Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Palne Jensen Juul

Marsk, Ridder, Knægt og jordbesidder i Støvring.


Niels Juul

Ridder.


Niels Tokesen Saltensee

DAA 1914 s 385.

Slægtebøgerne synes at mene, at denne gamle slægt er den oprindelige indehaver af navnet Saltensee, der som bekendt alt forekommer i den gamle vise om Riberhus's indtagelse ved de fredløse, men de have næppe ret; thi dels have denne slægts medlemmer, såvidt vides, ingensinde selv brugt navnet Saltensee, men tværtimod af og til ført et helt andet tilnavn Braat, Bratzese eller Brase, og dels synes slægten at være af ren jysk herkomst og ikke at være indvandret syd fra, hvad navnet Saltensee skulle lade formode. Dens våben var et ved et tretindet mursnit i sølv og rødt delt skjold, på Hjelmen et rødt og et sølv-vesselhorn, ganske samme våben som den i D.A.A. XXII. omtalte slægt Munk af Kovstrup, som derfor må antages at have fælles oprindelse med disse såkaldte Saltensee'er. Også en slægt Bryning førte dette våben. Mærkeligt er det, at fru Edel Jens Kaas's i fru Kirsten Kaas's anetavle kaldes „Fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren". Slægten uddøde ved år 1500.


Jens Nielsen Saltensee

Kaldes af Huitfeldt Johannes Nicklesøn Saltensee og var 1307 blandt de rigets råd, som var nærværende, da hertug Christoffer blev forlenet med Sønderhalland, vel næppe den Johannes Nicklesson, der 1315 var forlover for hertugen af Sønderjylland ved forliget i Nyborg og atter nævnes 1318 ved dagtingningen i Slagelse.


Oluf Ebbesen Glug

Ebbesen, Oluf, –o.1247, var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskjænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskjænk, denne Gang hos Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse. Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskjænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen.


Andreas Olufsen

Blev bandlyst Løste sig af bandet ved at give gods Skt. Clara i Roskilde fik gaven.

Han var i Aarene 1250 og 1257-66 Kongens Mundskjænk.


Mathias Hansen Wassard

Hørkræmmer (København), Godsejer af Holmgaard.


Niels Gademand

Se note til svigerdatter Anne Andersdatter.