med sin sidste mand. Dorthe selv stirrer stift og alvorligt frem for sig, mens hun fromt folder hænderne. Forneden fortæller teksten om mændenes dødsår. Hendes eget blev aldrig indført. Blot står der 16.. uden de sidste to cifre. De skulle have været påmalet senere.
Dorthe Jensdatter blev dømt på Viborg Ting for gennem årene sammen med sin heksekunstmistænkte fynske veninde bl.a. at have skidt i borgmesterens have – hvorefter han på mystisk vis døde – for rituelt at have født et voksbarn, for at gøre mistænkelige ting af mange slags, som belejlige vidner stod frem med på domsdagen.
Måske er epitafiet udtryk for, at hun har villet forsøge at stå sig godt med kirken. Hun var nemlig tidligt sat i forbindelse med heksekunst. Trods dommen blev gaven aldrig pillet ned, og man kan derfor den dag i dag stå ansigt til ansigt med Dorthe Kjærulf i Vor Frue Kirke.