Beseglede 1333 til vitterlighed med Johan Hasendorf, levede 1356 i Wismar.
Nævnes 1374 og 1379 i Meklenborg.
Var 1412 forlover for Arnd Heest.
Væbner, var måske til Hovedstrup.
Solgte 1398 sin hustrus part i Kjærsgaard, Svinballe og Aakjær (Hads H.) til bispen af Aarhus.
Var 1398 gift med Ove Krabbe, der da til bispen af Aarhus solgte sin hustrus part i Kjærsgaard, Svinballe og Aakjær (Hads H.).
Ejer af godset Åkær (Hads Herred) i 1350-1386. Til Sejlstrup.
Unge Markvard til Sejlstrup (Børglum H.), beseglede 1335 til vitterlighed et mageskiftebrev mellem Vrejlev Kloster og hr. Henrik Nielsen Panter, fik samme år på Framlev herredsting tilskødet gods i Skjørring sogn af Anders Knudsen, var 1340 greve Johan af Holstens foged på Skanderborg, og samme år bestemtes i forliget mellem Kong Valdemar og de holstenske grever, at kongen skulle lade Markvard og hans arvinger beholde deres gods i Nørrejylland, indtil han blev udløst, nævnes atter 1353 i Vinningå-forliget. Markvord R. Det var ikke ham, men farfaderen, der nævnes 1418, thi da vidnede Peder Skram, Gotskalk Rostrup og Peder Steen, at hr. Markvor R. den yngre alt sit Gods i Omme sogn som hr. Markvord fik med sin hustru efter Las Truidsen i "Jelling Syssel" (o: Gylling) for Labinggaard i Framlev på hans hustrus vegne Else Palnis.
Førte 1386 vidne, at den grund, hvorpå Aakjær er bygget, tilhørte ham, hans brødre og søstre og aldrig blev forbudt på grund af udskejelser eller forbrydelser, var vistnok ugift.
Havde før 1428 pantsat en gård i Vor herred til Østbirk Kirke.
Margrethe Markvardsdatter Ratzstorp
Var antagelig gift, da hun 1444 kaldes "Fru", hun havde haft Gotskalk Rostrup til værge.
Beate Markvardsdatter Ratzstorp
Kaldes "Fru" Beate i 1444 og havde haft Benedikt Rostrup til værge.
Af Salling, nævnes i Salling 1390, kaldes 1404 udtrykkelig "Hvas af Salling", fik samme år gods sammesteds i pant af Peder Hase, hvorom han 1413 trættede med denne, solgte 1427 samme pant til hr. Lyder Kabel, var død 1442.
Turde være identisk med den Peder "Hughatz", der 1375 i Lyby Kirke med flere jyske adelsmænd forpligtede sig til at varetage kirkens tarv, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning.
Kaldes 1422 Mathias Hvas af Thisted, nævnes 1426 i den bekendte "ridder Sandi"-sag.
(I 1426 var biskop Navne tilstede i Sortebrødre Klosters sakristi i Odense, hvor der i kongens og flere gejstlige og verdslige herrers overværelse blev sluttet forlig imellem Axel Pedersen Thott til Lillø og hans broderenke fru Margrethe, der foregav at have født et barn efter sin mands død, for at arve efter ham; men da det døde barn senere blev opgravet, befandtes det at være en sandsæk (ridder Sandi)).
Var 1344 nærværende på Viborg landsting, pantsatte 1365 til Jens Nielsen en gård i Løve herred, som han havde i pant af hr. Niels Hase, under hvilket pantebrev hans sigil mod de to sparrer endnu er bevaret.
Af Ormstrup, nævnes 1338 og sammen med Johannes Hvas 1344, var 1345 endnu kun væbner, erhvervede 1354 gods i Sal sogn ved mageskifte med Alling Kloster, var 1360 befuldmægtiget for den oprørske jyske adel ved forliget med kong Valdemar og beseglede recessen i Kalundborg, var endnu 18. marts 1363 nærværende på Viborg landsting.
Laurids (den yngre) Hvas af Ormstrup
Af Ormstrup, var 1400 ridder, erhvervede 1404 kgl. stadfæstelse på det af fru kirsten købte gods, var 1405 en af forloverne for Jens Nielsen Løvenbalk, og 1411 forlover for kongen ved forliget i Kolding, fik 1418 sammen med hr. Esluf Eslufsen Bilds arvinger skifteafkald af esluf jensen, var 1419 forlover ved forbundet med kongen af Polen og 1421 medudsteder af det jyske vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark, beseglede 1423 på Viborg Landsting et hyldingsvidne, - skifte holdtes efter ham 16. oktober 1430.
Nævnes 1424 i Procesakterne mellem Kong Erik og Hertugdømmerne.