Til Eodslette på Langeland, nævnes 1536 i den store Reces, førte 1546—58 Proces med Slægten Kortsen om Lykkesholm, men tabte sin Sag, levede endnu 1571.
Skal efter nogle beretninger være en uægte Søn, om end af en adelig Moder „Mette Rosengaard", og derfor ogsaa være bleven lyst i Kuld og Kjøn paa Viborg Landsting, tjente 1506 Dronning Christine, færdedes længe i fremmed Krigstjeneste, var 1516—18 af Bisp Lage Urne forlenet med Tersløsegaard, fulgte Kong Christiern II. i Landflygtighed, men boede dog atter 1533 paa Fyn og havde Harridslevgaard i Forlening (vist alt fra 1523), deltog 1534 i Hyldingen i Hjallese Kirke, hvorfra han ilig rejste til Lybeck for at bringe Hertug Christian Efterretning om denne, mistede desuagtet 1536 Harridslevgaard, synes derefter at have forladt Landet, efterladende Hustru og Børn, levede endnu 1543, men død før 1550 i Køln.
Til Broløkke, Viby (Bjerge H., Odense).
Svenske slægtstavler VIIIa DAA 1900 s 226+235
Til Rundtoft, købte 1392 af Henrik Split sin søster Elsebes part i Løgismose, nævnes 1397 i vidnet på Urnehoved ting om, at hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til hertug Gert, var senere formynder for denne hertugs børn, ridder, 1406 drost i Sønderjylland, lensmand på Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s.å. dansk rigsråd, 1418 sendebud til Slesvig til underhandlinger med hansestæderne, 1419 og 1432 lensmand på Aalholm, 1423 sendebud til Flensborg, 1424 hofmester, 1425 sendebud til Lübeck, mistede 1431 Rundtoft, som holstenerne jævnede med jorden, var 1435 med kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til møde i Kalmar. Gift 1. gang med Beate von Thienen, hvis fader, drosten hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget gods.
Gift 1. gang med Karen Hakonsdatter Frille, der 14. nov. 1439 med sin broder Johan Frille lånte penge af borgermester Henrik Rapesulver i Lübeck.
Til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense.
Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak
Til Torbenfeld (Tusse H.), som han dog først ved sit giftermål synes at være bleven eneejer af, idet hans frues mormoder Grete Pedersdatter (Eberstein), enke efter hr. Johan Moltke til Torbenfeld, 1405 gav ham sin datterdatter til ægte og 500 mark i medgift , hvorfor hun pantsatte dem Torbenfeld uafløst deres livstid; 1396 var han formodentlig endnu umyndig, men 1401 alt ridder og beseglede da kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes gaver til kirker og klostre, nævnes ikke efter 1405 og er derfor vistnok død tidlig. Hr. Albrecht Engelbrechtsen levede endnu 1410, da han og hans frue, såvel som Herman von Oertzen med frue, betænkes i ærkebiskop Jakob Gertsen (Ulfstand)'s testamente (Sv. Dipl. II. 289); det kan altså ikke være ved giftermål med hr. Albrechts enke, at Herman en tid lang besad Torbernfeld.
Nævnes 1386 og atter 1394 som Vitterlighedsvidne, 1400 Ridder, solgte s. A. med sin Hustrus Moder Fru Grete Hr. Johan Moltkes Efterleverske og andre Medarvinger Hovedgaarden Høøt m. m. Gods i Laaland til Dronning Margrethe; var 1403 Rigsraad, 1407 Høvedsmand paa Bahus, 1410 paa Kalundborg, har 1414 med to andre Adelsmænd udstedt Vidisser af talrige i Rigens Brevkammer paa Kalundborg beroende Breve, levede end 4 Sept. 1417, da han besegler til Vitterlighed med Fikke Grubendal.
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side169
Er vel opkaldt efter den Esbern Rage, som 1294 var i Hertug Christoffers Følge, da Ærkebisp Jens Grand blev fangen, nævnes sammen med Broderen Mogens 1347, synes at være død kort efter; hans Aartid holdtes i Skovkloster den 24 April.
Benedicte Esbernsdatter Grubbe
Nævnes sammen med sin Fader og Farbroder Bent i Skovklosters Calendarium.