Iflg: http://www.brahetrolleborg.lokalarkiver.dk/15a_tavle_4_Ursin.htm
G. J. L. Ursin var en stor lingvist og videnskabsmand; han kunne digte i18 og tale 9 sprog. Da rygtet om hans lærdom kom Kong Christian den 5tefor øren, blev han i 1698 beskikket til conrector ved Københavns skole.Under Kong Frederik den 4de blev han i 1702 kaldet til præst for dendansk-lutherske kirke i London. Han prædikede ofte for Prins Jørgen somtilbød ham plads som confessionarius med £ 1500 (27.000 kr.) årlig løn,hvilket han dog afslog. For at styrke sit ved stenkultågen i Londonsvækkede helbred gjorde han en rejse til Frankrig. I 1713 blev hansognepræst i Nakskov, hvor han virkede i flere år.Iflg. Dansk Biografisk Leksikon, XVIII
Ursin, Georg (Jørgen), 1670-1727, Præst, blev født 19. Dec. 1670 iJerslev (ved Hjørring), hvor hans Fader, Laurids Bjørn – latiniseret«Ursinus» – var Præst (d. 1684); Moderen, Anna f. Hemmet, var Sønnedatteraf Biskop, Dr. Iver Hemmet (VII, 323). Han blev Student fra Aalborg 1689og studerede ivrig ældre og nyere Sprog; bl. a. skrev han et Digt tilGehejmeraad Moth i 18 Tungemaal og var bekjendt som et Vidunder ved sinSproglærdom. Foruden at kunne tale Hebraisk, Græsk og Latin bevægede hansig med Færdighed i de fleste evropæiske Sprog, endog Polsk, som hanlærte ved at undervise den polske Minister i Dansk. Han boede 1694-98 paaBorchs Kollegium og var Dekan paa Kommunitetet. Som saadan holdt hanbibelske, homiletiskeog filosofiske Forelæsninger. Tillige var han ansatved Universitetsbibliotheket. Hans Studium omfattede alle Videnskaber, oghan var en enestaaende Polyhistor her hjemme. 1698 blev han Konrektor vedKjøbenhavns Skole, og s. A. tog han Magistergraden. 1702 udnævntes hantil Præst ved den danske Kirke i London, hvor han nød stor Anseelse ogoftere prædikede for Prins Jørgen, hvis Yndest han vandt, saa at det blevtilbudt ham at blive Prinsens Konfessionarius med meget høj Løn; men hanfrabad sig Æren. 1708 holdt han Sørgetale over Prinsen. Kulrøgen i Londonangreb hans Bryst, saa at han for sit Helbreds Skyld i flere Maanederopholdt sig i Frankrig, hvor Jesuiterne gjærne vilde have fat i ham. Oftesøgte han Forflyttelse til Fædrelandet, men først 1713 opnaaede han atblive Sognepræst i akskov. Han havde gjort store Forarbejder til enUdgave af Bibelen med Parafraser; men Udgivelsen stødte paa Modstand hosProfessorerne, der ikke vilde approbere den, førend de havde faaetindsendt det fuldstændige Værk. Gjentagne Gange rejste han til Kjøbenhavnfor personlig at faa ryddet Hindringerne af Vejen og opnaa Privilegiumfor Værket. Da han saaledes 1727 var draget til Hovedstaden, bortreveshan under sit Ophold der, 12. Avg. Hans Hustru, Anna Sofie Eisenberg (f.1682), hvem han havde ægtet 1704, og som var Datter af Byfoged FrederikE. i Kjøbenhavn, døde en Maaned efter Manden i Nakskov. Hun var i Englandligesom Manden berømt for sine omfattende Kundskaber og kom meget iHofkredsen. Foruden 7 Døtre havde de en eneste Søn, Frederik Ursin (f. iLondon 1712, d. 1755 paa Udrejsen til Vestindien, hvor han var beskikkettil Byfoged paa St. Croix). Han udgav efter Faderens Død adskillige afdennes Skrifter, saaledes Brudstykker af Bibelparafrasen (GamleTestamentes poetiske Bøger, 2 Dele, 1740-41; Jacobs Brev, 1748) m. fl.Selv var han Stifter af det ældste praktisk-juridiske Selskab iKjøbenhavn. Thottske Saml. 4to Nr. 1921. Lærde Tid. 1752, S. 412 ff. Worm, Lex. over lærde Mænd. A. Jantzen.
Ursinus er en latinisering af Bjørn.
Præst i Jerslev.
Byfoged i Kbh.
Dansk Bibliografisk Leksikon
Hemmet, Iver Iversen, 1564-1629, Biskop, var født i Hemmet i Ribe Stiftog Søn af Præsten Iver Gregersen og Maren Clausdatter. Han gik i RibeSkole, studerede derefter Theologi og Astronomi og opholdt sig nogle Aarpaa Uranieborg som Tyge Brahes Medhjælper. 1590 blev han Rektor i Ribe,hvor han fortsatte sine astronomiske Studier og udgav en Almanak for1592. Samtidig hermed skal han ogsaa have øvet Lægekunsten. 1596 blev han Lektor i Theologi i Ribe og Præst i Vester Vedsted, og 1614 udnævntes han til Biskop over Ribe Stift. 1620 blev han Dr. theol.
Han var en meget stridbar Mand og forivrede sig flere Gange i den Grad overfor sine Embedsbrødre, at han efter Øvrighedens Befaling maatte give demoffentlig Oprejsning. Han ægtede: 1. (1592) Borgmester LauridsThøgersens Datter Lene (d. 1602), 2. (1603) Raadmand Peder BaggesensDatter Karen (d. 1639). Begge Hustruer vare fra Ribe. Det sidste Bryllupvarede i 3 Dage, og paa den sidste Dag var der et slemt Slagsmaal imellem Gjæsterne. H. døde 6. Juli 1629. Kinch, Ribe Bys Hist. II, 269ff. S. M. Gjellerup.