Gårdmand og sandemand.
I jordbogen over Aabenraa len 1535 är Jens Martensens rätte pligt og hyre 5 mark 15 skilling 6 penningar. är Det den högsta jordräntan i Bedsted. Overskat i Aabenraa len 1539. Der betaltes 1 mark pr. plov jord betalar (brodern?) Nis Martensen 1 mark 12 skilling. Jens Martensen nämns inte. Kanske är de samman person.
Sandemænd var udnævnt af lensmanden. De var en slags lægdommere, der sammen med herredsfogeden, skulle afgøre civilretslige spørgsmål og dømme i kriminelle sager. En anden vigtig funktion var at bevidne og godkende ejendomsoverdragelse.
Gårdmand og sandemand i Bedsted.
Bedsted familiergister 1210-1599:
1440:
Marten Jensen (c1440 -), gårdmand og sandemand i Bedsted, nævnt 1477 og 1512
1. Jens Martensen (c1470 -), gårdmand og sandemand
2? Nis Martensen (c1480 -), gårdmand i Bedsted
Overskat i Aabenraa len 1539. Der betaltes 1 mark pr. plov jord betalar Nis Martensen 1 mark 12 skilling. Jens Martensen nämns inte.
Martin Jensen var död före 1512: Løgumbogen af 1578: 2. maj 1512: Alle mænd, som ser eller hører dette brev blive oplæst, hilser vi Jeb Madsen, sognepræst i Bedsted kirke, Ebbe Jensen og JENS MARTENSEN, sandemænd i samme sogn, evindelig med vor
Herre. Vi oven anførte mænd bekendtgør med dette vort åbne brev, at søndag den 2. maj var
indkaldt for os og flere tilstedeværende "dannemænd" på ovennævnte kirkegård, hæderlige
fader, broder Henning, abbed i Løgum Kloster, som udbad sig og fik et fuldt sognevidne af 12
dannemænd, nemlig: Martin Ovesen, Anders Persen, Bent Nielsen i Terp, Per Lassen, Troels
Nielsen, Thomas Olufsen, Hans Andersen i Terp, Lars i Gravlund, Jeb Persen, Svend Eriksen,
Anders Visbjerg og Jeb Nielsen.
Disse 12 gik ud, og velberådede kom de atter ind, vidnede og svor. at de mindedes og havde
hørt af gamle folk, at dengang Henrik Rantzow var høvedsmand på Brundlund (slot), skete det,
at der blev rejst rans nævningesag mod de, som drev jord udenfor eget herred. Da kom Jeb
Ebbesen til Per Svejlund, som da var herredsfoged i Sdr. Rangstrup herred, og bad ham om at
hjælpe sig, således at han ikke kom galt af sted. De gik til MARTIN JENSENS hus i Bedsted,
eftersom skriveren fra Brundlund, som hed Ludolf, var i dette hus, og han indskrev de 4
skilling, der findes i registret, som årlig landgilde af den jord, som nævnte Jeb Ebbesen medgav
at have i Løgum birk og i Nr. Løgum sogn, som Jes Andersen i Øster Terp nu påklager i foran
nævnte birk og sogn.
Bonde i Søderup ved Hjordkær.
Niels (Nicolaus) Heldevad (Helvaderus)
F: sognepræst i Hellevad, Hans Nielsen (c1530-1590) og Mette Lauritsdatter (-) Gift med Gertrud Jørgensdatter Hacke (- 1631) fra Slesvig 1. Marie (-). Gift med trompetblæser i København Cort NN (-) 2. Laurits Nielsen Heldevad (-), kapellan ved Nicolaj kirke i Svendborg 1625 og sognepræst samme sted 1628.
Ved kirkens sydmur rejstes i 1964 en mindesten over Niels Heldvad, der efter tidens skik latiniserede sit navn til Nicolaus Heldvaderus. Han var præst i Hellevad-Egvad fra 1590 til 1608 og igen fra 1610 til 1611. Han var søn af præsten Hans Nissen, ligeledes Hellevad-Egvad. Niels Heldvad blev to gange afsat fra sit embede af kirkepræsident Johann von Wouwern, efter alt at dømme fordi han ikke delte dennes calvinistiske synspunkter. Heldvad var mere luthersk ortodoks. I 1616 blev han ansat ved Christian IVs hof som dennes kalendariograf og historieskriver. Han var ven af kongen og ledsagede ham ofte på hans rejser. Han er en af vore tidligste populærvidenskabelige forfattere. Hans bøger fik en meget stor udbredelse. Den sønderjyske historiker H. V. Gregersen udgav i 1957 en bog om ham.
Niels Heldevad (Nicolaus Helvaderus) (c1560 - 23. aug. 1634), sognepræst i Hellevad og Egvad sogne efter sin fars død 1590 til 1612. Han begyndte straks i 1590 at udgive sine tyske, og senere også danske almanakker med sine mange praktiske oplysninger og spådomme om vejret, landeplager, himmellegemernes indbyrdes stilling osv. Han gav sig også af med at bestemme menneskers horoskoper udfra fødselsøjeblikket, hvilket kom til at koste ham
præsteembede, efter at han havde stillet en ”uheldig nativitet” for den gottorpske Hertug Johan Adolfs gemeimeråd, Johan Von Wowern. Hertugen indsatte ham dog igen 1611, men allerede året efter blev han atter afsat, vistnok fordi Helvaderus som lutheraner ikke ville bøje sig for det gottorpske kirkestyre, der var udpræget reformert. Niels Heldevad opholdt sig fra 1613-15 i Svendborg. Støttet af fynske adelspersoner, der henledte Christian IV s opmærksomhed på ham, udnævntes han af kongen til kalendariograf, og Heldevad tog derefter ophold i København, hvor han døde 1634. Kongen tog ham ofte med på sine rejser, og Heldevad, der var humorist, havde mange tilhørere. Om aftenen samledes Københavnske borgere med ham i vinkældre, hvor de ved rigeligt traktement lokkede hans sprudlende vid frem, indtil deres koner kom og hentede dem hjem, hvilket fik han til at skrive i almanakken: ”Hvo som haver en ond kvinde, han gå betiden tho Huse”. I sin almanak for 1634 indledede han med en undersøgelse af, hvorfra de onde kvinder stammer. Af hans almanakker blev der i 1625 trykt 60.000 eksemplarer, og i 1629 alene i Hamborg 100.000 eksemplarer. Han har skrevet et godt bidrag til kirkeskikkenes historie, en formular- og brevbog, en tysk tragedie, der opførtes 1618, og hans asketiske skrifter vandt også stor udbredelse. (Admiral Richelieus Anetavle, København 1931).