DAA 1914 s 385.
Slægtebøgerne synes at mene, at denne gamle slægt er den oprindelige indehaver af navnet Saltensee, der som bekendt alt forekommer i den gamle vise om Riberhus's indtagelse ved de fredløse, men de have næppe ret; thi dels have denne slægts medlemmer, såvidt vides, ingensinde selv brugt navnet Saltensee, men tværtimod af og til ført et helt andet tilnavn Braat, Bratzese eller Brase, og dels synes slægten at være af ren jysk herkomst og ikke at være indvandret syd fra, hvad navnet Saltensee skulle lade formode. Dens våben var et ved et tretindet mursnit i sølv og rødt delt skjold, på Hjelmen et rødt og et sølv-vesselhorn, ganske samme våben som den i D.A.A. XXII. omtalte slægt Munk af Kovstrup, som derfor må antages at have fælles oprindelse med disse såkaldte Saltensee'er. Også en slægt Bryning førte dette våben. Mærkeligt er det, at fru Edel Jens Kaas's i fru Kirsten Kaas's anetavle kaldes „Fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren". Slægten uddøde ved år 1500.
Kaldes af Huitfeldt Johannes Nicklesøn Saltensee og var 1307 blandt de rigets råd, som var nærværende, da hertug Christoffer blev forlenet med Sønderhalland, vel næppe den Johannes Nicklesson, der 1315 var forlover for hertugen af Sønderjylland ved forliget i Nyborg og atter nævnes 1318 ved dagtingningen i Slagelse.
Ebbesen, Oluf, –o.1247, var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskjænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskjænk, denne Gang hos Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse. Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskjænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen.
Blev bandlyst Løste sig af bandet ved at give gods Skt. Clara i Roskilde fik gaven.
Han var i Aarene 1250 og 1257-66 Kongens Mundskjænk.
Hørkræmmer (København), Godsejer af Holmgaard.
Se note til svigerdatter Anne Andersdatter.
Kilde: Krogsgaard fra Ebeltoft.
1796 Testamente over salig Anne Andersdatter heraf byen (Wrendsted ) Som den dag paa hvilken mand og qvinde samles i ægteskab tilhobe kaldes en hiertens glædens dag saa maa den dag paa de hvilken de i døden skilles ad billig kaldes en hiertens bedrøvelses dag og allene igenseende til en kort egte samling ; Men endog i henseende til en gud brhagelig evindelig samling naar den enis skal miste den anden, der var denis lyst og trøst, den,som den skulle have glædeog godt af hielp og bistand af baade i medgang og modgang; men ihvorvel saadan savn kand foraarsage hiertens sorg og bedrøvelse, at de saa hastig skal skilles fra hverandre, saa kand det dog trøste og lætte sorgen, at de har levet saa vel tilhobe, og haved trøst og haab at deris sorgfulde skilsmisse skal igien husvales ved en evig glædefuld samling i guds og jesus christiriige, hvortil herren den almægtige nu og har indkaldet og indtaget vores her salg : afdøde. Den i livet dydige og gudselskende kone Anne Andersdatter her af byen, hvis indgang og fremgang i verden, og endelig salige udgang af verden er saaledes. Hun er fød her i byen anno 1748 i juuli maaned af erlige ægte forældre. Faderen var den erlige og velagte mand Anders Nielsen, moderen den dydige og gudselskende kone Maren Svendsdatter, begge for mange aar siden udgaaed af verden. Efter hendes indgang i verden ved fødselen blev hun betiids bragt til den hellige daab, hvor hun fik forsikring om guds naade og salige gode hvilket og hendes gode forældre ved aareenes tiltagelse paa bedste og kiærligstemaade stræbte at faa indplantet i hende ved at holde hende til lærdom og underviisning, hvor i hun og fik god oplysning, hende selv til gavn hendes forældre og andre til glæde. Som en kier, lydig og meget skikkelig datter forblev hun hellers hieme indtil hunvar 19 aar, da hun med deris villie komi tieneste hos velagte Niels Gademand, gaardbeboere her i byen, hos ham hun forblev, som pige, i 5 aar ; hvorpaa, som formeldte Niels Gade oplod gaarden til sin søn velagte Peder Nielsen, saa blev der og stiftet venskab og kierlighed imellem ham og hende, og saaledes efter foregaaende trolovelse : blev de copulerede her i kirken d. 16 de martii 1770 re. Levede derefter med hinanden meget kiælig og vel i 14 aar, og imidlertiid blev hellers af herens velsignet med 7 børn, nemlig 3 sønner 4 re døtre, hvoraf den eene søn og 2 de døtre ere alt ved døden bortkaldede, de andre sørgeligst efterlever.Efter formeldte tiids forløb, behagede det herren den almægtige ved døden at borttage hendes kiære gode mand, hvilket skiæbne, savn og tab vist var haard og bitter for hende der nu som eene, sad for gaardsbestyrelse, med mange smaae umyndige børn, og tillige hendes salig: mands gamle skrøbelige forældre, altsom der af fulgte var hende ikke mulig at igiennemgaa, hvorfor herren i naade tænkte paa hendes haarde og omstændigeheder, i det hand : efter kort tiids forløv :ved sin viise daad og styrelse vilde sende en medhielpere, i det hun igien blev begieret til ægteskab. erlige og velagte unge Karl Christen Nielsen, da da tienede i Aasendrup, og som han var bekiendt for et dydigt og godt menniske, og haabede at faae i ham en god mand for sig, en kiælig fader for sine børn, og en sagtmodig og taalmodig mand til at bære de gamles skrøbelighed. saa toeg hun og glæde imod hands begiæring, og saaledess: efter foregaaende trolovelse : bleve de copulerede, denn 30 te dec: 1785 som gud saaledes havde samlet dem saalevede de og kiærligt, vel og fornøjelig med hinanden baade i medgang og modgang, og hun i alt befandt, at det gode haab, som hun før deris ægteskab giorde sig om ham, viiste hand og i gerningen i sand oprigtighed til hendes og øvriges gavn og glæde, at hun kunde sige med Job : herren gav herren toeg herrens nafn være lovet - i deris ægteskab, som hellers var efter herrens villie paa 11 te aar, blevede velsigned med 1 datter som efter nogle maaneders forløb blev bortkaldet, og altsaa de som efterlever den salig kone, er den høybedrøvet mand med hands kiære stifbørn der alle savner deres beste og kiæreste og med væmodig beklager hendes hastige bortgang og skilsmisse, hendes hielp og trøst for dem alle, ,ja saa høyt, som deris kiærlighed var til hende, saa høytvarog hendes til dem, og det sin frelsers eksempel, at hun elskede dem indtil enden, eller saa længe hun kunde, hvilket hun og i gerningen udviiste, da hendes datter laae den haarde sygdomsleye, da viiste hun sin moderlig kiælighed at tage til hende tiidlig og sildig for at hielpe og staae bie i nøden, ja end ikke forlod hende inden hun selv var overvunden af sygdom og elendighed, hun græd over sin datters elendighed, men vi maa bekiende, at den døde græd over den levende og vidste ikke, at det var kun, som et triin imellem hende og døden og ihvorvel hun i mange dage, ligesom striidede med sygdommen, i tanke at hun skulle have overvundet den : men see den overvandt hende og toeg hende ganske til sengs, som til hendes dødsdag var i særdeleshed 3 uger hyn maatte ligge under sygdoms smerte og elendighed, og som det kiendelig mærkedes, at hun hver dag og tiid forværredes, saa saaes og at det var ille andet med end døden og derfor og befalede hende i guds haand, som hendes trofaste skabers. Blev derfor og i sidste uge efter hun var bleven syg : eftr hendes inderlige begiæring : betient med det højærværdige alterens sacramente, ligesom og ofte giort bøn for hende af dette hellige sted, at gud den almægtige ville i naade forbarme sig over hende, og give hende en god og salig ende, det den barmhjertige gud og bønhørde i gaar 8 te dage den : 5 marttii om formiddagenkl. 9 sent, da hun stille og sødelig sov hen, og saaledes endte sit korte levnets løv med 48 aar, 7 maanedes, nogle uger og dage, som er hendes alder og leve tiid.
BIRT: RIN MH:IF409
DEAT: RIN MH:IF410
DSCR: RIN MH:IF2377
1916 - 1927 Saltum Hvetbo Hjørring O.81.
BIRT: RIN MH:IF400
DEAT: RIN MH:IF2370
BIRT: RIN MH:IF753